Kærlighed lammer hjernen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2014
  • Opdateret: 21 jul. 2014
  • Status: Igang
*Baseret på egne oplevelser*.*Titlen betyder at kærlighed får én til ikke altid at tænke helt klart. Ligesom at kærlighed gør én blind, kan den også stige én til hovedet*. Liv går i gymnasiet, og har netop gennemgået endnu engang at blive dumpet af en fyr - som ovenikøbet går på musikholdet. I håbet om at han bliver interesseret i hende igen, bruger hun spontane midler. Hun ser en mulighed i sidekammeraten i et modul for at gøre fyren jaloux. Men hvad hun ikke ved, er at et nyt eventyr med den nye fyr starter. Et meget langt eventyr som ikke bare er en dans på røde roser, og Liv får for første gang at mærke, hvordan det er at være rigtig forelsket.

1Likes
2Kommentarer
72Visninger
AA

2. Liv Hansen

Vinter

Mit vækkeur ringede og jeg vidste hvad der var på vej. En ny dag, som ville være akkurat som alle andre dage var for tiden. Jeg ville sløve med at få tøj på, spise morgenmad, børste tænder og komme ud af døren. I skolen ville mine tanker være et helt andet sted og når jeg kom hjem, ville jeg ligge mig i sengen, og have ondt af mig selv. Dog var der fredag, hvilket betød weekend snart samt skolefest. Men først skulle en hel skoledag overstås.  

Jeg havde ingen livslyst for tiden, og derfor betød intet noget som helst for mig - for ikke at tale om skolen. Jeg var ikke engang halvejs gennem 1.g i gymnasiet og jeg var allerede parat til at blive gammel og gå på pension for at slippe for både skole og arbejde. Det eneste der holdte mit humør oppe for tiden var at julen var lige rundt om hjørnet. Jeg havde altid elsket juletid, og ville selvfølgelig ikke lade en sølle dreng ødelægge den bedste tid på året for mig. Men i dag var sværere end de fleste – jeg skulle sidde i samme klasselokale som ham.

Den såkaldte ”sølle dreng”, hvilket han tydeligvis ikke var for mig, hed Mathias Thorsted og gik på mit musikhold. Jeg faldt pladask for ham, da vi for to måneder siden blev sat i samme gruppe. Han var høj og spinkel, havde lyst hår, brugte briller og havde et meget friskt og glad smil. Normalt ville han ikke være min type udseendemæssigt, men han virkede rigtig flink og meget hjælpsom, hvilket fangede mig allerede første gang, vi snakkede sammen. Vi begyndte at snakke og skrive en del, og jeg vil mene, at vi flirtede. Siden jeg ikke syntes at det altid behøver at være drengen, der skal tage det første skridt i et forhold, tog jeg mig sammen til at skrive og spørge, om vi skulle finde en dag til at være sammen. Først to dage efter svarede han fuldstændig åbent omkring mit forslag, at det kunne vi selvfølgelig godt. Vi fik aftalt en dag ugen efter og næste besked jeg sendte, skrev han intet til før en uge efter - og to dage før vores ”date” - hvor han aflyste. Og derefter virkede han fuldkommen ligeglad med min tilstedeværelse i musiktimerne og på skolegangene.

Mine dejlige veninder Hanne, Marie, Louisa og Line hjalp mig gennem denne sårbare tid.  Louisa og Line var egentlig ikke mine bedste veninder, men dem jeg snakkede mest med i klassen. Jeg ville hellere klassificere Hanne og Marie som mine ”bedste veninder”. Marie havde jeg kendt i 4 år og Hanne i 1½ og havde været bedste veninder stort set lige siden. De var der altid, når jeg havde brug for dem. Hanne var ikke bare en bonus søster for mig – hun var min anden halvdel og altså en del af mig. Hendes liv var mit liv, såvel som mit liv var hendes. Det lavede vi mange jokes om. Hun sagde engang ”hvis du skal på date med Mathias, skal jeg jo egentlig også!”, hvilket vi grinte en del af. En bizar ting, Hanne og jeg havde sammen, var at vi kaldte hinanden ”skank” – kun sødt ment. Vi havde den mærkeligste humor sammen, men det var dét som bandt os sammen. Vi kunne gøre de mest skøre ting sammen og være fuldstændig os selv overfor hinanden, hvilket var det jeg elskede mest ved Hanne og mit forhold. Marie var den meget forstående og støttende veninde, som altid ville snakke om mit sørgelige kærlighedsliv og give mig råd. Det var ikke fordi jeg ikke ville snakke om hendes. Vi var begge meget romantisk anlagt og enige om drømmefyren, men Marie var ikke typen som åbnede sig op omkring sine følelser. På det punkt var Marie og jeg meget forskellige. Selvfølgelig snakkede jeg også om følelser med Hanne. Hun var trods alt min anden halvdel, og skulle vide alt om hvad der foregik i mit liv. Men der blev bare talt om følelser og forhold i en anden grad med hende. Hanne var fuldstændig forskellig fra mig når det angik kærlighed: slet ikke romantisk anlagt men synes derfor ting hurtigt kunne blive for pladder romantisk.

Nu har jeg præsenteret de personer, som fylder meget i mit liv på nuværende tidspunkt, men jeg har slet ikke fået fortalt om mig selv. Mit navn er Liv Hansen og jeg har altid været en håbløs romantiker. Eller siden jeg nåede teenagealderen og begyndte at interessere mig for det andet køn. Ikke verdens bedste præsentation, men desværre sandheden. Jeg har naturligvis ikke været forelsket i den samme dreng i alle disse år men en hel del forskellige. Jeg har let ved at få følelser for en person – ikke dét at jeg ikke er ved at være godt træt af det – og har svært ved at give slip igen. Man skulle tro, at når jeg så hurtigt bliver forelsket, er det en meget overfladisk forelskelse, som hurtigt forsvinder igen. Jeg ville ønske det var sådan, men desværre ikke. Når jeg langt om længe har indset, at drengen slet ikke er det værd alligevel, udsættes et nyt offer for min tåbelige forelskelse, hvilket ofte er grunden til jeg kommer over den forrige dreng. Det hele går i ring konstant. Lige nu var jeg ved den ulykkelige forelskelse, hvor jeg stadig følte han var værd at kæmpe for. Det var kun et spørgsmål om tid inden den næste dreng kom svingende forbi.

Du tænker sikkert, når jeg så let og ofte bliver forelsket, må jeg have ramt rigtigt mindst én gang, og haft en kæreste. Men se der tager du fejl. Jeg har aldrig haft en kæreste og jeg føler jeg er den eneste på min alder på hele kloden, der ikke har det. Ja sikken selvtillid at have – velkommen til min verden. 

 

*************

Nu har I læst resumé, prologen og 1. kapitel. Jeg har allerede skrevet kapitel 2, men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I synes om historien indtil videre. Er det en historie, I har lyst til at læse videre på? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...