The Diary About Her

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2014
  • Opdateret: 30 apr. 2015
  • Status: Igang
I denne movella kommer du til at følge teenage-milliardæren Savannah Haroldsen, som var det hendes egen dagbog du læser. Savannahs familie er rig, men har det gjort livet nemmere? Tværtimod. Men som en befriende tradition, drager Savannah hvert år til Frankrig, for at slippe for paparazzierne og al det der fører med, når man lever i hjertet af New York. Og hvordan går det, når man udgiver sig for at være en anden?

17Likes
16Kommentarer
562Visninger
AA

4. NICE, FRANKRIG

Jeg ventede på at Lea ville dukke op den morgen, for at vække mig, men det gjorde hun jo selvfølgelig ikke. Så jeg fik selv min dovne krop op af den primitive seng, som viste sig at være udmærket, selvom det kun var et firestjernet hotel, men seriøst, de burde anskaffe sig en ny.

I min kuffert, som landede på gulvet i går, fandt jeg noget tøj frem og klædte mig på, inden jeg pakkede alle mine ting sammen igen. Heldigvis havde jeg ikke nået at forsage så meget roderi, men jeg var alligevel faret vild i min håndtaske, da jeg ivrigt ledte efter min telefon, som viste sig at være godt skjult på badeværelset.

Jeg havde ikke travlt, men trangen efter at komme ud fra det klaustrofobiske rum, skreg inden i mig. Så jeg smed de øvrige ting, som havde forvildet sig rundt i værelset, ned i min kuffert og lynede den, inden jeg smækkede døren i, indtil værelset. "Godmorgen, Miss," sagde en stuepige og nejede. Jeg blev en smule chokeret da jeg opfangede, at hun rent faktisk snakkede engelsk, selvom vi befandt os i Frankrig. Men jeg rystede det af mig, og for ned til den nærmeste elevator. Den var ved at lukke i, men jeg fik den heldigvis stoppet i tide. Jeg trak min tunge kuffert efter mig, og hvis det ikke var for den, havde jeg ikke ydmygede mig selv foran alle de mennesker, som befandt sig inde i elevatoren og havde mig i deres synsfelt. Jeg så mig forlegent omkring, og trykkede på 1, som førte ned til første sal.

Turen fra 5. sal til 1. sal var knap så lang som forventet. Jeg småløb ud af elevatoren i det den stoppede, for at undgå alle de mennesker, som havde stået med deres hænder begravet i bukselommerne, imens de stirrede på mig med deres kolossale øjne. Jeg fandt hen til check-in området, hvor jeg kom i snak med en Mr. Judson. "Hvad kan jeg gøre for dem, Miss?" spurgte han. "Miss Haroldsen," nævnte jeg. "A ha, Miss Haroldsen, hvad synes du så om dit ophold?" Han vidste tydeligvis hvem jeg var. "Fint," svarede jeg. "Udmærket," sagde han, og så helt stolt ud, over at være medarbejde - hvilket han ikke burde være. "Nå, undskyld mig. Hvad kan jeg gøre for dem?" spurgte han igen. "Der skulle komme et lift til mig," forklarede jeg. Han så ud gennem glaspartiet, og jeg konstaterede med det samme, at han søgte efter et bestemt transportmiddel. "Ja, Miss Haroldsen, dit lift er ankommet." Han pegede elegant ud mod en parkeret bil, som mindede mig om en bøsset udgave af en jurastuderede ungkarl fra en gammel - men meget kendt - teenserie, som jeg elskede at se da jeg var mindre. "Tak," sagde jeg, "Mr. Judson, I burde skifte sengen ud i værelse 106C på 5. sal... Den pynter ikke på de fire stjerner," tilføjede jeg, inden jeg gik ud fra hotellet. Hans ansigtsudtryk var svært at tyde. Var han fornærmet eller synes han rent faktisk, at min lille påpegning var opmuntrende? Jeg lo i hvert fald over hans ansigt.

