Here comes forever - {Ross Lynch fanfic}

Ross Lynch og hans band R5, er i Newcastle, hvor de holder koncert, en ganske normal koncert ligesom mange andre. Ross elsker det, og giver alt hvad han har - men da han får øje på en pige nede i publikum bliver han fortryllet, og tænker ligepludselig ikke på andet, selvom det er en sjældenhed at han bliver virkelig interesseret i piger. Da pigen, Cathy ikke viser den største interesse for ham efter koncerten, bliver han noget lignende besat af den her skønne pige. De har 4 dage i Newcastle - og Ross har ikke tænkt sig at lade Cathy forsvinde. Da han først får kontakt til den her pige, indser hun også selv, at det er kærlighed ved første blik - Men Cathy er psykisk syg og har et forfærdeligt temperament. Sammentidig viser Ross en side af sig selv, som Cathy ikke er begejstret for - og den dag han jager hende ind i en mørk skov, er hun angst for at han vil gøre hende fortræd.

15Likes
17Kommentarer
3004Visninger
AA

13. ♦ Ross ♦

Smerten ved at se hende græde er ulidelig, som et knytnæve slag mod min mave. Tårerne som bliver ved med at trille, og hendes hånd der bliver ved med at stryge dem væk, med en hidsig bevægelse. Samtidig stiger en vrede op i mig, ved de eksempler hun nævner. Jeg er den pige man skæver til, og venter på at hun får det næste flip. Det går op for mig, i løbet af et sekund - hun har selv prøvet det. Hun er udstødt. Vreden der møder mig er stor - hvor vover folk at behandle hende som en bombe der kan springe hvert sekund?

,, Cat..." Jeg minder mig selv om kælenavnet. ,, Cathy .. Hvad sker der?" Jeg rækker ud efter hende, men hun træder et skridt tilbage, og slår ud efter min arm. ,, Nej Ross. Jeg er ikke god nok til dig. Bare.. gå, find dig en anden!" Hendes blik er sløret af tårerne der fortsætter med at trille ned af kinderne  - men vreden, den er fuldstændig forsvundet fra hendes fantastiske stemme, der er fuldstændig rystet af gråden - hendes øjne er røde og hævede, og jeg kan ikke lade være med at tænke at hun er smuk. For det er hun - selvom hun græder, så er hun bare smuk i sig selv.

,, Nej."

Jeg ser på hende, i håb om at få hende til at forstå. ,, Jeg lader dig ikke gå." Jeg rækker igen ud efter hende, og inden hun får slået ud efter mig, tager jeg fat om hendes ene håndled og trækker hende ind til mig, i et knus, hvor at jeg ligger begge arme om hende. Forvirringen over min reaktion rammer hende nok lidt hårdere end jeg regnede med, for hun starter med at slå på mig og bede mig gå - men hun opgiver, og ender faktisk med at stå grædende i mine arme. ,, Rolig Cathy.. Jeg går ingen steder." Jeg knuger mildt omkring hende, lader hende græde ud. Inden i mig, syder vreden stadig. Ingen skal behandle en pige sådan. Og da slet ikke Cathy. Aldrig. Jeg vil ikke lade noget ske. Beskyttertrangen viser sig igen, knurre indeni  mig, som en vred ulv der vil beskytte sin mage. Jeg ser ned på hende, betragter hende stå mod mig, mens at hun opgiver hvert eneste forsøg på at skubbe mig væk fra sig.

Hun klynker lavt og ligger armene om min nakke, og hviler hovedet på mit bryst, og langsomt løsner jeg mit greb en anelse, bare så jeg kan nusse hende helt forsigtigt på ryggen. Jeg mumler lavt nogle ord mod hendes hoved, uforståelige, men det er som om at det får hende til at slappe helt af. ,, Rolig nu.. Jeg går ingen steder." Gentager jeg stille - jeg er bange for at skræmme hende væk, men inderst inde er jeg bange for at hun glemmer igen - at hun står i mine arme, og lige pludselig spørger mig hvem pokker jeg er. Så det er ikke kun hende jeg gør et bravt forsøg på at berolige - jeg selv er noget nervøs.

Efter nogle minutter stilner hendes gråd af, og jeg gør mig mentalt klar til at skulle slippe hende. Men da hun ikke gør noget, bliver jeg stående, med hende i armene. Jeg tager min ene hånd, og ligger en finger under hendes hage og tvinger hende til at se op til mig, selvom jeg kan mærke hendes modstand. ,, Rolig nu ikke.. Stol på mig Cathy.." Jeg smiler mildt, da jeg bøjer  hovedet ned mod hende, for at sætte læberne mod hendes. Hendes læber er bløde, våde af det salte vand fra hendes tårer. Jeg lukker øjnene i, og da jeg mærker hende kysse mig tilbage, smiler jeg lidt, og trækker mig derefter væk.  Hun ser da op på mig med store øjne, og betragter mig, og jeg smiler blidt ned til hende, da jeg slipper hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...