Dream Of Freedom * One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2014
  • Opdateret: 21 sep. 2014
  • Status: Færdig
Leyla Carter får pludselig besked på at hun skal giftes med Luke Black som kommer fra en rig familie, som har et firma ved navn Sunshine. Hun prøver at komme uden om ved at sige til sine forældre at hun bare ikke vil giftes og slet ikke med Luke da hun syndets hun er for ung. På bryllupsdagen stikker Leyla af da hun står ved kirken, for hun vil næsten gøre alt for at hun ikke bliver gift med Luke. Hun ankommer til byen Valley som hun straks begynder at arbejde i. Mens alt går godt kommer Niall's bande pludselig og tar ting fra alle i byen, Leyla kan ikke lig det og får den ide at hun vil finde ud af hvordan Niall's bande i virkeligheden er. Hvordan vil det gå hende når først hun finder ud af hvordan banden er og vil hun nogen sinde komme levende der fra igen. 1D er ikke kendte.

5Likes
5Kommentarer
1267Visninger
AA

6. 3) "Brylluppet"

Leyla's synsvinkel

 

Vågner ved at der er en som rusker i mig, åbner mine øjne halvt før jeg ser det er Riley som står ved siden af mig. Hun sender mig et vredt blik før jeg kan se at hun er meget sur over at jeg ikke har sovet der hjemme. Rejser mig op men kan mærke med det samme at min ryg gør ondt, for det er ikke særlig sundt at sove på en bænk ude i en park.

"Hvorfor kom du ikke hjem til dig selv og sov, dine forældre var helt ude af den" siger hun en smule vredt til mig. 

Kan mærke jeg er meget træt af at jeg helle tiden skal behandles som et lille barn eller ihvertfald at mine forældre ikke kan lade være med at være helt ude af den. Men faktisk er det en god ting, for hvis slet ikke de lagde mærke til jeg var væk ville det ikke være så godt. 

Rejser mig op for kommer nok ikke uden om at jeg skal giftes idag, åh nej det er idag. Kan mærke jeg slet ikke er klar til det for jeg vil ikke giftes med Luke jeg vil faktisk helst giftes med en and i stedet for ham. Ser på min mobil for at se hvad klokken er men da jeg ser at klokken er halv ti, kan jeg forstå hvorfor Riley er så sur over at jeg har sovet her ude.

"Vi skal skynde os hjem til dig, da du skal ha sat hår og din mor har ringet mindst ti gange til mig for at spørge om jeg har fundet dig" siger hun en smule surt til mig.

Begynder at gå hen mod Riley's bil af som holder parkeret næsten helt ned i parken, har aldrig forstået hvorfor hun bestod sin køre prøve for hun parkere næsten altid der hvor hun ikke må. Sætter mig ind ved siden af hende med en ryg som gør så ondt, men har ikke lyst til at beklage mig helt indtil jeg skal hen i kirken for så tror jeg ihvertfald de gør noget for at jeg ikke kan sige noget.

Ser at vejen dreje en lille smule imens vi bare køre hjem mod mig af, inderst inde er jeg nervøs for hvordan mine forældre vil ta det helle for jeg kan ikke lig at de måske er sure over at jeg to væk. Hun drejer til venstre ned mod en vej som er tæt på min vej, men der går ikke langtid før hun drejer igen. 

Vores hus ser meget fredeligt ud i solskinnet som skinner ind af vinduerne i huset, det ligner næsten at huset er menneske tomt for man kan ikke se ude fra om der er nogen der inde, undtagen hvis man ser der er en som går forbi en af vinduerne, men ellers kan man ikke. Riley stopper bilen foran huset så jeg ikke skal gå så langt, men er sådan set lidt ligeglad for jeg har ikke noget imod at gå langt. 

Ser døren bliver åbnet med det samme da jeg stiger ud af bilen. Min mor ser på mig med et venligt smil som om hun vil sige hun er glad for at se mig igen. Går roligt hen mod hende af for at få alt det her overstået, men jeg ser hurtigt at hun viser mig ind i stuen hvor kjolen er og en frisør som åbenbart er kommet hjem til os.

Får næsten smidt kjolen over til mig da jeg kommer ind i stuen, ser at Victoria ser meget spændt på mig som om hun glæder sig meget til at se mig med kjolen på. Går ud på toilettet for at ta den på, men da jeg er kommet i den kan jeg mærke jeg får det dårligt over at jeg ikke kan finde en undskyldning for hvorfår jeg ikke skal giftes. 

