Here comes forever - {Ross Lynch fanfic}

Ross Lynch og hans band R5, er i Newcastle, hvor de holder koncert, en ganske normal koncert ligesom mange andre. Ross elsker det, og giver alt hvad han har - men da han får øje på en pige nede i publikum bliver han fortryllet, og tænker ligepludselig ikke på andet, selvom det er en sjældenhed at han bliver virkelig interesseret i piger. Da pigen, Cathy ikke viser den største interesse for ham efter koncerten, bliver han noget lignende besat af den her skønne pige. De har 4 dage i Newcastle - og Ross har ikke tænkt sig at lade Cathy forsvinde. Da han først får kontakt til den her pige, indser hun også selv, at det er kærlighed ved første blik - Men Cathy er psykisk syg og har et forfærdeligt temperament. Sammentidig viser Ross en side af sig selv, som Cathy ikke er begejstret for - og den dag han jager hende ind i en mørk skov, er hun angst for at han vil gøre hende fortræd.

15Likes
17Kommentarer
2999Visninger
AA

19. ♦ Cathy ♦


Jeg ligger hovedet på skrå, først til den ene side, så til den anden, mens at jeg betragter pigen i spejlet. Hun er køn, med de blå øjne, og de lyse lokker. Den lyserøde tot, gør hende kun endnu kønnere, og makeuppen der formørker øjnene, gør hende kun kønnere.  Hun er smuk. Jeg blinker let, et par gange, for at opdage at hun blinker tilbage. Hvem er hun, hvorfor gør hun som jeg? Jeg ser ned på mine sko, for at glemme det store spejl et øjeblik - måske er hun væk. Da jeg ser op, ser hun stadig på mig, da jeg rækker ud efter hende. Mine fingre møder spejlets kolde glas, min hånd møder hendes, og mine øjne møder hendes. Er det sådan her jeg ser ud? Jeg tager fat i den lyserøde tot hår, snor den om min finger, hiver i den, og betragter den. Jo, den sidder fast, og jo, den er virkelig. Tanken om Ross dukker op i mit hoved. Han svarede på alt jeg spurgte om - en masse vidste jeg jo et eller andet sted godt i forvejen. Men jeg kan godt lide at høre ham snakke, så jeg ved han er der.

Han lovede mig han ville komme igen, snart. Inden han tager af sted igen. Jeg forstår ikke hvad han snakker om, han vil ikke fortælle det. Så jeg tier altid stille, og nyder de kys og nus han giver mig i stakkevis. Mine forældre har gloet, hver gang han har været her - som om de forventede jeg skulle bryde ud i gråd. Hvorfor skulle jeg nu det?

'Pling!'

Jeg vender hovedet uopmærksomt, velvidende om at det er min iPhone der råber højt. Lidt ligesom om den siger 'Tjek mig! Tjek mig!' Indimellem kan den drive mig til vanvid. Jeg træder utilfreds væk fra spejlet, for at række ud efter mobilen. Dog tiger humøret i uendelige grader, da jeg ser der står "Ross" på min skærm.

' Hey Cat. Må jeg komme over? :-*'

Jeg smiler, og betragter den der smiley længe, inden jeg kommer i tanke om - hov, jeg burde jo svare ham.

' Hey Ross. Jo gerne! :-*  '

Jeg læner mig op af væggen, og venter egentlig på at der skal komme et svar.

'Super! :-D Har noget vigtigt at fortælle dig. - Eller, rettere spørge dig om. :')'

Af en eller anden grund, får det mit hjerte til at hoppe og danse, og løbe afsted i hastig galop - hvad skal der ske? Hvorfor skal han spørge? Hvad skal han spørge om?

Jeg træder hen til spejlet igen, og stirre på det. Jo, den er rigtig nok. Den smukke pige med de blå øjne og det lyse hår er der stadig - så kan det ikke gå galt - kan det?

Jeg trækker vejret dybt, og træder ud af mit værelse, for at trippe ud i køkkenet, i sokker på det varme gulv. ,,Mor? Ross kommer over, jeg håber det er i orden?"

Min mor kommer gående med armene over kors. ,, Cathy, dig og Ross-" - ,, Nej! Jeg vil ikke hører det!" Jeg sætter hænderne for ørene og ser surt på hende. ,, du skal ikke sige noget som helst om mig og Ross! du skal slet ikke være i nærheden når han er der! jeg ville bare sige det til dig, okay?!" Vrede skyder op i min stemme og jeg presser hænderne hårdere for ørene, og ser på hende, da hun sukker, og vender rundt, og jeg slapper af, og lader mine hænder forlade mine ører - jeg skulle gerne se en lille smule normal ud, når Ross kommer. Ikke mere skør, end jeg allerede er. Det er i hvert fald det alle andre siger.

