Here comes forever - {Ross Lynch fanfic}

Ross Lynch og hans band R5, er i Newcastle, hvor de holder koncert, en ganske normal koncert ligesom mange andre. Ross elsker det, og giver alt hvad han har - men da han får øje på en pige nede i publikum bliver han fortryllet, og tænker ligepludselig ikke på andet, selvom det er en sjældenhed at han bliver virkelig interesseret i piger. Da pigen, Cathy ikke viser den største interesse for ham efter koncerten, bliver han noget lignende besat af den her skønne pige. De har 4 dage i Newcastle - og Ross har ikke tænkt sig at lade Cathy forsvinde. Da han først får kontakt til den her pige, indser hun også selv, at det er kærlighed ved første blik - Men Cathy er psykisk syg og har et forfærdeligt temperament. Sammentidig viser Ross en side af sig selv, som Cathy ikke er begejstret for - og den dag han jager hende ind i en mørk skov, er hun angst for at han vil gøre hende fortræd.

15Likes
17Kommentarer
3012Visninger
AA

12. ♦ Cathy ♦

Hans stemme.. Den er så mild, uden nogen form for fordomme af nogen art - han dømmer mig ikke, men forsøger blot at forstå. Men jeg ligger næsten kun mærke til den sårende undertone der hviler i den. Jeg ønsker ikke at såre dig.. Ordene glider igennem mit hoved, og jeg sukker lavt-  det ville være bedst hvis jeg gik, forlod ham med hans tanker, lige nu, lige her. For han vil aldrig forstå mig. Hans hånd på min skulder, virker pludselig alt for tung, da han igen gentager mit navn - eller, det han kalder mig.

,, Cat?" Den sårende undertone i hans stemme bliver tydligere, og jeg kan mærke hans afviste og forvirrede blik skære sig ind i ryggen på mig. Jeg trækker vejret i små stød - det går ikke det her. ,, Ross.. Det her, det.. går ikke." mumler jeg, ganske lavt. Et eller andet sted har jeg jo ikke lyst til at han skal høre det - den indre pige, den normale del af mig, vil aldrig nogensinde overveje at lade ham gå jo. Den længsel jeg føler, når jeg kigger ham i øjnene, den.. den må betyde noget! Eller hvad?

,, Hvad går ikke? " Ross tager mig om skuldrene, og drejer mig mod ham så jeg bliver tvunget til at se på ham, se ind i hans fantastiske brune øjne. Jeg ryster på hovedet, og fokusere på hans pande, ikke kig ham i øjnene!

,, Det her, den her følelse jeg har når jeg kigger dig i øjnene, hver gang jeg høre dig snakke.. Den her længsel - det går ikke. Det har du ikke fortjent." Min stemme er bedende, om at han skal lade mig gå. Tårene presser på, velvidende ved tanken om at jeg er ved at give slip på en fyr som jeg sagtens kunne se mig selv sammen med i fremtiden - men han fortjener bedre end noget af det jeg kan give ham. Jeg smiler ved synet af hans rynkede bryn og forvirrede blik - han er så sød. ,, Jeg forstår ikke, hvorfor ikke? Hvorfor har jeg ikke fortjent det?" Jeg ser ned i jorden, løsriver mig fra ham. ,, Jeg er syg Ross." Det er ikke andet end en mumlen og jeg træder et skridt tilbage fra ham. ,, Og .. Det har du ikke fortjent."

Han ser på mig, og blikket fyldes med irritation og om end, endnu mere forvirring. ,, Syg? Jamen, hvad fejler du? Vi skal nok finde ud af det, du må ikke-" - ,, Jeg er syg, Ross! Der er intet vi kan gøre ved det." hvæser jeg, nu med indestængt vrede blandet i stemmen. Vreden over at vide at jeg så gerne vil det her, vreden over at vide, at jeg ikke vil udsætte ham for det. Hans blik ændre sig. På mindre end et sekund, er forvirringen og irritationen i hans blik erstattet af chok. ,, Jeg er syg i mit sind! Jeg ser ting der ikke er der! Jeg høre folk der ikke er der! Jeg bliver jaloux over ting der sker for mig selv! " Jeg tørre hidsigt den tåre der triller ned af kinden væk. ,, Jeg kan ikke altid kende forskel på rigtig og forkert! Jeg slår ud efter folk selvom jeg ved det var bedst at lade være!" Jeg ser vredt på ham. ,, Jeg er syg Ross. Jeg er syg i mit sind. Jeg er psykisk syg!"  Flere tåre sniger sig ned af mine kinder, og jeg tørre dem igen hidsigt væk med håndryggen.

,, Og.. sådan en skal du ikke belemres med. Jeg er ikke den pige man forsøger at få et forhold med. Jeg er den pige man ser på i mængden og siger til de andre at de skal holde sig væk. Jeg er den pige man skæver til, og venter på at hun får det næste flip!" Jeg snøfter, og ser på hans chokkede ansigt. ,, Jeg er ikke den pige man forelsker sig i. Jeg er den pige man holder sig langt fra." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...