Clotted Blood * A Harry Styles Fanfiction

**SE TRAILER** Solen var gået ned og mørket var kommet frem. Lyden af musikken der triumferede fra de beskidte værtshuse besatte hvert et gadehjørne. Mørket får den skjulte side frem i selv de smukkeste gader, ikke kun gader men også personer. Den 19 årige Carabell bor i den beskidte del af London. Carabell mistede sine forældre i et bil uheld da hun var 3 år gammel og siden der har det været hendes bror, Kevin der har passede på hende. Carabell havde et godt liv med en masse venner, men en dag vendte tingene med vrangen udad da Carabell kom ind i et miljø hvor man ville gøre selv de beskidteste ting for at få penge til at kunne overleve, og ved at overleve mener jeg at få sit rush i form af stoffer. Er der overhovedet nogle udvej tilbage for Carabell? Er der overhovedet nogle der kan hjælpe hende? Måske.. Måske den dag hvor hun støder ind i Harry Styles på den nøgne gade midt om natten. Et eventyr opstår da de mødes og sammen udforsker hinandens liv.

36Likes
17Kommentarer
1739Visninger
AA

5. Carabell Looney - Giving up gives you Harry Styles


Carabell Looney

 

Hele mødet med Harry havde været akavet, men alligevel så virkede det helt normalt, som om vi havde kendt hinanden i et stykke tid, og sandheden var at jeg knap nok vidste hvem han var, jeg kunne ikke engang huske hans navn for han selv sagde det. Det overraskede mig at en berømthed som ham overhovedet sagde undskyld til en pige som mig, nu kendte han mig selvfølgelig heller ikke, heldigvis. Eller. Havde han kendt mig, havde han nok haft et minimalistisk syn på mig, han ville nok overhovedet ikke kendes ved mig. Forståeligt nok. Hvem ville også gide at kende en pige som tager stoffer, og sælger sig selv for de penge der ikke engang går til hendes fordel? Jeg tror at vi allesammen er enige om at svaret er INGEN, absoulut ingen, noglegange ville jeg ønske at jeg ikke engang kendte mig selv. 


Jeg stod igen på det sædvanelige sted og ventede på at blive samlede op. Jeg kiggede ned af mig selv, jeg havde taget et par hullede sorte bukser på og en tætsiddende og yderst nedringede top på. "Hey." Jeg vendte mig om og en fyr kom gående hurtigt mod mig. "Hvor meget for blow?" Han lød desperat, som om at han ikke havde fået noget i flere måneder. "Hvor meget vil du give?" Jeg prøvede at flirte med ham for at sælge mig selv bedre, og måske få nogle flere penge ud af det. "100 dollars." Hans hænder var knyttede langs hans sider. "Find en anden." Jeg vendte mig om, men det skulle jeg aldrig have gjort. En skarp kniv lå truende plantede mod min hals. "Du gør det for 100 dollars nu din so." Jeg kunne mærke hvordan hans greb om min krop fik min krop til at stivne, jeg havde lyst til at råbe, lyst til at løbe men jeg vidste at der var ingen i den her verden der ville gide at hjælpe mig, en prostitueret og ligegyldig person som alligevel ikke gjorde noget godt for samfundet. "Okay, okay så." Jeg skubbede ham væk fra mig. "Vi går hen i busken." Vi gik hen mod den busk jeg altid gav de såkaldte "Håndkøb" i. Han skubbede mig op af muren og begyndte at bevæge sin tunge op og ned af min hals. Jeg fik kvalme bare ved tanken om det han gjorde. Jeg begyndte at knappe hans bukser op, det var hårdere end jeg havde regnet med. 


1100 dollars var det jeg havde indtilvidere, og det var bare ikke nok. Jeg kunne ikke gå før at jeg havde 2000 dollars, så ville Luke smide mig ud, og det ville betyde at hele mit liv ville være endnu mere ødelagt end det allerede var i forvejen og det var ikke ligefrem det jeg fiskede efter. 


