Clotted Blood * A Harry Styles Fanfiction

**SE TRAILER** Solen var gået ned og mørket var kommet frem. Lyden af musikken der triumferede fra de beskidte værtshuse besatte hvert et gadehjørne. Mørket får den skjulte side frem i selv de smukkeste gader, ikke kun gader men også personer. Den 19 årige Carabell bor i den beskidte del af London. Carabell mistede sine forældre i et bil uheld da hun var 3 år gammel og siden der har det været hendes bror, Kevin der har passede på hende. Carabell havde et godt liv med en masse venner, men en dag vendte tingene med vrangen udad da Carabell kom ind i et miljø hvor man ville gøre selv de beskidteste ting for at få penge til at kunne overleve, og ved at overleve mener jeg at få sit rush i form af stoffer. Er der overhovedet nogle udvej tilbage for Carabell? Er der overhovedet nogle der kan hjælpe hende? Måske.. Måske den dag hvor hun støder ind i Harry Styles på den nøgne gade midt om natten. Et eventyr opstår da de mødes og sammen udforsker hinandens liv.

36Likes
17Kommentarer
1746Visninger
AA

6. Harry Styles - Zayn in trouble over Coffe


Harry Styles

 

"Niall har du mine sorte bukser ved dig, dem med hul ved knæet?" Jeg havde ledt hele lejligheden igennem efter mine ynglingsbukser, men der var intet tegn på at de var her. "Nej Harry, lad mig gætte du har ikke 400 andre par i dit skab." Nialls grin florede igennem røret. "Wow, du har den sjoveste humor Niall." Jeg kiggede rundt i køkkenet, men der var de hellere ikke. "Jeg tror de ligger i din bil, det plejer de altid når du ikke kan finde dem." Niall havde muligvis ret, det plejede han ihvertfald at have når det virkelig gjaldt. "Jeg kigger i bilen, vi snakkes senere Nialler." Jeg lagde på og gik ned mod min bil der stadig holdt parkeret på parkeringspladsen. Da jeg så de sorte bukser tog jeg mig selv i at juble midt ude på gaden. De bukser betød virkeligt meget for mig, jeg ved godt det er fuldstændigt tåbeligt men jeg havde dem på den dag jeg tilmeldte mig Xfactor og vi er vidst alle enige om at det var mit livs bedste valg, det er en form for lykkebukser. 


Jeg fik et chok da min telefon pludseligt ringede, var det Bell? Den mystiske pige fra igår nat? Jeg havde ikke glemt hende, faktisk så havde jeg tænkt på hende hele natten, hele morgnen og mere til. Hun var smuk, hun var ikke som alle de andre, det virkede ikke som om at hun vidste sådan helt hvem jeg var, det gjorde hun jo nu nok, hun var bare god til skjule det. "Harry." Liams stemme lød i røret. "Ja Liam?" Jeg gik hen mod køkkenet for at tage noget vand. "Kom hen på Starbucks, jeg har brug for at snakke med dig." Liam lød virkelig desperat. "Er der noget galt Liam? Vi kan bare mødes nu." Jeg stalte vandet fra mig og gik ud i gangen som virkelig føltes flere meter lang, jeg tog mine boots på og fortsatte direkte ud af døren. "Vi snakker om det derhenne, vi ses." Han lagde på. Han virkede oprevet over et eller andet, forhåbentligt var han okay. Liam og jeg har altid haft et forhold der bestod i at være der for hinanden uanset hvad, jeg tror muligvis at han er den i bandet som er bedst til at lytte, alt det som han har lyttet til fra min side af gør at jeg i den grad skylder ham at lytte til ham. 
Jeg tog fat i mine bilnøgler og fandt bilen igen, jeg ved ikke hvorfor men jeg kørte hurtigere end jeg plejede, det var nok påbagrund af Liam som helt sikkert allerede ventede på mig. Liam bor få meter fra starbucks, så det tager ham ikke mere en få minutter at gå derhen, for mig derimod går der 10 minutter før at jeg kan plante mine føder i starbucks. 