Jeg sætter mig på den nærmeste stol, og sidder bare og glor ud i luften, da der bliver ringet på. ,, Kommer!" Jeg hopper tilfreds ned fra stolen, og åbner dørene, og gør mig sådan set klar til at springe i armene på Ross - da jeg ser der står 4 andre personer bag ham. Der i blandt.. En Pige.

En lyshåret, rigtig lækker pige.

Hvad laver hun her?

Hvad laver de her?

Hvad laver alle andre end Ross her?

,, Cat?" Ross smiler og kysser mig på kinden, og jeg følger med ham ind.

,, Jeg synes du skulle møde resten af R5."

Jeg betragter de her mennesker, der har stimlet sig i vores køkken, og jeg mærker forvirringen skylle ind over mig, da jeg faktisk genkender dem. Riker, Rydel, Rocky og Ellington.. Og Rydel, hun er hans søster..

De hilser alle sammen på mig, og jeg gentager mit navn igen og igen. ,, Cathy.. " ,, Cathy " - Til sidst er det bare noget jeg siger pr. automatik. Rydel ser roligt på mig, med noget der kunne minde om venlighed. ,, Så du er den pige, Ross er faldet pladask for?" Hun smiler stort, og jeg smiler tilbage, da jeg mærker Ross ligge hænderne på mine hofter. ,, Det er jeg, tror jeg.. Af en eller anden mærkelig grund." Jeg kradser mig på armen, da Riker ser opmærksomt på mig. ,, Hvad er det du fejler Cathy?"

Åh nej - er han sådan en type?

,, De mener jeg måske har noget Skizofreni måske.. men jeg fejler åbenbart en masse, de ikke ved hvad er." Jeg skæver mod jorden, forventer at de gør noget.

,, nårh .. Okay." Riker ser forvirret rundt, som om han ikke aner hvad fanden han skal gøre. Rocky ser så på mig, og så på Ross. ,, Ross? Vil du, eller skal vi?"

,, Rocky.. Allerede?" Ross lyder desperat, og jeg bliver forvirret. Hvad skal der ske?

,, Ross?" Jeg vender mig mod ham, ser op på ham, da han sukker.

,, Cat.. Du kan godt huske jeg har fortalt dig at jeg bliver nød til at tage af sted igen ikke?" Jeg nikker, ser forvirret på ham.. Hvor skal det her føre hen? ,, Vi er jo på tourné - vi .. skal videre imorgen. " Jeg mærker tårerne melde sig, og han tager fat om mit håndled, som ved han allerede hvad jeg tænker på. ,, Cathy, se på mig." Jeg vender hovedet væk, da han tager sin ledige hånd, og tvinger mig til at se på ham. ,, Jeg vil ikke væk fra dig.. Men jeg kan heller ikke blive her." Jeg ryster på hovedet, nej, faktisk ryster jeg over hele kroppen - af vrede. Hvor vover han? Han kan ikke bare forlade mig! Hvad havde han tænkt sig, at jeg nok skal klare mig? Er det noget han gør ved alle piger det her?

Jeg forsøger hidsigt og trække min hånd til mig, og i øjenkrogen ser jeg resten af bandet skæve til mig. De tror jeg er ligeså farlig som ALLE andre gør!

,, Cathy, du må ikke.. Lyt til mig! forstå!" Ross hæver stemmen og jeg ser på ham, med blanke øjne. ,, Du er ved at forlade mig.." mumler jeg, en lav hvisken.. ,, nej Cathy.." Han ser på mig, og giver slip, da jeg trækker hånden til mig. ,, DU ER VED AT FORLADE MIG!" Jeg har hævet stemmen, noget der minder om råb, da jeg slår ud efter ham, og jeg mærker de forræderiske tårer rende ned af kinderne.

,, Cathy du forstår ikke! Lad mig tale færdig!" Jeg hører ham næsten ikke, for blodet der suser i mine ører, da jeg slår på ham, smadre mine knyttede næver ind mod hans brystkasse. Jeg er ligeglad. Han vil forlade mig. Han er i gang med at fortælle mig at han forlader mig, forlader mit liv, lader mig blive tilbage som en tom skal, ligesom Bella i Twilight da Edward forlader hende .   ,, Cathy." Resten af R5 snakker nu til mig, men dem hører jeg heller ikke da jeg træder tilbage, og tager mine converse på, med tårerne trillende. ,, Cathy hør nu hvad han har at sige!" Rydel ser panisk på mig da jeg stirre på den chokerede Ross der står og glor på mig.

,, Du skal ikke snakke til mig." Hvæser jeg vredt og retter mig op. ,, Det skal ikke engang du Ross. Du .. skal bare lade mig være. Lade mig gå." Jeg vender rundt, for at vandre ud af døren, med et smæk, så hele huset ved at jeg er gal. Da sætter jeg i løb, væk fra huset, ind mod det indre af byen Newcastle. Da jeg efter et par minutter indser, at ingen er efter mig, sætter jeg farten ned til at jeg kan gå, og tude højlydt på samme tid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...