Forgive me - //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2014
  • Opdateret: 27 jun. 2015
  • Status: Igang
I denne historie, movelle kald det hvad du vil, skal du få lov til at møde Rachael Mellow. En pige på 19 som bor i London, og går på Riverbank High School, som i dette tilfælde lægger i London. Hun bor sammen med sin far Paul og sin lillebror Simon, som er 14. Hendes mor Hanna dødede da Rachael var 5 år, det skete under Simons fødsels. Rachael er ikke en særlig social person, hun har kun en veninde som hun har det godt med og det er Hazel. En dag introducerer Hazel, Rachael frem for sine venner, - drenge gruppen, bestående af Niall Horan, Liam Payne, Harry Styles, Zayn Malik og Louis Tomlinson, Hazels kæreste. Om det var sådan en god idé Hazel fik, må tiden jo vise. Men drama, kærlighed, venskab og svigt ville du læse meget mere om i Forgive me.

6Likes
11Kommentarer
535Visninger
AA

5. //Kapitel 4

Rachael Mellow

"Rachael skat, der var du! Sæt dig her" Hazel kiggede på mig med et smil. Jeg kiggede rundt, og kunne derefter bekræfte, at alle havde deres blik på mig, great. Jeg kiggede ned i mit skød og begyndte, at pille ved mine hænder. "Er du okay?" Jeg kiggede op, og så direkte ind i et par brune øjne. "Rachael skal du have noget.. Oh, du har mødt Liam!" Jeg kiggede på Rachael og derefter drengen med de brune øjne, som vist må være Liam. "Det ser sådan ud?" Han smilede til Hazel, i mens han satte sig ned ved siden af mig. "Hvad er dit navn?" "Hun hedder Rachael, måske burde jeg introducere dig for mine venner?" Hazel smilede til mig, og rejste sig op i mens hun slog to glas i mod hinanden. Oh God, please let someone help me! 

Hun fik menneskerne rundt om os opmærksomhed. "Dette her er Rachael! Rachael dette er drengene." Jeg kiggede rundt på dem alle. Jeg kendte dem jo godt, eller jeg vidste hvem de var, jeg har bare aldrig ville kende til dem. Så ærligt, hvorfor nu?

Jeg rejste mig. "Hazel jeg bliver nød til, at gå nu." "Hvorfor? Vi er da næsten lige kommet!" "For fem timer siden? Skal du med?" Jeg kiggede spørgerende på hende. "Jeg tror bare jeg bliver, tag du bare hjem." Jeg kiggede på hende i nogle sekunder, indtil jeg faktisk forstod hvad hun mente. Igen skulle jeg tage hjem selv, fordi hendes andre venner betød mere for hende. Jeg vendte mig om, uden at sige farvel til de andre skred jeg bare, fra denne såkaldte fede fest.

 

### 

"Hvad laver du?" Jeg vendte mig forskrækkede om. "Simon, du gav mig et chok!" Jeg tog mig hurtigt til brystet, hvor under mit hjerte bankede hårdt. "Det samme gjorde du. Du sagde du ville sove hos Hazel?" Mit blik røg straks til gulvet. "Ja, men de planer blev ændret." Jeg smed min taske og gik ud i køkkenet, jeg kunne virkelig godt trænge til noget mad. 

Jeg åbnede køleskabet og fandt hurtigt noget rugbrød. Ovre på bordet lå der heldigvis en avokado. Gud er måske med mig alligevel? 

###

"Jeg er i kælderen!" Simon vendte hovedet fra fjernsynet og så på mig, "Du laver da heller ikke andet." Han sendte mig et smil, og gav ellers fjernsynet sin fulde opmærksomhed. Jeg rystede på hovedet med et smil, og smuttede hurtigt ned. 

Lige da jeg skulle til at gøre mit maleri færdig, blev jeg afbrudt af intet mindre end min mobil. Goodness, nogle gange overvejer jeg, at skaffe mig af med den tingest. 

Fra Michael

Du tog hjem, Why?

Typisk, han følger da heller aldrig med.
Fra Rachael
Det blev bare for meget. I ved fester ikke er mig, så hvorfor overhovedet slæbe mig med?

Fra Michael
Vi tænkte, at vi måske kunne få dig til, at snakke med nogen. Vores plan mislykkedes vist..


Jeg kunne ikke lade være med, at vende øjne af hans besked. De gør det hver gang. Tager mig med til fest, giver mig alt deres opmærksomhed og tre minutter efter er de væk. Hvorfor tror de det mislykkedes?

Fra Rachael
Bare lidt, men jaja. Tak for i aften. Den tid I gav mig sammen med jer, var fed!

Fra Michael
Skulle de være en anden gang! Kys til dig baby x


Jeg orkede ikke, at svare tilbage. Det er så typisk ham, ja bare de to. Ikke misforstå mig, jeg holder jo af dem, de prøver jo. Jeg håber bare de en dag giver op, og lader mig være alene med mine ting. 

 XXX

Så kom der et kapitel mere. Det virker måske forvirrende, men jeg er heller ikke ligefrem ekspert i det her. Læs med hvis det lyster, det er trods alt bare en jeg skriver på af og til. 
Kys, og glem nu ikke det snart er jul!! 


                                                                   



 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...