Here comes forever - {Ross Lynch fanfic}

Ross Lynch og hans band R5, er i Newcastle, hvor de holder koncert, en ganske normal koncert ligesom mange andre. Ross elsker det, og giver alt hvad han har - men da han får øje på en pige nede i publikum bliver han fortryllet, og tænker ligepludselig ikke på andet, selvom det er en sjældenhed at han bliver virkelig interesseret i piger. Da pigen, Cathy ikke viser den største interesse for ham efter koncerten, bliver han noget lignende besat af den her skønne pige. De har 4 dage i Newcastle - og Ross har ikke tænkt sig at lade Cathy forsvinde. Da han først får kontakt til den her pige, indser hun også selv, at det er kærlighed ved første blik - Men Cathy er psykisk syg og har et forfærdeligt temperament. Sammentidig viser Ross en side af sig selv, som Cathy ikke er begejstret for - og den dag han jager hende ind i en mørk skov, er hun angst for at han vil gøre hende fortræd.

15Likes
17Kommentarer
3002Visninger
AA

7. ♦ Cathy ♦

Det skræmmer mig. En verdenskendt stjerne er fulgt efter mig, bare for at komme i kontakt med mig.

Hvad er det han vil?

Jeg ser op mod himlen, hvor mørket er ved at lægge sig. Jeg skal huske at komme hjem, Ross Lynch eller ej. Min indre fangirl råber op. Du kan da ikke bare lade ham gå! Det er Ross Lynch for pokker! 

Udenpå, er mit ansigt tomt, uden nogle træk som foreksempel et smil, da jeg bøjer hovedet og ser ned på ham igen. ,, Ross Lynch.. Hvad vil du mig?" spørger jeg igen, glemt er alt om at det nok er 2. eller 3. gang jeg spørger ham om ligepræcis det.

Han ser forvirret på mig, som om at jeg har stillet ham et spørgsmål der er svært at svare på. ,, Jeg vil bare gerne snakke med dig - jeg.. så dig ude blandt publikum. Du skiller dig ud." Han peger med en finger på mit tøj og smiler skævt, et smil der er med til at smelte pigehjerter. Men jeg står bare, og ser på ham, som om at han er totalt dum. ,, Det er mit tøj - har du et problem med det?" Min stemme er iskold og skærer gennem luften. Ikke tale om at han skal have lov at charmere sig ind på mig - eller noget der minder om.

,, Wow, nej.. Jeg synes bare du så godt ud." Han klør sig forvirret i nakken og skæver ned til sine sko, som om at jeg har sat ham i en situation hvor han har lyst til at forsvinde. ,, Skal vi ikke ses en dag? Vi har .. " han står og tænker sig om et øjeblik - ,, 4 dage i Newcastle. Lad mig møde dig i byen igen?" Blikket i hans øjne bliver fyldt med håb og julelys.

Jeg bider mig i underlæben, og inden jeg får tænkt over det, begynder en ordstrøm bare at flyde. ,, Nej, det tror jeg ikke er en god idé. Jeg er ikke som du tror." Jeg tager min iPhone op af lommen og tjekker klokken. 23:15 allerede.. Jeg burde vende rundt og gå hjem, forlade Ross i hans egne tanker. Jeg vender halvt rundt, da Ross tager om mit håndled. ,, Vent! Så.. lad mig lære dig at kende? kom nu - giv mig bare én chance, en eftermiddag, eller noget.. Kom nu Cathy!" Han sender mig et bedende blik, og klemmer kort hårdere om mit håndled.

Igen skriger min indre fangirl. Sig ja for pokker! Ross Lynch vil lære dig at kende, han vil ha dig med på date! Kom nu! Hvad venter du på?! Men alt jeg mærker, er panikken ved at han holder mig om mit håndled, og jeg forestiller mig allerede nu at han slæber afsted med mig, bagbinder mig og gemmer mig et eller andet sted - en gyde måske. ,, Slip mig." Hvæser jeg, og trækker hidsigt hånden til mig. ,, Nej Ross. Jeg tror ikke det er en god idé. Jeg er ikke som alle andre piger. " Jeg vender mig rundt, og begynder denne gang at gå, med lange skridt, efterlader ham stående tilbage.

,, Cathy! Du må ikke gå!" Råber han efter mig, og jeg smiler kort for mig selv, da jeg trækker hætten op over hovedet, og hæver højre hånd, og rækker fuck tilbage mod ham. ,, Jo Ross - det kan du tro jeg må." Jeg kan høre ham tage et par skridt efter mig, men lyden stopper efter et stykke tid - og jeg smiler, på trods af min indre stemme der skælder og smælder. Hvorfor skældte du ham sådan ud?

Jeg svarer den ikke, sætter bare farten op, da jeg ser huset for enden af gaden, med lys i de mange vinduer. Jeg kan allerede høre min mor. " Cathy, du skal have din medicin, kom." Jeg griner lidt. Medicin, hvorfor er det de mener jeg har behov for det pjat? Jeg tager i håndtaget og træder ind - og selvom døren lukkes bag mig, roder tankerne om Ross Lynch stadig i mit hovede - og om at jeg burde have givet ham en chance. Nu synes han sikkert bare at jeg er en syg kælling. Den tanke får mig til at le - så tænker han jo ligesom alle andre. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...