"1000." Jeg kiggede bestemt på manden i den sølvgrå honda. "Du må da være sindssyg." Han vendte bilen rundt og så, så jeg aldrig mere den sølvgrå honda. Det var umuligt, fuldstændigt hjerteskærende hårdt. Jeg havde givet op, jeg kunne ikke gøre det mere. Folk var en flok skide nærrigrøve, jeg prøver jo at leve, præcis som dem.. Ikke alle kan tjene omtrent 20000 dollars på en fucking måned, jeg kunne højst tjene 5000 hvis jeg var ultra heldig, men det var sjældent. Shit, jeg gad ikke mere, jeg ville hjem, hjem til det jeg vidst godt kunne vinke farvel til. Jeg smed de tårnhøjehæle i busken og begyndte at gå roligt hen mod lejligheden, jeg nød de sidste skridt i stilhed, jeg vidste at når jeg gik ind af døren ville Luke står med et smøret smil på læben og enten ville hans kysse mig ellers ville han slå mig indtil jeg blødte så voldsomt at jeg ville kunne dø af blodmangel... Det er måske lidt overdrevet, men overdrivelse fremmer oftest forståelsen som man alle de kloge mennesker siger. 


Jeg åbnede stille døren til lejligheden i håbet om at Luke ikke ville obsevere at jeg kom. "Carabell." Et suk forlod min mund. "Hej Luke." Jeg smilte mod ham og gik hen mod soveværelset. "Har du allerede tjent dem?" Hans blik var forvirrede. "Måske." Jeg åbnede døren til soveværelset. Hele min krop stivnede ved synet af hendes nøgnekrop der lå i sengen. Hendes lysehår dækkede hendes bryster til. Jeg tog hurtigt en taske frem og pakkede det ned som jeg vidste jeg ville få brug for. "Hey Carabell, hvad fanden laver du? Hvor er mine penge?" Luke tog fat i min skulder og skubbede mig op mod døren. "Det er ikke dine penge Luke, og det har det fandme aldrig været." Jeg havde aldrig før i mit liv svaret Luke igen, jeg har aldrig turde, han var i stand til at gøre ting som man helst ikke ville ønske ville ske for en selv. "Din lille skøge." Jeg spyttede ham i hovedet, jeg tog jointkassen med hans joints og løb så hurtigt jeg kunne ned af trapperne, ud på gaden og så løb jeg ellers bare, hurtigere end jeg noglesinde havde troede jeg kunne, man er åbenbart i stand til en masse ting når man er bange. 
Jeg havde løbet uafbrudt i en halv time nu, min krop skreg efter at stoppe, så jeg stoppede og kiggede bagud, han var der ikke, han havde sikkert aldrig været bag mig, han havde nok alt for travlt med den blondine der flettede lagner i soveværelset. Det sårede mig helt elendigt meget at se hende ligge derinde, jeg elskede Luke, og tro mig det gør ondt at elske en som aldrig noglesinde kommer til at elske dig. En tårer fandt vej til min røde kind, jeg ladte den falde. Jeg satte mig ned op af en mur, jeg lukkede mine øjne i. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle falde i søvn midt ude på gaden men det gjorde jeg. 


Jeg vågnede ved lyden af min mobil der bippede. Det var en besked fra Kevin. 
**Bell? Hvor fanden er du, hvad fuck er der sket? Luke siger du skred igår! Er du okay?**
Jeg vidste godt at Kev ville blive bekymret, han har altid været bekymret for mig, samtidig har han også altid passet på mig.
**Hey Kev. Jeg er okay, mød mig ved starbucks inde i centrum om en time?**
Det ville udentvivl tage lidt mere end en time at gå hele den vej, men det var den eneste måde at jeg kunne komme rundt på, det var at bruge de to ben jeg blev udstyrret med ved min fødsel. 


Jeg kiggede ned af mig selv, jeg havde præcist det samme tøj på som jeg havde på igår nat. Skærmen på min sorte iphone skærm viste mine langelokker sad ret flot trods at jeg havde sovet på gaden, måske den friske morgenluft gjorde noget godt for lokkerne. Det eneste der lignede noget der var løgn var mit ansigt.. Uden makeup, men jeg kunne ikke rigtigt gøre noget ved det midt ude på den åbne gade. 


Jeg gik ind af døren, Kev sad ved et lille hjørnebord. Han smilte hen mod mig, jeg smilte selvfølgelig tilbage så generøs som jeg er. Jeg gik hen mod ham i det at et prik ramte min skulder. "Bell, tænk at møde dig på starbucks." Harry Styles.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

WOW, i er for dejlige allesammen! Jeg er simphelthen så over skide glade for at se at i elsker min historie og det betyder alt at i læser med! Alt jeg kan sige er tusind mange gange tak! WOAAAAW!!!! :D
Glæd jer! Det er ikke engang begyndt endnu altså!

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...