Here comes forever - {Ross Lynch fanfic}

Ross Lynch og hans band R5, er i Newcastle, hvor de holder koncert, en ganske normal koncert ligesom mange andre. Ross elsker det, og giver alt hvad han har - men da han får øje på en pige nede i publikum bliver han fortryllet, og tænker ligepludselig ikke på andet, selvom det er en sjældenhed at han bliver virkelig interesseret i piger. Da pigen, Cathy ikke viser den største interesse for ham efter koncerten, bliver han noget lignende besat af den her skønne pige. De har 4 dage i Newcastle - og Ross har ikke tænkt sig at lade Cathy forsvinde. Da han først får kontakt til den her pige, indser hun også selv, at det er kærlighed ved første blik - Men Cathy er psykisk syg og har et forfærdeligt temperament. Sammentidig viser Ross en side af sig selv, som Cathy ikke er begejstret for - og den dag han jager hende ind i en mørk skov, er hun angst for at han vil gøre hende fortræd.

15Likes
17Kommentarer
3017Visninger
AA

6. ♦ Ross ♦

Der bliver sunget de sidste linjer af Loud, og jeg høre Rocky takke af for koncerten, vi bukker og smiler, og forlader scenen uden større postyr. Vi fik taget billeder med vores fans inden koncerten, så vi har noget tid at slappe af i - de fleste andre vil i seng, men jeg siger intet, slår mig ned på bænken udenfor vores hotel. Mine tanker er et andet sted, på den her pige, der gemmer sig ude i publikum.

,, Ross? Hvad tænker du på?"

Rydel kommer gående, smilende, med nu det lyse hår slået ud, og et sødt blik i øjnene.

,, Argh, ikke rigtig noget, ikke noget du skal bekymre dig om." Svare jeg, og ser ned på mine hænder. ,, Er du sikker?" Hun ser spørgende på mig - som min søster, ved hun når der er problemer i farevandet.

,,  Du synes sikkert det er tåbeligt - jeg .. så bare den her pige ude i publikum, og .. jeg er helt optaget af hende.. Jeg kan ikke tænke på andet!" Jeg griner af mig selv, og ser op på hende. 

,, Du er vidst hårdt ramt hva? Hvorfor går du ikke ud og finder hende?" hun ser tilfreds på mig, og krydser armene over brystet.

Jeg ser forvirret på hende. ,, Mener du det?"

Hun griner og skubber til mig med albuen. ,, Afsted, hvis du skal ha en chance for at fange hende. " Hun tager den ene hånd og purre op i mit hår, så jeg griner og rejser mig. 

,, Tak Rydel. Jeg skynder mig!" 

Inden hun har svaret, er jeg allerede væk, på vej ud på koncertpladsen. Nu er det et held at hun ikke lignede alle andre - hun burde være nem at finde. Jeg trækker hætten på over det lyse hår, og bevæger mig ned ad gaden, efter jeg har kigget på koncertpladsen, hvor hun ikke befinder sig.

Hun må være her! .. Eller, hun skal være her..

Jeg trasker ned ad gaden, ser fra side til side, i et håb om ikke at blive overfaldet af fans, det sker. Forvirret ser jeg ned i jorden. Hvorfor kan jeg ikke finde hende? En stemme i mit hoved ber mig blive ved, provokere og spørger om jeg virkelig vil give op så nemt?

Jeg drejer ned af den næste gade, og en gade mere, da jeg ser hende. Jeg er overbevist, det kan kun være hende! Hættetrøjen og hængerøvsbukserne overbeviser mig. Jeg sætter farten op, følger efter hende i god afstand, indtil jeg får taget mod til mig, for at gå op ved hendes side. 

Da jeg er ved at åbne munden, ser hun på mig, gemt bag det lyse hår, og sætter farten op til løb - hov vent, hvad? hvorfor løber hun fra mig?

Jeg sukker forvirret, og sætter frem i løb selv, dog mere lunte-tempo, for at hun ikke skal tro at jeg forfølger hende.

,, Hey, hvor skal du hen? Vent!" Jeg råber efter hende, sætter selv farten endnu mere op. Mørket er ved at ligge sig over gaden, måske tror hun jeg er en anden, en der vil gøre hende ondt. Jeg når hendes side, og ligger en hånd på hendes skulder og bremser selv, og tvinger hende dermed også til at bremse.

,, Slip mig! Du skal ikke røre mig!" Hendes stemme.. Den er fantastisk, lys og perfekt som en pigestemme burde være, den lyder lidt som et klokkespil. ,, Rolig!" Jeg klemmer lidt fastere om hendes skulder, og drejer hende mod mig. ,, Vent, jeg gør dig ikke noget!" Jeg trækker hætten af hovedet med den ene hånd, og ser på hende. ,, Jeg er Ross Lynch. Vil du ikke nok vente?" 

Hun ser skeptisk på mig, og nikker. ,, Hvis jeg slipper, løber du så?" Hun ryster på hovedet, og med forsigtige bevægelser, som var hun en vild kanin man kunne skræmme væk så let som intet, slipper jeg hende, og trækker hånden til mig. 

Hun ser på mig, men alligevel ser jeg ikke hendes ansigt, for hun gemmer sig bag det lyse hår. Jeg siger ingenting, betragter hende, helt forsigtigt. ,, Hvem er du, og hvad vil du mig?" spørger hun så, ud i det blå.

Jeg ser forvirret på hende - havde jeg ikke lige sagt, hvem jeg er? Jeg ser ned af mig selv, et øjeblik. Jeg er Ross Lynch, kan hun ikke se det? Hun havde øjenkontakt med mig flere gange til koncerten, hun kan da ikke bare sådan glemme mig.

,, Jeg er Ross - du ved, Ross Lynch, Austin Moon, forsanger i R5, alt det der?" Hun ser skeptisk på mig, og jeg smiler. ,, Jeg kender dig godt.." erkender hun efter lidt - og jeg ligger hovedet på skrå. ,, Jeg .. så dig til koncerten, vi havde øjenkontakt og.." - ,, og hvad? så besluttede du dig for at følge efter mig, som sådan en klam stodder eller hvad?" Hun ser skuffet på mig, og træder et skridt tilbage. Jeg føler mig tydeligt såret over hendes kommentar, men bliver stående hvor jeg er.

,, Jeg vil bare snakke. Jeg vil ikke gøre dig noget. Hvem er du, hvad er dit navn?" 

Hun smiler, ikke andet end en lille trækning i mundvigen, men det er da en start.

,, Cathy - Cathy Johnson."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...