Ude ved bilen stod en velklædt fransk chauffør, med sorte solbriller, som tog min bagage, efter han åbnede bagdøren for mig. Han sagde ikke noget, han nikkede blot og gjorde sine pligter. Vi kørte gennem Nice; først i centrum og derefter ud til havet, hvor man rigtig kunne se det koralblå hav, som jeg sådan havde savnet. "5 minutter til destination, Miss Haroldsen," sagde chaufføren. Da vi kom om hjørnet ved en klippevæg kunne jeg genkende alt dét, som jeg havde rejst fra forrige år. Jeg savlede næsten ved synet. Synet blev aldrig værre, selvom man havde set det samme tusindvis af gange. Jeg genkendte den snoede vej, som chaufføren drejede op af. Vi kørte af en lille skråning - stadig med udsigt ud over havet. Han stoppede brat op, da vejlederens bitre stemme skreg ud fra GPS'ens højtaler. Chaufføren steg ud og gik målrettet hen til min dør, for at åbne den. Jeg trak luften helt ned i mine lunger, og nød temperaturen fuldt ud. Imens jeg stod der, lænet op af den sorte lak, med armene over kors, fandt han mine ting frem og placerede bagagen foran mine fødder. "Mange tak," sagde jeg, og han nejede, som om han havde prøvet det før.

Jeg tog min bagage og trak det med mig, ned ad de tre små trin, som førte ned ad en lille sti, omringet af massevis af farverige og forskellige blomster. Min bedstemor havde en hvis en kærlighed til voldsom store blomster, med skrigende nuancer og forskellige udseender, og hun gik også meget op i pleje. Der var aldrig én ting at påpege ved hendes have. Men jeg fulgte stadig den smalle brostenssti, og da jeg kom hen til døren, smadrede en lille dame dobbeltdøren op og stod med sine slatne mormorarme i hver sin retning. "Min lille Savannah!" skreg hun, og for ud til mig. Hun omfavnede min smalle krop og ruskede godt og grundigt i mig. "Hej, bedste," svarede jeg saligt. "Kom ind, kom ind," sagde hun, og tog min kuffert for mig. Min bedstemor var rig - uden tvivl - men hun foretrak alligevel at gøre de fleste ting selv, og ærlig talt, det var en kæmpe fornøjelse at se hvor afslappet det gjorde hende.

Jeg fulgte efter hende ind ad en kæmpe dobbeltdør, og ind til en kolossal hall med et rundt glasloft. Hun var modespecialisten sig selv, med et hoved fyldt med ideer og kreative tanker, som altid endte med at gå udover hendes hjem. Og det viste sig jo også altid at blive anderledes og spektakulært.

Ud fra det kæmpe store og runde rum, var der en håndfuld smalle korridorer. Min bedstemor gik ned ad en til venstre, som førte ned til endnu en dobbeltdør. Hun smed kuffert fra sig, og det gav et lille spjæt fra mig, for jeg viste jo hvilke dyrebare genstande den indeholdte. Med spændte øjne kiggede hun på mig, i det hun langsomt åbnede dørene. Endnu et smukt syn mødte mine øjne, da jeg så mit sædvanlige værelse, som havde fået en lille opfriskning. En stor bred seng stod imellem to store fra-gulv-til-loft-vinduer. Sengen var proppet til med beige farvede silke puder og dyner, som matchede de store og tunge gardiner ved vinduerne. Jeg praktisk talt skreg over alt det arbejde, min bedstemor måtte have lagt i det nye udseende, mit værelse havde fået. Selv en af bagvæggene, var blevet betrukket med et nyt guldtapet, med forskellige nuancer, som fik væggen til at se helt kunstnerisk ud. "Hvor er det smukt, bedste!" sagde jeg fornøjet. Hun stod lænet op ad dørkarmen, og beundrede mine beundrende blikke. "Alt for dig," svarede hun med en blid stemme. Mit gamle spejl, som hun havde købt fra flere år siden, passede nu perfekt ind i rummet, da spejlets ramme havde netop  samme farve som det nye tapet. Tænk at hun var mor til min far - det var jo ufatteligt!  

"Pak du dine ting ud, skat, og kom ud på terrassen når du er færdig," sagde hun, og gav mig et kys på panden. Hun gik ud ad en dør fra mit værelse, som førte ud til terrassen. "No way," sagde jeg imponerende, da jeg så den nye dør, hun havde anskaffet i stedet for et vindue. Hun så sig over skulderen med et tilfreds smil, da hun fortsatte ud til terrassen og poolen, som man nemt kunne se fra værelset. Jeg rystede betagende på hovedet, imens jeg bøvlede med at få min kuffert op på sengen.

Det tog mig ikke lang tid at få smidt mine ting ind i skabet, og få mine toiletsager pakket ud. For resten, nævnte jeg at jeg havde mit eget badeværelse? Men altså, det havde jeg. Det var perfekt. Ikke at jeg ikke også havde et derhjemme, for det havde jeg, men at have et hjemme hos min bedstemor også, var meget overvældende. Badeværelset var meget fint. Der var loftvinduer - som der var i mange rum - og så var der et fint lille badekar, og en kæmpe håndvask, med marmor omkring, hvor jeg kunne placere alle mine toiletsager. Der var selvfølgelig også et toilet, men et toilet var vel et toilet.

