Dream Of Freedom * One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2014
  • Opdateret: 21 sep. 2014
  • Status: Færdig
Leyla Carter får pludselig besked på at hun skal giftes med Luke Black som kommer fra en rig familie, som har et firma ved navn Sunshine. Hun prøver at komme uden om ved at sige til sine forældre at hun bare ikke vil giftes og slet ikke med Luke da hun syndets hun er for ung. På bryllupsdagen stikker Leyla af da hun står ved kirken, for hun vil næsten gøre alt for at hun ikke bliver gift med Luke. Hun ankommer til byen Valley som hun straks begynder at arbejde i. Mens alt går godt kommer Niall's bande pludselig og tar ting fra alle i byen, Leyla kan ikke lig det og får den ide at hun vil finde ud af hvordan Niall's bande i virkeligheden er. Hvordan vil det gå hende når først hun finder ud af hvordan banden er og vil hun nogen sinde komme levende der fra igen. 1D er ikke kendte.

5Likes
5Kommentarer
1281Visninger
AA

4. 1) "To dage tilbage til brylluppet"

Leyla's synsvinkel

 

Ser på de mange smykker som der er i vinduet for kan enlig ikke bestemme mig for hvad for nogen jeg vil ha, det kan godt være at man ikke gider at giftes lige nu og her, men det gode ved det er at jeg ihvertfald får nye smykker. Ser at Riley går hen for at kigge på nogen andre smykker, men jeg ved at hvis jeg går ind i butikken kommer jeg bare ud med masser af smykker. 

Ser over mod Riley af men ser at hun ikke står der, så jeg skynder mig at gå ind i butikken for at se om hun er her inde. Hun står ved nogen ringe som hun åbenbart har forelsket sig i, men da hun sender mig sit må jeg ikke godt nok få den blik, ryster jeg på hovedet. For det kan godt være at jeg er rig så jeg har masser af penge, men jeg vil ikke betale for hendes smykker.

"Jeg forstår dig enlig ikke Leyla, du vil gerne ha smykker men du nægter dig at gifte dig med en som er lige så rig som dig selv" siger hun med en undrende i sin stemme. 

Ryster på hovedet for hun vil ikke forstå hvorfor jeg gør alt for at jeg ikke skal giftes med Luke, for det kan godt være at han er rig og han ser enlig heller ikke så grim ud, nej han er faktisk rigtig flot. Men jeg hader hans personlighed for han tror han er bedre end alle andre og han er bare så kold en person at man skulle tro at han ikke tænkte på andre end sig selv.

Ser på et armbånd som jeg bare må ha, det er et sølv armbånd som har nogen sten i sig næsten helle vejen rundt. Ser os på en halskæde som jeg falder for, den ligner armbåndet bare at der kun er tre sten i, i stedet for at det er helle vejen rundt. Går over for at betale for det jeg har fundet men pigen ved kassen ser overrasket ned på det som jeg har fundet, som om hun syndets det er lidt for dyrt til mig. 

Betaler for mine smykker før jeg tar posen så jeg kan komme ud her fra, da vi kommer uden for kan jeg mærke at der er begyndt at blive varmere. Kan ikke helt se for mig at jeg skal ha de her smykker på til det bryllup som jeg prøver at undgå, men tror desværre ikke der er nogen ud vej. 

Vi går ned af gaden imens jeg høre på at Riley snakker om hvordan min kjole skal se ud eller kan se ud, for har ikke tænkt mig at hun skal bestemme hvad for en kjole jeg skal ha på. Høre ikke rigtig efter da jeg har tankerne et andet sted for kan ikke holde op med at tænke på at der kun er to dage tilbage, har næsten lyst til bare at flygte men hvor hen ved jeg ikke. 

"Skal vi ikke os gå ind i kjole butikken, bare for at se om der kunne være en kjole til dig?" siger hun pludselig ud af det blå med et håb i stemmen.

"Nej jeg må hellere ta hjem, for min mor vil ha at vi skal lave en gæste liste" siger jeg hurtigt for at slippe for flere butikker idag. 

Kan mærke jeg ikke gider flere butikker for jeg er så vild med at gå i butikker for det har jeg aldrig været, der er kun nogen butikker som jeg godt gider at kigge i, men de fleste butikker med tøj i gider jeg ikke at kigge ind i, kun når jeg virkelig skal ha nyt tøj ellers så hader jeg det faktisk. Riley har aldrig forstået hvorfor jeg hader at købe tøj for hun mener at alle piger burde elske at bruge penge, men sådan er det ikke med mig for hvis jeg kan slippe så vil jeg helst det.

Drejer til højre ned af den vej som jeg bor på for jeg bor ikke ret langt væk fra byen, vi kan faktisk bare gå der ned uden at vi skal ta bil eller cykel, men nogen gange er det jo bare ti gange nemmere at køre ned i byen. Ser vi kommer til mit store hvide hus som ser så fredeligt ud, har aldrig forstået hvorfor mine forælde ikke gider at købe et hus ned til vandet for så skal man ikke gå så langt, men de mener klart at de helst vil bo tæt til byen i stedet for.