"Har du fået den på?" spørg min mor om med en spændt stemme. 

Åbner bare døren for er løbet tør for ord at sige så hun kan lige så godt bare se at jeg har fået den på, går ind for at få sat hår men efter min mening gider jeg ikke ha sat det op. Men min mor siger selvfølgelig at jeg skal ha sat det op så ikke engang det kan jeg bestemme selv. Frisøren begynder at rede mit hår ud før hun begynder at sno noget af det så hun sætter noget af det op i en knold og det andet fletter hun så hun tar det rundt om min knold. 

Kan mærke hun virkelig gør sig umage med at gøre det pænt men kan mærke hun os river lidt i mit hår, eller det kan godt være at hun ikke lige frem river men jeg er lidt ømskindet så jeg kan nemt mærke når det gør ondt. Får et spejl som jeg skal kigge i for at se hvordan jeg ser ud, men da jeg ser den knold hun har lavet må jeg indrømme at den er flot lavet, så jeg er pænt tilfreds med den. 

Som noget af det sidste tar jeg mine Converse sko på, for klokken er ved at være mange det kan man ihvertfald se på min mor for hun styrter rundt for at finde alt det som vi skal ha med. Ser hun ser lidt stresset ud da hun ser efter min bukket med blomster. Snøre den sidste sko før jeg ser rundt for at se hvor mine veninder er gået hen.

"Du er virkelig smuk, Luke er en heldig fyr" siger Riley med en venlig stemme, ser hun smiler stort til mig.

Det eneste hun får igen er et blik som er halvt venligt og halvt vredt, for kan ikke gøre for at mit humør de senere dage har været meget skiftende for jeg er bare så træt af alt det her, kan stadig ikke finde på en undskyldning hvorfor jeg ikke skal giftes idag, for jeg gider virkelig ikke. Victoria kommer pludselig med mine smykker som jeg købte den anden dag.

"Du skal ikke glemme det vigtigste" siger hun venligt til mig.

Hun hjælper mig med at få mit armbånd på og min halskæde, men øreringene tar jeg selv i for dem kan jeg ikke lig andre tar i. Ser mig i spejlet i gangen da jeg har fået sat den sidste ørering i for kan godt lig at ha runde store øreringe i, for jeg syndets det klæder mig meget godt. 

"Så fik jeg da fundet buketten" siger min mor stønnene da hun kommer ud i gangen til os. 

Kan mærke jeg skal tvinge et lille smil frem men det bliver et meget falsk smil, for kan ikke smile lige nu, for er nervøs samtidig med at jeg kan mærke det er det forkerte at gøre. Tar imod buketten da min mor rækker mig den, for jeg skylder hende ihvertfald mindst at jeg tar imod den, da jeg ved hvor hårdt hun har knoklet for det her bryllup. 

Vi går alle sammen ud til bilen men da jeg ser at min far sidder der kan jeg se at han er meget lykkelig over at dagen endelig er kommet, sætter mig ind på bagsædet sammen med mine to veninder. Min mor sætter sig ind ved siden af min far som hun os altid gør. Han køre en smule hurtigt til at starte med som om han har travlt men ser så at klokken er ved at være halv elleve, så kan jeg godt se at han har travlt for jeg skal vist giftes klokken elleve tror jeg det var. 

Ser vi køre ud af byen men tanken slår mig igen den med at jeg gerne vil vide hvorfor de vil ha jeg gifter mig med Luke, for jeg trænger til en forklaring så nu har jeg endelig muligheden for at spørge. 

"Hvorfor vil i enlig ha at jeg gifter mig med Luke?" spørg jeg om med en bestemt tone. 

"Det er fordi mig og din far har ind gået et samarbejde med hans forældre, for de har det firma som hedder Sunshine, så det var bare det bedste vi kunne gøre. Hans forælde sagde at de havde en søn som de syndets skulle giftes med dig for så troede de at deres firma ville køre endnu bedre" siger min mor med en del pauser.

Ser vredt på hende for kan ikke forstå at de bare gøre alt det her fordi at det firma skulle kunne køre endnu bedre. Har det som om at mine forældre har forrådt mig ved bare at gøre hvad de tror der er bedst med deres samarbejde. Kan mærke at mine veninder kigger på mig, som om de vil trøste mig for tror os de blev lidt overrasket over at det er der for jeg skal giftes. 

