The Diary About Her

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2014
  • Opdateret: 30 apr. 2015
  • Status: Igang
I denne movella kommer du til at følge teenage-milliardæren Savannah Haroldsen, som var det hendes egen dagbog du læser. Savannahs familie er rig, men har det gjort livet nemmere? Tværtimod. Men som en befriende tradition, drager Savannah hvert år til Frankrig, for at slippe for paparazzierne og al det der fører med, når man lever i hjertet af New York. Og hvordan går det, når man udgiver sig for at være en anden?

17Likes
16Kommentarer
569Visninger
AA

7. HAROLDSEN SKUFFET OVER HAROLDSEN

Klokken var godt og vel enogtyve, da de sidste gæster forlod huset. En hvis stilhed faldt over den luksuriøse grund, og fuldendte tilværelsen. Jeg lå i fosterstilling på min brede seng, og beundrede det flotte loft, som var et kæmpe maleri med engle og smukke kølige farver, da en beskeden banken på døren spolerede freden.

"Kom ind," sagde jeg. Min bedstemor listede ind ad døren, og satte sig på sengekanten af min seng. Hun nussede mit hår, med en blid hånd og nynnede en lille melodi.

"Jeg er ked af at jeg fik inviteret så mange, uden overhovedet at fortælle jer om det. Det var ikke meningen at det skulle gå ud over vores ferie, min egen," sagde hun beroligende.

Jeg satte mig op, og tog min bedstemors hånd: "Det er mig der undskylder, bedstemor. Jeg lavede et for stort nummer ud af det," sagde jeg. Tårerne pressede sig langsomt på, og overtog min krop i en mundfuld. Jeg sad lænet op ad min bedstemors arm, imens hun fortsat nussede mig.

"Jeg så dig snakke med Rosa. Og jeg forstår hvis det var for overvældende for dig." Hun var uden spekulationer den mest forstående kvinde i mit liv. "Det er jo flere år siden du så hende sidst," tilføjede hun.

"Faktisk, bedste, så kunne jeg ikke engang genkende hende," indrømmede jeg, og lod endnu en skjult tårer ramme mit lår.

"Det er okay," sagde hun afdæmpende, og klappede mig kærligt på ryggen.

"Hvad kan det være, at jeg ikke kender til min familie? Hvorfor har far bare holdt mig uden for?" spurgte jeg rasende, uden at bebrejde hende. Hun sukkede dybt.

"Din far, Savannah, har været meget skuffende. Jeg vil ikke blot kritisere din mor, for hans pludselige ændringer, men han har ændret sig." En kant i bedstemors stemme sagde mig, at hun ikke kun var skuffet, men også ulykkelig over, hvad han er vokset til at blive.

"Jeg kender ingen andre sider af ham!" svarede jeg forvirret.

"Det ved jeg, søde, og det er jeg almægtig ked af," sagde hun, og rev mig ind til sin favn. 

"Men hvorfor bliver jeg holdt væk fra min familie? Hans egen søskende," spurgte jeg.

"Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at din fars søskende blev træt af den uopmærksomme person han er blevet til, og det var nok."

"Men det er ikke et svar på mit spørgsmål, bedste," sagde jeg.

"Det er fordi jeg ikke har noget dissideret svar. Jeg ved det virkelig ikke. Men du skal vide, at ingen i hele verdenen bebrejder dig." Hun kyssede mig på panden, og hjalp mig ned at ligge. "Sov godt." Hun lagde dynen henover mig - som om jeg var hjælpeløs - og slukkede for det dæmpede lys, inden hun gik ud igen... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...