Here comes forever - {Ross Lynch fanfic}

Ross Lynch og hans band R5, er i Newcastle, hvor de holder koncert, en ganske normal koncert ligesom mange andre. Ross elsker det, og giver alt hvad han har - men da han får øje på en pige nede i publikum bliver han fortryllet, og tænker ligepludselig ikke på andet, selvom det er en sjældenhed at han bliver virkelig interesseret i piger. Da pigen, Cathy ikke viser den største interesse for ham efter koncerten, bliver han noget lignende besat af den her skønne pige. De har 4 dage i Newcastle - og Ross har ikke tænkt sig at lade Cathy forsvinde. Da han først får kontakt til den her pige, indser hun også selv, at det er kærlighed ved første blik - Men Cathy er psykisk syg og har et forfærdeligt temperament. Sammentidig viser Ross en side af sig selv, som Cathy ikke er begejstret for - og den dag han jager hende ind i en mørk skov, er hun angst for at han vil gøre hende fortræd.

15Likes
17Kommentarer
3023Visninger
AA

22. ♦ Cathy ♦


,, Hvorfor råber du af mig?"

Jeg kan mærke angsten skyde i gennem min krop, og alt i mit hoved skriger om at løbe - han er sindssyg, han er farlig! Du kommer til skade!

Men alligevel bliver jeg stående - er det ikke dét, jeg har fået at vide, hele mit liv? at jeg er farlig? Jeg har da ikke gjort nogen noget - hvorfor skulle Ross så være det?

,, Du må ikke gøre mig fortræd." Jeg snøfter og tørre tårerne af mine våde kinder, og da jeg trækker hånden til mig, er den sort af den udtværede mascara.

,,Cat.. Jeg.." Han ser forvirret ud da han ser jeg græder, meget endda.

,, Hvorfor græder du?" Han ser på mig, og jeg ser væk. ,, Cat, hvorfor græder du stadig?"

Jeg ser ned på mine sko, før jeg med hviskende stemme svarer. ,, Du vil forlade mig.."

Han ryster på hovedet, men jeg ser det ikke. ,, Du har holdt mig hen, du ville ikke fortælle mig hvad du skulle .. Nu står du og forventer at jeg skal acceptere at du bare vil forlade mig." Jeg ser på ham, og snøfter igen.

,, Cat, det er jo det jeg forsøger at fortælle dig. Jeg vil ikke forlade dig." Han træder et skridt tættere på, og jeg tager et tilbage.

Han står bare og kigger, og det går op for mig at han betragter en eller anden. Jeg kigger bag mig - står der en bag mig eller?

Han ser så perfekt ud, som en hver anden dreng, som han står der, og kigger betragtende på en person, en pige, går det lige pludselig op for mig. Det kan kun være en pige, med det søde blik han har i de perfekte øjne . Jeg føler jalousien melde sig - hvorfor kigger han ikke sådan på mig? At det er mig, han står og kigger på, ved mit hoved ikke noget om - eller, så vil den i hvert fald ikke fortælle mig det!. Men jeg ved jo godt at selv Ross Lynch ikke er perfekt - perfekt er kedeligt. Og Ross er alt andet end kedelig. Da han så træder et skridt tættere på mig endnu en gang, føler jeg mig jagtet, og træder nu to skridt tilbage. Han ser uforstående på personen igen  - denne gang opfatter jeg at det faktisk er mig han kigger på.

 ,, Cat, du må ikke skubbe mig væk.. Du er nød til at forstå.."

Jeg ser ham, og forstår ikke. ,, Hvad vil du have mig til at forstå?" spørger jeg forsigtigt.

,, Jeg vil ikke forlade dig. Jeg vil have dig med mig."

Jeg står lidt og tænker over ordene, da det går op for mig.

,, Have.. mig med rundt i Europa?"

Riker, og resten af R5 dukker op bag ham.

,, Cathy.. " Rydel ser på mig. ,, Du gør Ross glad." Hun skæver til Ross, og smiler .,, Og vi vil gerne have at Ross er glad. Så vi kan ikke forlade dig her."

Jeg smiler lidt, men ser ned. ,, Jeg får aldrig lov.." Mumler jeg og kradser mig tilfældigt på armen. Mørket er ved at lægge sig over skoven, men jeg fokusere på Ross og Rydel.

,, Det skal vi nok finde ud af. Cathy, jeg efterlader dig ikke!" Ross træder et skridt frem - denne gang bliver jeg stående stille.

,, Vi har visse metoder Cathy." Ellington smiler til mig, og jeg smiler forsigtigt tilbage til ham.

,, Hvad siger du Cathy? Kom med mig- " Ross ser rundt. ,, Os, med rundt i Europa!"

Jeg nikker forsigtigt, og ser ned.

,, Jeg er ked af det." mumler jeg, da Ross forsigtigt bevæger sig mod mig, og ligger armene om mig. ,, Ked af hvad?" spørger han,

,, Af alt det her. Jeg tog alting ud af en sammenhæng.." jeg skæver ned, og ligger hovedet mod hans skulder.

,, Det er okay.. Lad os gå hjem, finde ud af det her.." Ross smiler, og tager min hånd.

Jeg ser ned på vores hænder, og sukker lettet. ,, Vi kan .. da i hvert fald give et forsøg."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...