Ser at vi er kommet langt uden for byen, men er enlig lidt ligeglad for jeg vil ikke være her lige nu, er så sur og ked af det at jeg trænger til at være alene men det kan jeg slet ikke. Det er først da jeg ser kirken jeg bliver mere sur over at de gør det her mod mig. Er den første der stiger ud af bilen for at se hvor vi faktisk er henne, men den her kirke ligger ude på landet for der er marker som det eneste her ude. 

"Leyla du må undskylde jeg ikke sagde det til dig noget før" siger min mor trist til mig. 

Vender mig vredt om mod hende med tåre i øjnene, for hun skal se hvordan jeg har det. Har så meget lyst til at skælde hende ud men noget inde i mig siger at jeg ikke skal gøre hende mere ked af det end hun er i forvejen. Ser rundt som om jeg er bange for der er nogen som skal høre hvad jeg skal til at sige til min mor.

"Jeg ville ønske i aldrig kunne finde på at gøre sådan noget for mig, for jeg vil ikke giftes med Luke jeg hader ham af hele mit hjerte og jeg kommer aldrig til at kunne lig ham" siger jeg virkelig vredt til hende, mine øjne er så kolde at hun ser væk fra mig af.

Kan se hun er såret over det som jeg lige har sagt men jeg kan ikke lade hende gøre det her mod mig. Der går ikke langtid før at min far kommer over mod os, men da han ser at min mor er ked af det sender han mig et meget koldt blik som om det er min skyld at hun er så ked af det. 

"Du skal giftes med Luke lige meget om jeg skal binde dig for at få dig til at gifte dig med ham" siger han koldt til mig. Kan mærke jeg bare bliver mere stædig for jeg begynder hurtigt at gå ud mod vejen af, men min far er hurtigt henne ved mig. Han tar meget hårdt fat i min arm for at ta mig med helle vejen hen til kirkens dør som er lukket. 

"Nu går du der ind når dørene åbner og gifter dig med Luke" siger han vredt til mig. 

Kan se han virkelig mener det for han ser meget alvorligt på mig, men noget i hans blik kan jeg ikke lig, for han ser på mig som om jeg er et lille barn igen som bare ikke må få sin vilje. Ser over mod bilen for overvejer hvordan jeg skal komme uden om alt det her, men jeg ser at bilen stadig står med lys på forlygterne, som om han har glemt alt om at slukke bilen.

Tiden går pludselig hurtigt for de sidste går ind for at sætte sig og jeg står pludselig helt alene tilbage uden at jeg har min far ved siden af mig. Høre at musikken lyder inden for men da dørene pludselig går op kan jeg mærke at jeg er meget nervøs. Går stille inden for før jeg stoppe op for at se på hvor mange der er her inde. Mine forældre sidder oppe foran sammen med mine to veninder. Der er alle fra min familie plus alle dem mine forældre kender, det sidste jeg nok ligger mærke til er Luke som står med et smil om sine læber oppe ved alteret. 

Det er som alt bare går i stå for mig for alle forventer at jeg går videre men jeg kan mærke at det her er noget jeg virkelig ikke vil. Taber buketten som bare falder til jorden lige så stille, ser på alle sammen en sidste gang før jeg vender mig om og stormer ud af kirken. Løber så hurtigt hen mod mine forældres bil, for som jeg nok havde gættet rigtigt så havde han ladet nøglerne blive i bilen. Smækker døren meget hurtigt i, før jeg begynder at køre meget stærkt væk fra kirken af.

Ser lige i side spejlet at min far kommer løbende meget rasende ud af kirken, når ikke at se mere før jeg er drejet væk der fra. Speeder meget hurtigt op for bilen af for skal bare væk fra alt det her, for kan mærke det er det rigtige jeg gør for hvis jeg giftede mig med Luke så vil jeg fortryde det meget hurtigt.

Køre så stærkt jeg kan der ud af uden at tænke på hvor jeg ender henne, men da jeg ser at markerne er grønnere her kan jeg ikke lade være med at tænke på om hvor langt væk jeg enlig er kørt. Ser i sidespejlet for at se om der køre nogen efter mig, men kan ikke se nogen så tror de er langt bag mig. Åbner en af vinduerne imens jeg bare nyder at jeg er fri for alt det jeg ikke vil, er så glad over at jeg to en flygt vej, for jeg kunne kun se at det var det bedste at gøre. 