Jeg gik ud til terrassen, nu da jeg var færdig, og fik hurtigt øjne på min bedstemor, som lå på en blød lounge sofa og læste i et af sine inspirerende magasiner. Ved siden af hende sad en bleg fyr, med store briller og krøllet sort hår. Først blev jeg nået så forskrækket - mest på grund af hans blege overkrop - men også det, at han var her, i min bedstemors hjem. "Årh, søde, det havde jeg helt glemt," bedstemor rejste sig, og gik hen og tog armen omkring mig. "Det her er din fætter, Dirch, fra Holland," forklarede hun. Jeg måtte have set noget spøjs ud, for han sad helt forskræmt på den anden lounge, med sin store fede roman i sin favn. "Kan han forstå mig?" hviskede jeg. "Ja, han snakker flydende engelsk," lo bedstemor, og satte sig hen på sin lounge igen. "Hej, Savannah, jeg har glædet mig til at møde dig," udbrød han, og ruskede min hånd. "Hej, Dirch, godt at møde dig." Han var lidt speciel, men alligevel vildt cool. Det var sådan med min familie, at min bedstemor og min afdøde bedstefar fik rigtig mange børn - faktisk hele 6 børn - og jeg havde ikke helt styr på hvem, der faktisk var min biologiske familie. Dirch havde egentlig også en rigtig god stil. Selvom han kun havde badeshorts på, og et lille diskret ur, kunne jeg alligevel se på mærkerne, at fyren havde stil.

Vi sad der, bare os tre, i bedstemors baghave, ved den betænkelige pool som formede sig efter terrassen, og nød omgivelserne, med alle de eksotiske planter. Man kunne lige fornemme stranden og havet ud af øjekrogen, men ellers var vi godt pakket ind i blomster og træer. Om aftenen sad vi inde i køkkenet, som både havde vinduer i loftet, og på alle væggene ud mod havet, og kreerede en lækker aftensmad. Okay, bedstemor kreerede en lækker aftensmad. Dirch og jeg sad på en barstol hver og sludrede. Han var meget velformulerende, og samtalen fløj bare derud ad.

"Hvordan er Holland? Jeg har aldrig været der," indrømmede jeg.

Han så helt chokeret på mig; "Ja, så. Det kan da ikke passe." Vi lo.

"Men altså, Holland er et rart sted," forklarede han, "du vil elske det," tilføjede Dirch. 

"Men alligevel tager du til Nice," mindede jeg ham om. 

"Ser du, på et alle andet tidspunkt bliver alt ligesom trættende, og så trænger man til en pause," han tog en slurk af sin cola, "og så er Nice - og ikke mindst vores bedstemor - den bedste løsning der findes." Bedstemor smilede, imens hun tilberedte noget kød.

"Jeg er helt enig," sagde jeg.

"Hvad er din grund, kusine?" spurgte han, med et bredt smil, så man kunne se hans bøjle.

"Mmh, lad mig se. Som du selv siger, bedstemor er jo fantastisk," hun blev helt smigret, "og så har jeg nogle knap så interesseret forældre. Så hvorfor ikke..." Der var tavshed. Bedste var berørt - ikke at det kom som nogen overraskelse for hende - men hun var tydeligvis skuffet over min far, Dexter.

"Jeg har hørt lidt rundt omkring," sagde Dirch. "Det gør mig ked af det," tilføjede han.

Jeg fremtvang et halvkvalt smil, og tog en ordentlig slurk af min cola. Samtalen flød lidt ud. Men under middagen, fik vi os nogle gode grin, som jeg virkelig havde savnet. 

"Det smagte så lækkert, bedstemor," sagde jeg. "Det var godt, søde," svarede hun. Jeg tog min tallerken, og satte den hen til vasken. "Hvad skal du?" spurgte hun, med rynket pande. "Jeg er stadig træt efter flyveturen. Jeg må hellere gå op at ligge mig," svarede jeg beklagende. "Okay, sov godt, søde," beordrede hun, og smilede. "Ja, sov godt," sagde Dirch. "Tak." Jeg gik ud af spisestuen, og ind i hallen med alle korridorerne. Da jeg kom ind på værelset, smed jeg mig ned i sengens bløde rammer og lod mit tøj ramme gulvet. Jeg slukkede sengelamperne, og faldt hurtigt i en dyb drømmeløs søvn.

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...