Forgive me - //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2014
  • Opdateret: 27 jun. 2015
  • Status: Igang
I denne historie, movelle kald det hvad du vil, skal du få lov til at møde Rachael Mellow. En pige på 19 som bor i London, og går på Riverbank High School, som i dette tilfælde lægger i London. Hun bor sammen med sin far Paul og sin lillebror Simon, som er 14. Hendes mor Hanna dødede da Rachael var 5 år, det skete under Simons fødsels. Rachael er ikke en særlig social person, hun har kun en veninde som hun har det godt med og det er Hazel. En dag introducerer Hazel, Rachael frem for sine venner, - drenge gruppen, bestående af Niall Horan, Liam Payne, Harry Styles, Zayn Malik og Louis Tomlinson, Hazels kæreste. Om det var sådan en god idé Hazel fik, må tiden jo vise. Men drama, kærlighed, venskab og svigt ville du læse meget mere om i Forgive me.

6Likes
11Kommentarer
536Visninger
AA

6. //Kapitel 5

Rachel Mellow

Igen blev det mandag, hvilket vil sige endnu en skole dag. I torsdags foregik festen, hvilket vil sige, at de fleste ikke var i skole om fredagen. I hvert fald ikke Michael og Hazel. Det var blevet til en rimelig kedelig dag, men dog gik den hurtig, da jeg alligevel havde fri kl. 14. 
Jeg står lige nu udenfor, da jeg venter på Hazel henter mig. Hun havde spurgt om hun skulle give et lift og hvem siger nej til det? Ikke mig. Dog var jeg stadig irriteret på hende, men man bliver nød til, at komme videre. Et dyt fra en bil lød og jeg kunne med det samme se, at Hazel holdte ind til siden. 
''Godmorgen smukke.'' Jeg steg ind og fik sat mig til rette, med en sele over brystet. Jeg kiggede til siden og blev mødt af en glad Hazel. ''Godmorgen, en der har fået det rigtige ben ud til morges?'' Jeg smilede til hende og kiggede ud ad vinduet, da hun begyndte at køre videre. ''Det kan du lige tro. Louis er endelig kommet hjem, hvilket betyder jeg skal se ham igen efter lang tid.'' sagde hun, i mens hun lavede et lille hvin. Louis er Hazel's kæreste. Igen, en af de populære. Jeg smilte bare kærligt til hende og tog min mobil frem, da jeg ville tjekke hvilket fag jeg skulle forbedrede mig til.

**

I ved jeg elsker skolen og de fleste fag, men hold op hvor jeg hader nogle lærere. Jeg fik lige 4 i fysik. Hvordan kan det overhovedet være muligt? Jeg har læst op til denne prøve så meget, og så får jeg 4? Et fkn 4 tal. urgh..
Jeg gik hen til mit skab, da jeg bare ville af med mine bøger. Jeg fik smidt det hele ind og smækket skabet i, for derefter at låse skabet og give en træls lyd fra mig.

''Hey, hvad er der galt med dig?'' Stemmen kom fra Michael. ''Hvad der er galt? Jeg har fået 4 i fysik, det er hvad der er galt. Den skide forbulet prøve og Mr. Caputo.'' Jeg kiggede surt på Michael og han havde bare et spørgende ansigtsudtryk, med et skævt smil på læben. ''Kom, du trænger til noget frisk luft.'' Han tog mig under armen og sammen gik vi udenfor. 

Jeg kunne ikke tænke på andet end den prøve, så jeg lod slet ikke mærke til, hvor Michael førte mig hen. ''Tænk at du ikke gøre modstand. Hold da op, den karakter må have slået dig fuldstændig ud.'' 
Da jeg endelig løftede mit blik fra jorden og kiggede op, da vi var stoppet, var det ikke lige det syn jeg forventede. Foran os sad hele bordet. Bordet med dem som havde været til festen. De mennesker som jeg altid har ville undgå og nu står jeg foran dem. Jamen fedt, halleluja. Kan dagen blive bedre? I don't think so.. Mærk dog ironien, tak! 
''Hej skat.'' En smilende Hazel som sad på sin kærestes skød, kiggede på mig og fik derefter rettet alles opmærksomhed hen på mig. Tak igen, tak. ''Hej Rachael, længe siden.'' Niall kiggede på mig og blinkede til mig. Jeg lavede et nik med hovedet og Michael trak mig derefter hen til sig, for at sætte mig ned. 
''Så hvordan går det Rachael?'' Jeg kiggede op, hvor der overfor mig sad en dreng med halv langt hår og krøller. Sig mig, kendte den dreng ikke til en frisør? ''Fint, tak.'' svarede jeg og kiggede igen ned i mit skød. Ja jeg virkede måske kold, men den karakter gik mig på og jeg havde ærligt ikke lyst til at være her. ''Hey, er du okay?'' spørgsmålet kom fra Hazel. Jeg kiggede igen op, da hun smilede roligt og nussede min arm. 
''Rachael? Hah, udover at hun lige har fået 4 i fysik, så har hun det skam helt fint.'' Jeg kiggede fornærmet på Michael, som fnisede efter det han lige havde lukket ud. De andre fniste med ham, dog prøvede de deres bedste på, at holde det inde. De kunne nok se, at det ikke lige var det jeg trængte til. ''Undskyld det går mig på, men sjovt nok går jeg op i mine karakterer Og skolegang. Jeg har ikke tid, eller lyst til at gå glip af det hele. Nej jeg fester ikke og virker nok kedelig af den grund, men ærligt er det en latterlig grund, at blive stemplet på.'' Jeg kiggede surt på dem alle og kunne dermed se, at de alle kiggede forvirret på hinanden. Okay, det skulle nok heller ikke komme ud sådan, men er jeg blev faktisk pænt sur over dette emne. 

