Dream Of Freedom * One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2014
  • Opdateret: 21 sep. 2014
  • Status: Færdig
Leyla Carter får pludselig besked på at hun skal giftes med Luke Black som kommer fra en rig familie, som har et firma ved navn Sunshine. Hun prøver at komme uden om ved at sige til sine forældre at hun bare ikke vil giftes og slet ikke med Luke da hun syndets hun er for ung. På bryllupsdagen stikker Leyla af da hun står ved kirken, for hun vil næsten gøre alt for at hun ikke bliver gift med Luke. Hun ankommer til byen Valley som hun straks begynder at arbejde i. Mens alt går godt kommer Niall's bande pludselig og tar ting fra alle i byen, Leyla kan ikke lig det og får den ide at hun vil finde ud af hvordan Niall's bande i virkeligheden er. Hvordan vil det gå hende når først hun finder ud af hvordan banden er og vil hun nogen sinde komme levende der fra igen. 1D er ikke kendte.

5Likes
5Kommentarer
1265Visninger
AA

3. Prolog

Skyerne trækker sig en smule sammen men det ligger jeg enlig ikke så meget mærke til, for jeg tænker på så mange ting som bare bliver ved med at køre rundt inde i mit hoved. Tænker enlig over hvorfor der ikke kommer lidt regn men der går ikke langtid før der begynder at dryppe en smule. Kan mærke at dryppene er kølige og det kan jeg godt lig for i de senere dage, har vi haft mange dage hvor der har været varmt. 

Kan høre at far råber noget inde fra huset af men jeg lukker bare mine øre da jeg ikke har lyst til at høre dem skændes, for hver gang jeg høre de råber af hinanden tænker jeg at de skal skilles men det sker ikke. Ser op på skyerne stadig med en lille tanke om at skyer kan forestille forskellige ting som andre ting ikke kan.

Døren går op ud til haven, drejer kun lige mit hoved for at se hvem det er som kommer her ud, men da jeg ser at min mor kommer hen mod mig med et lille smil om sine læber ser jeg væk igen. Inden jeg gik her ud havde vi et lille skænderi om at hun ikke ville ha jeg to til en fest hjemme hos en af mine veninder. Den holder hun faktisk lige nu og det kan jeg sidde her at tænke på imens de more sig.

Ser ud af øjenkrogen at hun sætter sig ned ved siden af mig, men gider ikke at sige noget for hun ved at når jeg er sur på hende vil jeg ikke snakke lige meget hvad det er som hun vil sige. Tænker lidt videre på hvad det er for nogen ting som skyerne ligner idag.

"Leyla du må undskylde min opførsel over for dig lige før, det var ikke min mening at holde dig fra dine veninder" siger hun trist. Kan virkelig høre på hende at hun er ked af det over det som hun sagde til mig, men lige nu ligger jeg ikke så meget mærke til at det er første gang hun nogen sinde har sagt undskyld til mig. Ryster bare kort på hovedet for at understrege at hun ikke skal undskylde over for mig, for kan godt se hvorfor hun gør det og det er jeg helt klar over.

"Men nu skal du høre efter hvad jeg har at sige til dig, for det er strengt vigtigt at du ikke bare bliver sur" siger hun en lille smule nervøst. Ser på hende med et undrende blik før jeg kan se hun sukker. 

"Du skal giftes med Luke Black om tre dage" siger hun nervøst imens hun ser hvordan jeg reagere. 

Skynder mig at rejse mig lyn hurtigt op før jeg ser rasende ned på hende. "Jeg skal ikke giftes med nogen for det vil jeg ikke!" råber jeg så højt jeg overhovedet kan. Kan virkelig ikke forstå at de kan gøre det her mod mig. 

"Du skal Leyla for det har mig og din far besluttet" sagde hun hårdt til mig imens jeg bare står her. 

Kan mærke vreden virkelig kommer frem i mig for jeg kan ikke lig Luke han er en af de værste fyre i den her by og jeg vil gøre alt for ikke at skulle giftes med ham. Skynder mig at gå hen mod døren for vil væk her fra, da jeg åbenbart ikke selv kan bestemme hvornår jeg vil giftes, så kan jeg i det mindste bestemme hvornår jeg går min vej.

"Du bliver her Leyla" siger hun med en bestemt tone. 

Men lige nu er jeg ligeglad for hun skal ikke tro at hun kan fortælle mig hvad jeg skal og ikke skal. Tramper helle vejen op af trappen så hårdt at min far i det mindste burde komme styrtende her hen for at se hvad der sker. Drejer til venstre da jeg kommer op af trappen, for mit værelse ligger til venstre af lidt nede af gangen. 

Smækker døren op med et lille bang før jeg os smækker den i efter mig. Lige nu er det sidste jeg ønsker nok at min mor kommer igen for nu er jeg mere rasende end nogen sinde før. Kan mærke jeg ikke ved hvor jeg skal gøre af mig selv så jeg skynder mig bare at ta en pude som jeg smider hen mod min kommode. Sidst jeg var så rasende var da jeg var blevet rigtig meget uvenner med min veninde, så der viste jeg heller ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv.

Falder på knæ midt på gulvet for kan lige så godt bare få min vrede ud på en eller anden måde. Slår hårdt ned i gulvet for har virkelig lyst til at slå på ting når jeg er så sur, men da jeg har gjort det kan jeg mærke at min hånd begynder at gøre lidt ondt. Begynder at græde en smule så min mascara begynder at løbe så jeg ligner en vaske bjørn.

Der må være gået rimelig langtid før jeg høre min mor banker på døren, ser ikke engang der over for er faldet til ro efter at jeg har været så sur at jeg har smidt ting ned fra min reol og smidt med nogen puder, men ud fra det så er jeg helt rolig nu.

Hun kommer stille ind som om hun er bange for at jeg vil begynde at blive sur igen. Men det eneste jeg gør er at se over på hende med et roligt blik. Hun sætter sig ned ved siden af mig imens hun tar en af mine puder op på min seng igen. 

"Jeg ved godt det er hårdt nu, men Luke er faktisk en fin fyr" siger hun for at opmuntre mig, men sender hende bare et blik som siger at jeg ikke gider at snakke om ham lige nu. Mærker at hun giver min arm et klem, men noget inde i mig siger at jeg ikke skal være sur på hende for evigt. 

"Undskyld jeg blev så sur, men jeg vil ikke giftes med Luke, for jeg kan ikke lig ham mor" siger jeg så opgivende, som om jeg er et lille barn som ikke får sin vilje.

"Det kan godt være du ikke vil nu, men tænk på at han er rig og i skal nok få noget ud af hinanden" siger hun så overbevisende. 

Ryster på hovedet imens jeg holder en hånd op foran mig, gider ikke at snakke mere om ham for det ender helt sikkert med at jeg bare vil gøre alt for at komme uden om det her. Rejser mig stille op imens jeg sender hende et lille smil som er så falsk at hun nok os godt selv kan se det. Kan mærke jeg er sulten men da jeg ser at klokken er over halv seks kan jeg ikke lade være med at tænke hvorfor de ikke har kaldt på mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...