Abused ✩ (1D) (TW)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2016
  • Status: Igang
Den 17 årige Kelsey Payne lever livet som en helt almindeligt teenager med fester, stoffer og one night stands. Til trods at hendes storebror Liam Payne er med i den såkaldte bande One Direction. De styrer byen, og alle frygter dem. Hvad One Direction ikke ved, er at faren lurer lige rundt om hjørnet. Hævnen er sød, især hvis den går ud over en som gruppen holder af. En aften lader Kesley sig forføre, af Nathan Sykes lederen af One Directions værste fjende The Wanted. Men hvad hun ikke ved er at lige præcis den aften, bliver hun automatisk rodet ind i krigen mellem de to bander. The Wanted kidnapper hende, hvor hun derefter for følelser for en af hendes brors værste fjender. Men hun har også følelser for en af drengene fra One Direction. vil det være gengældt eller er det hele bare et spil for at tage hævn. (One Direction og The Wanted er ikke kendte)

33Likes
50Kommentarer
3203Visninger
AA

2. Kapitel 1 ☆Story Of My Life☆

Kelsey pov.

 

Jeg trak hætten på min hvide hættetrøje op omkring mit hoved, mens jeg gik igennem den smalle gyde. Jeg vendte mig flere gange om, for at være sikker på ingen fulgte efter mig. Solens stråler borede sig skarpt ind i min ryg, mens sveden piblede ned af panden på mig. Små lyde fik mig til at sætte farten op, derfor endte jeg med at løbe til sidst. Jeg havde efterhånden bevæget mig helt hen til drengenes “SafeHouse”, som de kalder det. Bygningen var ikke til at tage fejl af, skiltet der hang på væggen gjorde mig sikker det var her.

 

Uden viden på hvad ventede på den anden side af døren, skubbede jeg døren hårdt op for derefter at smække den hårdt i. Mit blik landede på fem drenge, som kiggede forskrækket op.

 

‘’Hvad laver du her Kelsey’’ vrissede Louis, mens han borede sine blå ikke tiltrækkende øjne ind i mine.

 

‘’Hvad jeg laver her, det skal jeg fandme fortælle dig’’ vrissede jeg, mens jeg går med faste skridt hen mod bordet, hvor de alle er placerede rundt om. Avisen jeg har holdt i min hånd hele dagen, smækker jeg ned i bordet. Niall tager forsigtigt avisen, og placere den foran ham. Utålmodigheden vokser sig større, så for ikke at flippe helt ud begynder jeg at trippe lige så stille.

 

‘’17 årig Josh Devine var i går blevet fundet myrdet i hans lejlighed, politiet ved ikke hvem der har myrdet Josh, men et vidne påstår at have set en mand med sort hættetrøje forlade Josh’s lejlighed’’ læste Niall op. Normalt vil jeg være ligeglad med sådan en artikel, men Josh gik i min klasse. Niall veksler blik med Liam, før han kigger op på mig.

 

‘’Hvad har det med os at gøre” sagde Harry, hvis blik er rettet mod mig.

 

‘’Seriøst drenge, vil i blive ved at sige det hver gang en bliver myrdet. Alle i den her by ved at det er jer der har dræbt ham, men ingen har nosser nok til at stå frem og sige det’’ sagde jeg, med sammenbidte tænder.

 

‘’hvis vi gjorde hvad så, du burde egentlig talt være røv ligeglad’’ vrissede Harry, uhh playeren kan tale.

 

‘’Hvordan kan jeg være røv ligeglad når han var en af mine venner’’ råbte jeg, mens jeg desperat kæmpede med at hold tårerne tilbage, Jeg vil ikke græde foran nogle i specielt ikke dem.

 

‘’Han skyldte os penge okay’’ sagde Zayn koldt.

 

‘’og derfor dræbte i ham, i kan ikke gå rundt at dræbe alle og enhver der skylder jer penge’’ råber jeg, mens en tåre triller ned af kinden på mig, hurtigt tørrer jeg den væk med min ene hånd. Louis åbner munden, og skal til at sige noget men Liam giver ham et blik der siger ‘’du holder din kæft’’. Liam rejser sig roligt op, og trækker mig ind i varmt kram. Det kram jeg har fået hver gang en fyr har dumpet mig, det kram jeg fik den dag mine forældre døde i bilulykke. Jeg husker den dag, tydeligt den sidder fast i min hukommelse.