Mærker pludselig at bilen begynder at blive langsom, lige meget hvor meget jeg speeder op så går den langsommere og langsommere, ser at der ikke er mere benzin så jeg bliver nød til at køre ind til siden for at stoppe bilen helt op. Ser rundt for at se om der ikke skulle være en tank et sted, men der er ikke andet end den majs mark jeg er ved også vejen selvfølgelig.

Stiger ud af bilen for at gå i stedet for at køre, men høre pludselig at der kommer en bil så jeg skynder mig ind i de høje majs så jeg ikke bliver opdaget. Ser ud imellem nogen majs for at se hvem det er som er kommet, men ser det er min far og Luke som står ved min fars bil, som jeg lige har parkeret der.

"Hun må være her et sted" siger min far ophidset.

Ser de begynder at lede lidt rundt omkring bilen, så kan se det er bedst at jeg kommer væk her fra for hvis jeg bliver taget her vil jeg sikkert bare blive kørt tilbage til kirken, så jeg kan blive gift med Luke under tvang. Begynder at løbe ind mellem majsene for at komme væk her fra men jeg ved ikke hvor langt jeg kan løbe inden jeg er ude af de her majs. Kan mærke at jeg bare løber som om jeg ikke ser andet end majs, men pludselig kan jeg se en mark som er bag den her med græs på i stedet for majs. 

Løber så hurtigt jeg kan med en kjole på, men kan mærke at den nogen gange sider fast i nogen majs, så bliver nød til at hive den til mig for at komme frem af. Stopper op et lille stykke tid for at se hvor jeg skal løbe hen, men kan kun se en skov længere fremme som må føre mig hen mod en vej. Løber igen alt hvad jeg kan ned mod skoven af, for det kan godt være at jeg ikke er den bedste til at løbe men jeg gør alt for ikke at stoppe op selv om jeg er forpustet. 

Løber ind i en gren som sætter sig fast i min kjole, hiver den hårdt til mig så jeg kan komme videre, men kjolen går lidt i stykker af det og den kostede så mange penge som man ikke turde drømme om. Ser at der er masser af træer her inde i skoven som om der ikke er andet, for kan kun se træer, træer og træer. Pludselig falder jeg over et eller andet som jeg ikke ved hvad er, rejser mig op for skal videre for ved at hvis jeg bare bliver ligende her så kommer jeg ikke videre.

Timerne går pludselige hurtige efter jeg er kommet ud af skoven, for jeg finder en lidt støre vej som jeg følger selv om jeg ved det kan være risikabelt for min far og Luke kan hurtigt finde mig hvis de køre på den her vej. Går nogen meter før jeg drejer ned af en anden vej som føre væk fra den store vej, ved ikke hvor langt jeg har gået og løbet for jeg er så øm i mine ben og fødder at jeg næsten ikke gider at gå længere.

Ser et skilt til en eller anden by som jeg går hen mod, ser der står velkommen til Valley på skiltet. Kan sukke lettet op ved at jeg har fundet en by langt om længe, det første jeg ligger mærke til da jeg kommer ind i byen er at, husene ser meget falde færdige ud som om de ikke har penge til at betale for at få deres huse i stand. Ser os nogen som slæber på en kasse fyldt med æbler for at få den hen til hende som handler med frugt og grøntsager. 

Alle her har slidt tøj på som er gået en smule i stykker, får lidt ondt af dem fordi de ikke har råd til andet end det de har, undtagen når de får løn så sørger de først og fremmest for at få købt noget mad til dem selv også er der ikke så mange penge tilbage til tøj. 

En pige får øje på mig, men hun sender mig mere et blik som er overrasket over at jeg kommer ind i deres by, for hun har nok aldrig set en som kommer med en brudekjole på som er gået i stykker. Der er flere som kommer hen mod mig af for at se nærmere på mig som om de aldrig har set en som mig før, men det kan ikke passe for der er flere her som ligner mig, for de er jo os mennesker som mig.

"Hvorfor står i alle sammen her ovre?" er der en som råber. 

