En kærlighedserklæring fra Dean Thomas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2014
  • Opdateret: 27 jul. 2014
  • Status: Igang
Dean Thomas dater Ginny, og hun er skøn. Hun er alt, hvad han vil have. Bare ikke i en pige.

11Likes
12Kommentarer
825Visninger
AA

1. "Ja,"

Jeg kysser hende én gang til og stryger mine fingre gennem hendes hår. Det er alt for langt, og min langefinger filtrer sig ind i en lille klump.
"Dean, altså!" siger hun og griner, mens hun klodset forsøger at løsrive min finger fra klumpen. Hun er skøn, hende Ginny, og jeg kunne sagtens have forelsket mig i hende, hvis det havde været på en anden måde. Jeg ryster hovedet og skubber tanken væk. Selvfølgelig er jeg da forelsket i hende; hun får sommerfuglene til at baske rundt i min mave, og når jeg ser hende, går min verden et øjeblik i stå. Det er alle de gamle klichéer, men når jeg tænker dem igennem, er det alligevel ikke Ginny, der dukker op i mine tanker. Jo, først, men så slår de over til en anden. En anden, jeg har benægtet alt for længe. Ham, jeg fornemmede noget anderledes ved allerede fra første blik. Vi var kun børn dengang, men for hvert år, der går, kan jeg mærke det mere og mere.

Lækker stegt kylling bliver serveret i Storsalen, og jeg tager godt for mig. Ginny hælder græskarjuice op til os begge, og så begynder hun ellers at snakke om den forrige Quidditch-kamp, der oversteg alle hendes forventninger. Jeg lytter først, men er alligevel ikke helt engageret. Så kigger jeg til højre, og ind af Storsalens dobbeltdøre kommer Ron, Hermione og Harry, Harry Potter. Jeg kigger hurtigt væk igen og vender mig, blot for at se Ginny med hævede øjenbryn. Det går op for mig, at jeg smed mit fokus væk fra hendes historie og sender hende et undskyldende blik.
"Stegt kylling! Endelig!" siger Ron, da han kaster sig ned på bænken over for mig. Ved siden af mig sætter Hermione sig, og over for hende sidder han. Jeg overvejer at sige noget til ham, men jeg ved ikke hvad, og jeg når ikke så langt, før Ginny kommer mig i forkøbet.
"Vi skal lige snakke holdopstilling til næste kamp," siger hun og stikker sin gaffel i en kogt kartoffel. Han nikker, men ser ikke for glad ud. Med en træt bevægelse stryger han sin højre hånd gennem sit hår, og jeg kan ikke lade være med at kigge.
"Er du okay?" spørger jeg og prøver at lyde helt neutral. Han kigger op på mig, og i et øjeblik er det det eneste, han gør. Så retter han sig op og tager en slurk af sit glas.
"Ja," siger han og begynder at øse mad op på sin tallerken. En varm fornemmelse breder sig i mit bryst, og jeg undertrykker et smil. Jeg ved ikke, hvorfor han holdt sit blik på mig så længe, men jeg ved, at det føltes godt. Så stivner jeg igen. Min skønne kæreste sidder ved siden af mig, og alligevel er det ikke hendes hånd, jeg har lyst til at gribe ud efter og holde om. I et øjeblik sidder jeg stille, skilt ad af tvivl og den brændende fornemmelse, der synes at komme helt inde fra mit hjerte. Så er der noget, der prikker mig på skulderen, og jeg opdager, at det er Hermione. Ginny, Ron og Harry sidder fordybet i en samtale, nok om Quidditch, men alligevel hvisker Hermione til mig.
"Du skal ikke tage dig af Harry, Dean," siger hun, og jeg kigger på hende, uforstående. "Han... nej, det er ligemeget," siger hun og ryster på hovedet. Jeg kigger på hende med rynkede bryn og ryster også på hovedet.
"Nej, sig det. Har Harry noget... imod mig?" spørger jeg, og indeni mærker jeg et stille håb blusse op. Hvis Hermiones næste ord er dem, jeg håber på at høre, står alting klart for mig.
"Jeg burde jo ikke sige det," siger hun og ser noget ubekvem ud. "Men det er jo bare det, at..." hun stopper og og nikker mod noget bag mig. Jeg vender mig og ser Ginny. Jeg kigger igen på Hermione. "Harry er vist en smule lun på hende, selvom han ikke indrømmer det. Men lad ikke det gå dig på. Det går nok væk igen, skal du se," siger hun og smiler opmuntrende, men jeg lægger ikke mærke til smilet, og jeg opfanger ikke de sidste ord, hun sagde. Varmen har vendt sig til kulde, og jeg føler mig mere nøgen end nogensinde. Så rejser jeg mig og begynder at gå. Jeg kan høre Hermione råbe mit navn, og lidt efter gør Ginny hende selskab. Hermione tror, hun ved, hvorfor jeg gik, men hun har for én gangs skyld ikke ret. Jeg kender selv grunden, selvom den er helt forkert. Jeg skulle have forladt bordet, fordi jeg netop har fået at vide, at en anden fyr bager på min Ginny, og jeg burde hade ham. Men det kan jeg ikke. Han er ikke bare en anden fyr, han er den fyr, jeg gerne vil have. Og det slår mit hjerte itu, at jeg nu er helt sikker på det. En tåre triller ned ad min kind, mens jeg drejer i søgen efter at komme væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...