Frozen is the new Black 1

Fanfiction af videoen. Følger ikke de udvalgte fandoms præcist. – Elsa skal i prinsessefængsel efter at have frosset sit kongerige, Arendelle, ned. Samtidig med at hun må bitchfighte, lyve og gøre alt det, som hun aldrig havde forudset at skulle gøre, møder hun den brave Mulan, som hun uden videre får følelser for. Men hvor kaotisk vil det blive, når en kendt, charmerende figur vikler sig ind i både Elsas og Annas liv? FANDOMS: Disney, Orange is the new Black, The Hunger Games, Twilight, 50 Shades, Harry Potter, dramatisk nok The Fault In Our Stars og mange, mange flere! // ADVARSEL: Historien indeholder stødende, voldeligt og seksuelt materiale.

105Likes
328Kommentarer
14801Visninger
AA

10. Kapitel 9 - En Satans Værk

DD! Han.. Han var virkelig død! Jeg havde slået ham ihjel! For helvede! Hvad ville dette betyde? At jeg ville blive endnu hårdere straffet? At jeg ville få livstid? AT JEG ALDRIG VILLE KOMME TIL AT SE ANNA IGEN UDENFOR FÆNGSLET? Åh gud.. Åh gode gud.. Red mig fra denne krise, jeg be’r dig!

  ”Morder!” skreg Belle og stort set alle andre ved publikummet på nær Mulan, vis blik mere fokuserede på Hans, der kom gående imod mig i et hurtigt tempo.

  ”I.. I så selv, hvad der skete!” Jeg væltede ned på gulvet og landede på min røv, der stod i umenneskelige smerter ved kontakt med jorden.

  Du kan klare det, Elsa, lød Mathildes stemme i mit hoved. Hvad fanden lavede den også der? Jeg kan både læse dine tanker og bryde ind i dine tanker. Sådan er livet. For mig.

  Forsvind ud af mit hoved, mutant!

  Mutant? Er det overhovedet et ord?

  Selvfølgelig er det et ord, når dronningen siger det!

  Herre gud.

  Kristen meget?

  What? Måske. Hvad kommer det dig ved?

  Hvad kommer mine tanker dig ved?

  Tavshed.

  ”Elsa, vi ved hvad der skete, og hvad der skete var kriminelt.” Hans tog fat hårdt fat om min arm. ”Du har ikke bare begået mord, du har myrdet en verdenskendt troldman, brutalt, og i al offentlighed. Du vil blive fragtet til Mørkets Celle, der ligger i kælderetagen – og du vil aldrig, aldrig komme op igen. På nær spisetid, badetid, fællesaftaler og så videre. Men du kommer til at leve dernede for evigt. Ha.”

  ”F*ck dig, Hans! Oh my f*ck, hvor er du ond!” Jeg græd og så ned på min blodige beklædning.

  Det var vel, hvad jeg fortjente

  ”Kom så,” lød Hans og slæbte mig væk fra de andre og hen til elevatoren.

  Det sidste jeg så var Mulans blik, der fulgte mig ned ad gangen.

 

Ensomheden var det værste ved at sidde hernede i mørket i blandt de døde og levende rotter, stanken fra wc’et, der tydeligvis aldrig var blevet skyllet ud og så følelsen.. Følelsen af at være spærret væk fra alle de jeg nogensinde havde kendt og følelsen, den gennemborende følelse af at være isoleret fra alt.

  Der var kun grimme betonvægge, hvor der med blod var skrevet ting som ’brænd op i helvedes flammer,’ ’slå mig ihjel,’ ’jeg er bange,’ ’jeg er pædo’ og ’her var Michael Jackson.’ Det var alt sammen gruopvækkende, og her var indelukket for lige udenfor tremmerne, var elevatoren. Det eneste der var på denne sal var denne celle – Mørkets Celle, der så sandelig var mørk og dyster.

  Det forholdsvis store, uhyggelige rum indebar ingen vinduer, fordi det var dybt under jorden. Der var kun en enkel seng uden madras, uden lagen, uden andet end et hårdt stykke metal. Ellers var der en snavset håndvask fyldt med kravlende insekter, der i øvrigt også havde bosat sig over alt på gulvet og selv på mig seng.

  Over håndvasken var der et spejl, men det var dækket med størknet blod, så man slet ikke kunne se sig selv.

  Mere var der ikke, medmindre man tællede en kæmpe, tegnet rektangel med, som var på gulvet i midten af rummet.

  Atmosfæren var kold og støvet, og jeg rystede både skræmt og destrueret. Hvad ville jeg nu gøre? Hvornår ville jeg komme op igen?

  Gad Anna var her. Jeg ville virkelig ønske, at Anna var her hos mig. Og hvis hun ikke kunne komme, så ville jeg endda gøre alt for bare at høre Mathildes stemme i mit hoved.

  Er du der, Mathilde? Mathilde, bare sig at du er her! Bare giv et tegn på liv, så jeg ikke bliver vanvittig! Please!

  Stilheden drev mig til vanvid. Jeg havde nu været hernede i nu tre timer, alene, og jeg var.. Jeg var allerede gal.

  ”Mathilde? Please sig, at du er her! Please! Forlad mig ikke!”

 

•○•○•○•

 

Jeg håber, at I synes om historien indtil videre :)

I hvert fald så hæng fast til næste kapitel og find ud af, hvad der videre kommer til at ske :D

- Lukas. I. C.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...