Here comes forever - {Ross Lynch fanfic}

Ross Lynch og hans band R5, er i Newcastle, hvor de holder koncert, en ganske normal koncert ligesom mange andre. Ross elsker det, og giver alt hvad han har - men da han får øje på en pige nede i publikum bliver han fortryllet, og tænker ligepludselig ikke på andet, selvom det er en sjældenhed at han bliver virkelig interesseret i piger. Da pigen, Cathy ikke viser den største interesse for ham efter koncerten, bliver han noget lignende besat af den her skønne pige. De har 4 dage i Newcastle - og Ross har ikke tænkt sig at lade Cathy forsvinde. Da han først får kontakt til den her pige, indser hun også selv, at det er kærlighed ved første blik - Men Cathy er psykisk syg og har et forfærdeligt temperament. Sammentidig viser Ross en side af sig selv, som Cathy ikke er begejstret for - og den dag han jager hende ind i en mørk skov, er hun angst for at han vil gøre hende fortræd.

15Likes
17Kommentarer
3019Visninger
AA

3. ♦ Cathy ♦

 

,, Mor, jeg skal nok klare mig.." Jeg sukker ned imod min iPhone, hvor min mors bekymrede stemme runger ud. ,, Cathy, er du sikker? Du er ikke så stabil, er du sikker på at jeg ikke skal tage med?" 

,, Mor, det er bare en koncert. Det er ikke fordi at R5 vil komme og bortføre mig." 

Selvfølgelig ved både min mor og jeg, at det ikke er den slags hun var bange for vil ske - Men lige nu, er jeg villig til at lade som om at jeg er normal, bare for en enkelt aften. Hvad skulle der ske? Jeg ligger på, efterlader min mor med en hyletone i øret.

Mit navn er Cathy Johnson, og jeg er 17 år gammel. Min familie bor på i et hus, midt inde i Newcastle. Min familie er nogenlunde normal, min mor, far, og så min storebror og lillebror, på henholdsvis 22 og 14 år. Mig? Hvis du spørger, er jeg nogenlunde normal. Men spørger du alle andre, er jeg psykisk syg. 

Jeg ser på mig selv i det store spejl der hænger i vores entré. En stor hættetrøje, under det, en mørk trøje med dødningehoveder på, hængerøvs bukser og skakternede sko. Nogle ville kalde mig en drengepige - jeg ville kalde mig anderledes end andre piger. 

Jeg ser væk, ignorere lyden af mine brødre der slås i en høj latter, inde i stuen, da jeg går ud af vores hoveddør. Min alarm ringer, hvor der står en påmindelse om at jeg skal gå nu. Jeg sætter alarmer til alt hvad jeg skal til - sidste gang jeg glemte noget, var det altså at komme hjem fra byen, og jeg endte ude hele natten, indtil min storebror, Chris kom og hentede mig, fordi mine forældre var bekymrede.

Jeg slår alarmen fra, og bevæger mig ned mod koncertpladsen, mens jeg knuger min billet, i lommen på min hættetrøje. R5. Det band der hjælper mig med at klare andres fordomme. Jeg smiler lidt, ved tanken om Ross's smil, det lyse hår.. Han har altid været min ynglings i det band. 

Da jeg når koncertpladsen, ser jeg allerede mange piger og drenge har flokket sig omkring det hele, dem der ihvertfald er blevet lukket ind. Jeg bevæger mig usikkert hen til en dørmand, og viser min billet. Han smiler og ser hen over mit hoved, tror jeg. ,, Gå du bare ind." 

Et øjeblik er alting væk - Ind, hvor ind? Alt ser fremmet ud, og jeg skæver ned til min billet. ,, Hvor ind?" spørger jeg forsigtigt, men fortryder da dørmanden ser på mig, som om jeg er dum. ,, Ind til koncerten selvfølgelig." Han peger ind af døren, og jeg nikker, og bevæger mig igennem dørene, mens det hele kommer tilbage. R5 - jeg skal se dem, det er derfor jeg er her! Jeg trækker hættetrøjen tættere omkring mig, og tager hætten på, mens at jeg høre opvarmningsbandet komme på, uden at jeg rigtig opfatter hvem det er. 

Jeg maser mig forsigtigt igennem alle folk, føler mig alt for omklamret, og en overgang er tanken om at slå fra mig, fristende. Jeg holder kort om mig selv, da jeg når et sted jeg kan se scenen. Hvad tænkte jeg på? Selvfølgelig kan jeg ikke klare det her alene. 

Mens opvarmningsbandet spiller, fortryder jeg mere og mere jeg tog herud - min hjerne kan ikke holde til det, og jeg ser ned i jorden, mens menneskerne omkring mig skriger halvhjertet med på sangene. 

Rolig Cathy. Træk vejret dybt.. 1... 2... 3.. 

Jeg ser op, og har det på en måde bedre, og jeg skæver op mod scenen, får minutterne til at gå, ved at betragte opvarmningsbandet, og lytte til deres sange. Efter noget der virker som en evighed, forsvinder opvarmningsbandet, og inden jeg får tænkt på at stikke af, bliver R5 præsenteret. Jeg ser frem - nu må jeg ikke svigte, nu ser jeg dem endelig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...