The Diary About Her

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jul. 2014
  • Opdateret: 30 apr. 2015
  • Status: Igang
I denne movella kommer du til at følge teenage-milliardæren Savannah Haroldsen, som var det hendes egen dagbog du læser. Savannahs familie er rig, men har det gjort livet nemmere? Tværtimod. Men som en befriende tradition, drager Savannah hvert år til Frankrig, for at slippe for paparazzierne og al det der fører med, når man lever i hjertet af New York. Og hvordan går det, når man udgiver sig for at være en anden?

17Likes
16Kommentarer
572Visninger
AA

2. FAKTA PÅ FAKTA

Jeg er Savannah Nora Haroldsen. Folk tror at jeg, som datter af milliardæren Mr. Dexter L. Haroldsen, får alt serveret på et sølvfad - som det gamle ordsprog lyder - hvilket jeg egentlig også gør. Fakta er at jeg er den mest forkælede 16-årige pige, på hele Upper East Side i New York, og der følger selvfølgelig både fordele og ulemper med, under den kategori.

Min far, Dexter Leopold Haroldsen, ejer det nye og topmoderne flyselvskab Leopold, som er forbeholdt kendisser og overklassefolk med et lager af flere millioner dollars, hvis ikke mere. Flyene er skabt til at transportere dem hurtigt frem og tilbage mellem kontinenterne, sikrere end noget andet fly, som nogensinde er blevet opfundet. Min far er derfor en helt blandt de store funklende stjerner, som ville være fortabt uden hans hjælp.

I alle mine seksten leveår har jeg været i tvivl om, om min far overhovedet kendte den oprigtige betydning af ordet forkælelse. Det skal pointeres at han, som undskyldning for hans fravær, køber mig en undskyld-jeg-er-sådan-en-dårlig-far gave, som en hver anden newyorker ikke kunne købe sig til. Men når det drejer sig om ture på den røde løber, slæber han mig med, som var jeg hans nye Gucci ur og viser mig stolt frem til sine kollegaer, og andre samarbejdsfirmaer.  De fine glitrende kjoler, som sad stramt om min krop, fik mig til at følge frivilligt med de første to år, efter min trettenårs fødselsdag. Men de mange paparazzier gravede sig dybt ind i mig, for at finde den mindste skandale, jeg nogensinde havde påtaget mig skylden for, og gjort situationen endnu værre ved at ydmyge mig, i de forskellige teen magasiner der findes rundt omkring.

Det skete af og til, men efterhånden var det blevet ren rutine. Indimellem læste jeg også om min far og hans mange affærer med udenlandske kvinder. Sådan foregik det hjemme hos os. Inden vi nåede at fortælle hinanden om det, stod dét allerede i aviserne. Vi behøvede praktisk talt ikke at fortælle hinanden om vores hemmeligheder længere, journalisterne gjorde et "strålende" arbejde.

Så er der min mor: Alexa. Som bar efternavnene Haroldsen - fra da hun var gift med min far - Müller - fra året efter hun slog op med min far, og giftede sig med en tysk advokat - Owen - halv amerikaner og halv englænder, som stadig læste til læge og var ludfattig - og nu, Alexa Viper, gift med endnu en advokat og bosat i en af de mange skyskrabere, i det indre Dubai. Hun forlod min far da jeg var ni år gammel, og prøvede nogle forskellige mænd af, fra forskellige verdenshjørner. Jeg elskede hende uafbrudt dag ind og dag ud. Men da jeg blev ældre, forstod jeg hvad hun havde gjort. Mit syn på hende ændrede sig, men det var svært at undvære en mor, så jeg blev ved med at besøge hende, lige meget om hun var i Tyskland, England eller Dubai. Men til min store skuffelse var hun altid på farten når jeg endelig kom, så jeg nøjes med at skrive et brev hver anden måned og tage imod hendes gaver, som kom forskudt af hinanden.

Og som en hver anden 16-årige pige gik jeg i skole. Skolen var en arrestbygning som indespærrer unge mennesker fem til syv timer om dagen - og det kunne simpelthen ikke beskrives bedre. Men det skulle overstås, så jeg kunne komme hjem og være i fred for al teenagedramaet og hvad der ellers følger med.

Mine veninder, eller rettere sagt de piger som elsker mine penge, mine rettigheder og mine muligheder, har snoet mig om deres tilsvinede fingre lige siden børnehaven, for at mærke rigdommen og forkælelsen helt tæt på. Jeg havde aldrig anskaffet mig nogle nye, for hvad var man egentlig uden nogen som helst? I det mindste er de til stede, og ikke bortrejsende ligesom mine forældre.

For at koble fuldstændig fra, rejste jeg hvert år til Europa, med min fars rejseselskab Leopold, og over i varmen til min bedstemor, som altid har været en kæmpe dosis frihed og fuld af kærlighed. Det var efterhånden blevet til en tradition - hvilket var lettende og befriende.  

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...