 

Flashback

‘’Hvordan er det så at flytte til London, jeg savner dig allerede Stephanie’’ sagde jeg, mens en tåre triller ned af kinden på mig.

 

‘’Det er godt, jeg har fået nye venner men ingen slår dig Kelsey jeg savner dig helt vildt’’ sagde Stephanie trist.

 

‘’Vi kan jo altid besøge’’ jeg bliver afbrudt af noget der bliver smadret. Forskrækket kigger jeg rundt i mit værelse, men der var ingen måske kom det fra køkkenet.

 

‘’Jeg bliver nødt til at gå Stephanie vi ses’’ sagde jeg, og lægger på inden hun når at sige noget. stille bevæger jeg mig ud i mod køkkenet. Mit blik lander først på gulvet, hvor der ligger et glas smadret. Et snøft lyder, og jeg kigger op hvor Liam står med tåre i øjnene. Jeg trækker ham hurtigt ind i kram, det for ham bare til at græde mere.

 

‘’Liam hvad er der galt?’’ sagde jeg trist. Han trækker sig ud af krammet, og borer sine øjne ind i mine.

 

‘’Det er mor og far’’ sagde han, ind imellem hans snøft.

 

‘’Hvad er der med mor og far’’ hulkede jeg.

 

‘’De har været i en bilulykke’’ hulkede han.

 

‘’vi bliver nødt til at tage på hospitalet, og se dem’’ græder jeg.

 

‘’Det kan vi ikke fordi mor og far er’’ hulkede han.

 

‘’du siger det ikke’’hulkede jeg, mens jeg truende peger min finger mod ham.

 

‘’de er døde’’ hulkede han, mens han trak mig ind i et kram. min verden knækker over, da han sagde ordene. Det kan ikke passe de må ikke være døde. den aften krammede vi hele aften, indtil vi var nødt til at gå i seng

 

 Flashback slut

 

‘’Kelsey er du okay’’ hviskede Liam, i mit øre mens knubbede min ryg. Tårerne blev ved med at trille ned af mine kinder, hvorfor skulle de se min svaghed. Jeg trak mig ud af krammet, og kiggede Liam i øjnene.

 

‘’Liam ligner jeg en der okay, hver gang du træffer beslutninger ender det altid med at det er mig der bliver såret’’ råbte jeg. Jeg løber hen mod døren, men bliver stoppet af at nogen tager hårdt fat rundt om mit håndled.

 

‘’Det er farligt at gå der ud, du heldig du ikke blev opdaget da du kom herhen’’ sagde Harry.

 

‘’Giv slip Styles’’ råbte jeg, mens jeg vrider mig ud af hans greb. Harry løsner grebet om mit håndled, og jeg løber ud af døren. Vinden blæser mit hår bagud, mens jeg løber gennem gyden. mit blik er på jorden,lige pludselig føler jeg en smerte i min røv. Da jeg kigger op står en mand 21 vil jeg gætte, og glor på mig. Manden jeg åbenbart har løbet ind i hjælper mig op, og stå.

 

‘’Det må du virkelig undskylde’’ sagde jeg, mens mit hoved sikkert ligner en tomat.

 

‘’Det er helt okay mit navn er Tom’’ sagdeTom smilende.

 

‘øh Kelsey’’ sagde jeg grinende. Vi stirrer på hinanden.

 

‘’øh jeg bliver nødt til at gå håber vi ses igen Kelsey’’ sagde Tom før han vender rundt, og går. Han var mærkelig men lækker, ham havde jeg da aldrig set før han må nok være ny her i byen. Forvirret går jeg hjemad, mens tanken flyder igennem mit hoved hvem var den fyr.

 

første kapitel hvad synes i? Det er den første movella jeg skriver så håber i kan lide den.    

  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...