Here comes forever - {Ross Lynch fanfic}

Ross Lynch og hans band R5, er i Newcastle, hvor de holder koncert, en ganske normal koncert ligesom mange andre. Ross elsker det, og giver alt hvad han har - men da han får øje på en pige nede i publikum bliver han fortryllet, og tænker ligepludselig ikke på andet, selvom det er en sjældenhed at han bliver virkelig interesseret i piger. Da pigen, Cathy ikke viser den største interesse for ham efter koncerten, bliver han noget lignende besat af den her skønne pige. De har 4 dage i Newcastle - og Ross har ikke tænkt sig at lade Cathy forsvinde. Da han først får kontakt til den her pige, indser hun også selv, at det er kærlighed ved første blik - Men Cathy er psykisk syg og har et forfærdeligt temperament. Sammentidig viser Ross en side af sig selv, som Cathy ikke er begejstret for - og den dag han jager hende ind i en mørk skov, er hun angst for at han vil gøre hende fortræd.

15Likes
17Kommentarer
2999Visninger
AA

9. ♦ Ross ♦

Hvor pokker skal jeg starte? Hvor skal jeg slutte? Hvor skal jeg lede? Hvor skal jeg ikke lede? Tankerne flyver omkring i mit hoved, alle sammen i en stor pærevælling. Koncertpladsen, siger en, shoppingcentret, siger en anden, parken, siger en tredje. NEWCASTLE siger en fjerde, ironisk nok. Jeg griner af mig selv - ja, jeg skal lede i Newcastle, men det er jo alligevel en stor by, med mange mennesker. Og Cathy .. Ja hun kan gemme sig overalt! Der er jo ingen der siger hun behøver at være ude - hun kan ligeså godt gemme sig hjemme under dynen.

Hah, så hvad vil du gøre? Gå og glo ind af folks vinduer, eller banke på og spørge "Hej, bor Cathy Johnson her?" G-E-N-I-A-L idé Ross! Lad os se hvor mange af dine fans der ikke vil lade dig gå igen!

Mine tanker griner af mig, og jeg griner da også selv lidt med - jeg kan da godt høre at det er en tåbelig idé. Jeg kan bare blive nød til at tulle rundt på gaderne, og vente, håbe, på at hun selv dukker op. Jeg går ned af gaden fra hotellet, og slår mig ned på en bænk hvor jeg gemmer hovedet i hænderne. Der er gået højest 5 minutter, og jeg overvejer allerede at give op! ,, Rolig Ross. Tænk som en pige! Hvor ville du være?" Jeg griner af mig selv, da der dukker tøjbutikker og makeup-butikker op for mit indre blik. ,, Okay. Rettelse! Tænk som Cathy - hvor ville du være?" Billederne i mit hoved ændre sig hurtigt - ganske enkelt, de forsvinder. I stedet dukker der bare et billede af hendes ansigt op. For helt ærligt, jeg ved ikke en skid om hende, andet end hvad hun hedder - så jeg kan ikke bare regne ud hvor hun vil være henne!

Jeg snerre irriteret og rejser mig igen. ,, Okay Ross. Gå ned ad gaden, mod parken, og bevæg dig længere mod gå-gaden, og senere mod storcentret - hvis ikke hun dukker op, så tager vi den derfra! " Jeg snakker med mig selv, og det får mig til at ryste på hovedet - men mine ben adlyder min kommando, og begynder at gå ned mod parken, mens at jeg holder øje med alle der kommer gående forbi mig, nærstudere simpelthen alle.  

Da jeg når parken er jeg allerede ved at give op igen, for her er hun heller ikke - men inden jeg får mig smidt på en bænk, giver jeg mig selv et mentalt skub og fortsætter ned mod gå-gaden. Gade op, gade  ned. Her er hun heller ikke. Jeg ser forvirret rundt på alle menneskerne, og er lige ved at give op, da jeg ser hende - og da er det, som om at resten af menneskerne stopper med hvad de har gang i - som om at resten af verdenen stopper, bare fordi jeg har fået øje for den her skønne pige.

Jeg åbner munden, og lukker den igen, og gentager processen et par gange, mens  jeg går efter hende. Hun har ikke opdaget mig endnu - men hun har flere gange kigget sig flygtigt over skulderen, som om hun er forfulgt. Jeg ved, hvis jeg siger noget vil hun skubbe mig væk - bede mig forsvinde. Hvorfor, forstår jeg ikke. Jeg har intet gjort hende.

Jeg nøjes med at gå, stille og roligt efter hende. Jeg betragter hende, med et blidt blik, helt forsigtigt. Hun har en helt anden stil i dag - den klæder hende. Ternede shorts, og indenunder dem, nogle strømpebukser med mønster tror jeg - og så converse i blå, med flag og dødningehoveder på, samt en sort trøje. Jeg griner lidt af mig selv, for jeg udnytter tiden til at tjekke hendes røv - det er nemmere at gøre nu hvor hun ikke har hængerøv på. Jeg smiler, og følger endnu efter hende. Vi når storcentret - jeg bliver ved med at ligge mærke til at hun er sig tilbage, som om hun er jaget. Jeg følger efter hende, helt roligt, uden at reagere på at hun kigger tilbage - men jeg tager gentagende gange mig selv i at kigge tilbage - der må ikke være nogle efter hende, og hvis der er skal jeg nok sørge for dem!

Jeg ved ikke hvor den her mærkelige beskyttertrang kommer fra - jeg har trang til at beskytte en pige, der ikke engang vil have noget med mig at gøre.. Jeg går i mine egne tanker, til jeg støder ind i noget, og jeg ser forvirret op, da jeg opdager det er Cathy jeg er gået ind i - fjols! råber mine tanker, og jeg kryber mig lidt da hun ser om på mig. ,, Undskyld Cathy, jeg så mig ikke om." Jeg smiler charmerende, og ser ned på mine skosnuder, og træder et skridt tilbage.

Det undre mig at hun ikke svare, men da jeg ser op, er hun allerede gået, uden at sige et ord til mig. Jeg sukker, men sætter frem i gang igen - jeg har allerede fundet hende med øjnene, og følger igen efter hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...