Hun kommer over mod os med et strengt udtryk i sine øjne, kan se at nogen af de mindre piger ser på hende med et blik som siger at de er kede af at de står her. Hun ser på mig med et undrende blik som om hun vil sige hvad jeg laver her. Ser rundt for at se om der ikke er en ud vej for at jeg kan sige et eller andet som ikke passer, men hun kommer helt hen til mig for at se om mine smykker er ægte.

"De er godt nok dyre dem der" siger hun overrasket.

Ser hun ser på mine smykker som om hun gerne vil ha dem, men for min skyld må hun få alle de dyre smykker hun vil ha, for jeg har enlig ikke brug for dem, de sidder bare og pynter på mig. 

"Du må godt få dem" siger jeg hurtigt.

"Nej tak" siger hun køligt imens hun vender sig om mod børnene. 

Hun peger mod nogen butikker af en slags som om hun vil sige de skal gå der over i stedet for at være her ved mig. Høre en motor cykel som kommer kørende meget stille igennem byen, men da jeg ser det krøllede brune hår, begynder mit hjerte at banke lidt hurtigere. Kan ikke tro mine egne øjne for hvis han nu os er her, så kan jeg da ikke forstå hvorfor han var der hvor jeg var for ikke så langtersiden. 

Ser han ser over på mig med store øjne som om han er lige så overrasket. Pigen som står ovre ved børnene går over til ham for at sige noget til ham, men da hun peger mod mig kan jeg ikke lade være med at blive lidt mere nervøs for hvad hun siger. Han nikker kort før han smiler venligt til mig som om han har noget i tankerne, men jeg vil ikke vide hvad det er. Ser pigen går igen sammen med børnene men da jeg ser at han kommer over mod mig har jeg faktisk bare lyst til at løbe min vej.

"Det var da sjovt at vi skulle mødes her" siger han venligt til mig.

"Bor du i den her by?" spørg jeg om imens jeg ser mig rundt, kunne slet ikke forestille mig at han bor i sådan en by her, men da han nikker kan jeg se at han ikke selv er stolt af at bo i den her by. Ser rundt igen før jeg ser på ham med et vurderende blik, men da han tar fat i min arm for at jeg skal følge med hiver jeg den til mig meget hurtigt.

Går godt nok med ham hen til et hus hvor han stiller sin motor cykel omme bag ved et eller andet sted, men da jeg ser at han går inden for ved jeg ikke om jeg bare skal stå her eller gå med, efter et lille stykke tid går jeg alligevel ind for at se om det var meningen jeg skulle gå med ind.

"Det jeg snakkede med pigen om var at du kunne blive her og arbejde hvis ikke du vil hjem til dig selv igen" siger han venligt imens han griner en smule over min kjole. 

"Jeg vil ikke hjem, for så bliver jeg nok tvunget til at gifte mig med en som jeg hader" siger jeg køligt til ham.

Han nikker bare imens han prøver at holde et grin inde, kan virkelig ikke forstå at han syndets det er så sjovt, for jeg syndets ikke det er sjovt at jeg skal tvinges til noget som jeg ikke gider. Han finder noget tøj som han smider foran mig, ser lidt undrende ned på det fordi jeg ikke lige frem syndets det er noget af det pæneste jeg har set.

"Du kan ta det tøj på og arbejde her eller ta hjem" siger han hårdt til mig.

Nikker for jeg vil hellere ta de her bukser på og den her t-shirt i stedet for at komme hjem, men sådan noget forstår han ikke. Ser han nikker i retningen af en dør som om han vil sige at badeværelset er der inde, går der hen for at åbne døren for at se om det er her og ja det er det, men det er mindre end jeg har der hjemme, men bedre end ingenting. Skifter hurtigt mit tøj så jeg ikke har den hæslige brudekjole på, for vil ti gange heller komme af med den end jeg vil ha den på. Giver den til ham da jeg kommer ud fra badeværelset af, men han smider den bare i hans skraldespand før han ser over på mig igen.

"Jeg må nok hellere præsentere mig, nu når jeg har fået besked på at du skal bo hos mig." siger han hurtigt før han rækker hånden ud mod mig. "Jeg hedder Harry Styles" siger han venligt. Tar imod hans hånd for at være venlig, men da jeg høre hans navn havde jeg nok ikke forestillet mig at han hed Harry, men sådan er det jo for man kan hede alt næsten da.

"Hedder Leyla Carter" siger jeg venligt inden jeg slipper hans hånd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...