Jeg rejste mig derfor op og vendte ryggen til dem, for at komme ind igen. 

**

''Husk nu at finde en makker inden i morgen, det er et stort projekt denne gang. Og jeg tager ikke i mod dårlige undskyldninger.'' Mrs. Parker kiggede seriøst på os, i mens vi alle var i færd med, at pakke sammen. 
Nu skulle jeg bare hjem og få startet det hele op selv. Jeg tænker bare jeg vil arbejde alene, det har altid være lettest. 
''Mrs. Parker, må jeg lige spørge om noget?'' Jeg var gået op til hendes bord, da jeg ikke gad at spørge i fuld forum. ''Du får ikke lov til, at arbejde alene denne gang Rachael.'' Hvad? Hvordan vidste hun overhovedet hvad jeg vil spørge om? ''Det mener du ikke.. Hvorfor ikke?'' Jeg lignede nok det største spørgsmålstegn hun længe havde set, men ærlig talt. Det kunne hun ikke mene. ''Du arbejder altid alene og jeg tror det vil være godt for dig, hvis du ikke står med det hele selv.'' Hun smilede kærligt til mig, nok for at få mig til at slappe lidt af. Men det kunne hun godt glemme. ''Det kan du ikke gøre i mod mig. Please, lad mig gøre det selv. Du kan ikke mene det her, det må du ikke mene.'' Jeg kiggede bedende på mig, dog så det ud til, at hun allerede har taget valget. ''Jeg er ked af det Rachael,'' hun trak på sine skulder, ''men alle andre arbejder også i grupper. Der skal ikke være en forskel.'' Hun smilede til mig, tog sine ting og gik derefter ud ad klasseværelset. 

Jeg gled langsomt ned ad væggen. Bare tanken om at skulle samarbejde med en anden, urgh det magter jeg simpelthen ikke. 

''Hey Rachael?'' Jeg kiggede langsomt op og foran mig stod selveste Louis Tomlinson. Ingen ringere end Hazel's kæreste. ''Hej?'' Jeg svarede spørgende og rejse mig langsomt igen. Jeg følte ikke ligefrem for at sidde længere, nu da han var kommet. ''Jeg tænkte på om vi skulle arbejde sammen? Du ved, så kan vi også lære hinanden bedre at kende, nu når vi begge står Hazel nær.'' Jeg kiggede bare på ham med løftede øjenbryn og lignede nok endnu mere et spørgsmålstegn end før. Burde jeg sige ja til det? Jeg mener, de andre havde jo nok allerede fundet en, så det er måske ikke en så dårlig idé. Og han er da pæn så det vil da slet ikke gøre noget. Vent nu lige Rachael. Det er Hazel's kæreste og det har slet ikke noget med udseendet at gøre, det er faktisk tit det der gør det værst.
Jeg mener, da de vildt flotte fyre, bare plejer at snøre sig ind på pigerne, for derefter at få dem til at lave det hele. Tro mig, jeg har erfaring. Og derfor vidste jeg også godt, at jeg burde sige nej tak. Men da Louis bare blev ved med at kigge på mig, blev jeg jo nød til at svare. ''Det kan vi vel godt?'' Vent hvad?? Hvad blev der af det nej der? urgh Rac.. 

''Fedt!'' han smilede stort, ''Skal vi så ikke bare lave det hele hjemme? Det er vel noget nemmere, ikk?'' Jeg plejer altid at arbejde på bibloteket, men nu hvor jeg ikke er alene, kan det vil godt lade sig gøre. ''Selvfølgelig!'' Jeg smilede til Louis. ''Godt! Du må skrive til mig, hvis jeg skal tage noget med. Send mig din adresse og så kommer jeg ved 09 tiden.'' Han smilede og ventede nok på et svar fra mig. Jeg nikkede bare og ventede på han vendte sig om, for at gå. Men noget udventede skete, da han pludselig lændte sig frem, for derefter at kysse mig på kinden. ''Vi ses i morgen Rachael.'' Han vendte sig smilende om og gik ud fra klasseværelset. 
What the?..


XXX 

Det er lang tid siden, haha
Håber I kan lide det, bare en smule ;) 

Stort kram, xoxo Isabella

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...