Går op til hoveddøren uden at tænke over at jeg rent faktisk ikke skal ta min nøgle frem for min mor er sikkert i fuld gang med at finde ud af hvem der skal komme til mit bryllup. Riley åbner døren uden at tænke over at jeg er ved at finde min nøgle, men døren er ikke låst så jeg skynder mig bare ind efter hende. Hun sætter sine poser på gulvet imens hun skynder sig ud i køkkenet.

"Hej Riley, dejligt at se dig" siger min mor inde fra stuen af. 

Skynder mig efter min veninde ud i køkkenet for lige nu har jeg ikke brug for at min mor snakker til mig, selv om det nok lyder skørt så er jeg stadig sur på hende over at hun ikke ville lade mig slippe for alt det her, som jeg bare prøver at komme uden om. Tar et glas vand da jeg virkelig har brug for noget at drikke, men da jeg ser ned på Riley's sko som hun har taget på her ind, bliver jeg lidt sur på hende.

"Vil du være sød at ta de sko af Riley, for du ved jo godt at vi ikke gider at ha sko inde i huset" siger jeg en smule hårdt til hende. 

Hun sender mig et blik som siger at hun er ked af det, men hun gjorde det nok med vilje fordi hun ikke gad at ta dem af, men da jeg ser ned på mine fødder kan jeg godt se jeg gjorde det samme. Skynder mig at ta skoene af inden hun siger noget til det for hvis jeg kender Riley godt og det gør jeg så vil hun ihvertfald ligge mærke til det.

Vi sætter os inde i stuen hvor min mor uheldigvis er, men hun lader os bare sidde lidt før hun kommer over med sin gæste liste. Ser ned på den for at se om hun har skrevet mine veninders navne, men hun har kun skrevet nogen hun og far kender. 

"Skal mine veninder ikke med?" siger jeg koldt til hende og så på hende med et blik som er hårdt. 

"Det må du undskylde hvis jeg glemte, jeg skynder mig at skrive dem på" siger hun hurtigt imens hun undskyldte. 

Ryster kort på hovedet for at sige det ikke gør noget men inderst inde kan jeg mærke at jeg virkelig gerne vil ha at hun vil huske mine venner, for det er som om alt det her bare handler om noget hun ønsker så hun kan få den fest hun aldrig fik. Sukker kort før jeg ser hvad klokken er, men klokken er kun kvart over tre så der er mange timer i nu før far kommer hjem. 

"Jeg må hellere gå, vi ses imorgen" siger Riley venligt til mig. 

Ser hun skynder sig ud af døren som om hun pludselig fik travlt, men kan ikke se hvorfor hun skulle ha så travlt. Ser sukkende over på min mor som skriver alle mulige navne ned på gæste listen, uden at tænke over hvem jeg gerne vil ha med. 

"Så nu er alle dine veninder skrevet ned på gæste listen" siger min mor imens hun viser mig listen. 

"Det lyder godt" siger jeg så glad jeg overhovedet kan.

Går op mod mit værelse af for det sidste jeg ønsker er at hun skal snakke mere om brylluppet for jeg gider ikke at snakke om det, da de alligevel ikke gider at høre på mig. Kan mærke jeg er en smule sur da jeg åbner døren ind til mit værelse men da jeg ser at han sidder der på min seng, kan jeg ikke lade være med at tænke over hvorfor min mor ikke sagde noget.

"Leyla Luke er oppe på dit værelse" siger hun råbende nede fra gangen af.

"Det har jeg vist lige fundet ud af" siger jeg en smule vredt. 

Lukker døren med et lille bang for har ikke lyst til at min mor skal høre hvad jeg har at sige til Luke. Ser han rejser sig for at komme over mod mig, men jeg skynder mig at gå hen mod mit vindue for har ikke lyst til at han skal komme i nærheden af mig.

"Er det helt i orden med dig at vi skal giftes?" spørg jeg vredt om.

"Ja det er det, for jeg kan lige så godt få det sjove ud af det" siger han med en selvsikker stemme. 

Ser bare på ham som om han er blevet et spøgelse, for jeg kan ikke forstå at han tænker sådan nogen tanker. Går hen mod ham med et blik som siger at han skal ta at gå sin vej. Skubber til ham for at han skal gå hen mod døren af, men han tar bare fat i min arm så jeg ikke kan gøre noget.

"Du skal gå din vej, så jeg aldrig nogen sinde ser dig igen" siger jeg hårdt til ham, imens jeg sender ham mit største dræber blik. 

Han slipper min arm for at gå hen mod døren af, men kan se at han mere syndets det er sjovt end han gider at høre efter hvad jeg siger til ham. Ser han går ud af døren med et smil om sine læber, kan virkelig ikke forstå at det er ham som jeg skal giftes med, for han er bare sådan en jeg ikke kan holde ud. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...