Duften af kaffe florerede hurtigt rundt i lokalet og fandt en plads i mine næsebor, duften var afslappende og fik en til at falde helt til jorden. Jeg gik hen mod skranken, sjovt nok var Liam ikke kommet endnu, hvilket undrede mig lidt, han boede jo lige ved siden af næsten, det skulle ikke undre mig hvis han var igang med at sætte sit hår eller noget i den stil. 


Jeg kunne høre lyden af døren der gik op, så jeg vendte mig automatisk om, ind kom pigen fra igår, pigen fra mine drømme og pigen fra mine tanker. Bell. Hun smilte mod en fyr der sad ovre i hjørnet. En million tanker løb igennem mit hoved. Var det hendes kæreste? Var de sammen? Jeg kunne ikke stoppe mig selv før jeg opdaget at jeg var på vej hen mod hende. Jeg prikkede hende stille på skulderen. "Bell, tænk at møde dig på starbucks." Jeg smilte mod hende. Hun kiggede overraskede på mig. "Harry, hej." Hun smilte mod mig. Jeg vidste ikke rigtigt om jeg skulle kramme hende, eller om jeg bare skulle gå væk fra hende. "Hyggeligt at se dig igen Harry, men jeg bliver virkelig nødt til at gå hen til Kevin." Kevin? Hendes kæreste? Fuck, hvorfor var jeg så besat over at vide om det var hendes kæreste, kunne det ikke være fuldstændigt ligemeget? "Iige over Bell." Jeg ladte hendes krop falde ind mod min i et stille farvel kram, jeg tænkte ikke rigtigt over at der muligvis sad fans, presse eller mennesker der vidste at de kunne tjene kassen på at sende et billede ind af mig der krammede en pige på starbucks. Folk er slet ikke dumme, det er kun mig der er dum og ikke tænker mig om før jeg gør tingene. 
"Hey Haz." Liam hev min krop ind i et kram. "Hvad så?" Jeg tog en slurk af min sorte kaffe. Den smagte helt forrygende. "Det er.. Det er Zayn." Zayn havde på det sidste ikke rigtigt været sig selv, han slog op med sin forlovet Perrie for mindre end en måned siden, det fungerede vidst ikke i længden for dem mere, og siden der er det gået helt galt for ham. "Hvad har han nu ryddet sig ud i." Jeg ventede på et svar men istedet tog han en udrevet side fra et blad frem. Overskriften fik mig til at stivne. Har Zayn Malik sex med en prostitueret? "Er det der Zayn?" En klump formede sig i halsen på mig ved synet af at han holdte ind på en gade der virkede utroligt bekendt for at købe sig til sex. "Det siger bladet." Den prostitueret, eller luder som de fleste idag ville kalde det var sløret, så man kunne ikke se hendes ansigt, men hun havde en meget kort kjole på, den var meget nedringet, det undrede mig ikke at Zayn fandt hende lækker, det kan man jo ikke undgå når man kigger på hendes krop og tro mig det har Zayn gjort i det her tilfælde, medmindre at han har forstillet sig Perrie for ham igennem hele den hede affære de to havde gang i. "Vi burde måske spørge ham?" Liam havde fat i noget, men alligevel syntes jeg det var en dårlig ide, ingen ved om billedet var forfalsket, ingen ved om pigen spurgte om vej eller noget helt tredje. "Måske vi skulle lade være, vi ved jo aldrig Liam, hvis det sker igen burde vi helt klart træde til men ligenu burde vi bare lade ham holde hans velfortjente ferie?" Liam nikkede og tog en slurk af sin café latte. "Du har ret." I det at Liam satte sin kop ned fik jeg en besked. 
**Er du frisk på en kop kaffe? Så vend dig om. Kevin er gået.** Bell. Selvfølgelig. 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...