Frozen is the new Black 1

Fanfiction af videoen. Følger ikke de udvalgte fandoms præcist. – Elsa skal i prinsessefængsel efter at have frosset sit kongerige, Arendelle, ned. Samtidig med at hun må bitchfighte, lyve og gøre alt det, som hun aldrig havde forudset at skulle gøre, møder hun den brave Mulan, som hun uden videre får følelser for. Men hvor kaotisk vil det blive, når en kendt, charmerende figur vikler sig ind i både Elsas og Annas liv? FANDOMS: Disney, Orange is the new Black, The Hunger Games, Twilight, 50 Shades, Harry Potter, dramatisk nok The Fault In Our Stars og mange, mange flere! // ADVARSEL: Historien indeholder stødende, voldeligt og seksuelt materiale.

105Likes
328Kommentarer
14815Visninger
AA

16. Kapitel 15 - Elsa I Eventyrland

Godmorgen, Elsa. Du troede sikkert, at du aldrig ville høre til mig igen, har jeg ret? Men her er jeg, kælling. Du formørkede min fremtid for øjnene af mig, og nu vil jeg gøre det samme for dig. Må du nyde min ’Tid Med Mathilde’ – og Anna Steely.

  Det føltes som var det blot en time siden, at jeg i uroen var faldt i søvn ved Mulan snorkende ved min side under bordet gemt af duen. Men jeg vågnede med et sæt, slog øjnene desperat op ved følelsen af Anna nær mig og satte mig hurtigt op i en sådan fart, at mit hoved slog mod bordpladen, og jeg faldt omkuld i Mulans skød med skæve øjne og en dunkende pande. For dælen da også!

  ”Anna, søster!” råbte jeg ivrigt og kastede duen væk fra mit forvirrede ansigt, kæmpede mig ud på dansegulvet og så mig omkring, men opdagede at tavsheden havde lagt sig, og hvad folk virkelig fokuserede på nu var mig og.. ”Anna! Nej! Mathilde, hvad har du gjort! Hvad har du gjort ved min familie!”

  Mit hjerte blev flået i millioner af stykker, og min sjæl skreg til mine knogler sitrede i synet af min elskede, højtelskede søster, hvordan hun hang der som en klud våd af blod til tørring over en flok publikum.

  Oh my holy cow in the name of the Charles DiLaurentis, that little piece of A-ness and big A-ness.

  Overrasket? Det er hvad der sker, når man ødelægger andres livlinjer. Mit held, at jeg har adgang ind og ud af fængslet og i dag.. Næsten alt er tilladt. Åh ja. Dette bliver sjovt!

  ”Du kan ikke mene det her!” skreg jeg i gråd og forsøgte at rejse mig op, få Anna ned fra loftet med den kæde hendes hænder var lænket med. ”Jeg vil gøre alt – bare sæt hende fri! Please, jeg be’r dig!”

  ”Okay.” Mathilde trådte frem fra publikum og smilede bredt. ”Hvis du nogensinde vil have hende fri, ik’ også? Så brug den her!” Hun kastede mig en sav, og jeg greb den med besvær. ”Jeg bad hende sluge nøglerne til lænkerne, før hun besvimede. Jeg kan se, at det bliver et problem, hvis du ønsker hende fri til begravelsen.. Du må hellere komme i gang med det samme.”

  Jeg tøvede ikke et øjeblik med at smide saven fra mig, og jeg sendte Mathilde et lynende blik.

  ”Fint,” smilede hun og gik hen til mig, fandt en lille, firkantet brik med en rød knap på frem fra sine bukser. ”Så springer jeg hende bare.” Hun trykkede på knappen, inden jeg nåede at reagere.

  I det næste øjeblik væltede jeg omkuld i en masse af.. Cola? Cola?! HVORDAN?!

  Jeg så på kroppen af Annas, der tydeligvis viste sig som resterne af en dukke. En lolitadukke. Og det havde jeg troet var Anna! Blandt resterne med cola var der en masse vingummibamser i blå farve. Blå! Åh gud, åh gud! Dette var værre end noget andet! De monstre! Jeg kunne ikke fordrage cola og blå vingummibamser! Åh! Hellere at Anna var død end dette, åh! Tænk at nogen kunne gøre dette mod mig! Den gale kvinde til..

  Åh, klap i, Elsa. Det var for sjovt.

  S.

  J.

  O.

  V.

  T.

  Kender du til det? Aha? Sagen er den, at du ikke kan skjule det længere for nogen, frøken! Det er din fødselsdag! Og vi ved det! Nu fik du din egen lille overraskelse, juhu! Elskede du det ikke? Jeg elskede i hvert fald dit udtryk, da du fandt ud af, at det var cola og blå vingummibamser, ja, ha! Beklager skørheden før, men jeg vil bare gøre dette sjovere for os alle.. Om et par år vil du grine med os.

  ”Grine med jer? Er du en sociopat?”

  ”En forfatter. Hen ad samme sag.” Hun smilede smørret.

  ”Og forfatteren bag dette?!”

  ”Har en tør form for humor, hvad ved jeg? Jeg er fanget her ligesom dig indtil historien slutter. Det er stort set dig, der må sætte en ende for det hele. Ikke mig.”

  ”Men.. Hvordan slutter man en historie? Hvad venter du på, forfatter? At alle dør? At jeg rådner op herinde? At mit liv bryder sammen og du når 100 likes?! Monster!” Jeg begyndte at græde, fik smagen af cola i munden og græd endnu mere. ”Monster, siger jeg dig!”

  Mathilde så ned i jorden. Hendes øjne var blanke, blodsprængte og hun så ikke ud til at have fået meget søvn. Ja, nu Dumbledore var død, hvor sov hun så overhovedet? På gaden? I fængslet? Hvor levede hun?

  Hun undskyldte for tricket og krammede mig varsomt og blidt. Hun var ikke ond. Hun var ikke gal. Men nogen var gal. Måske kunne det endda være mig? Måske var der stadig en chance for, at jeg ville ende op i en drivvåd seng vidende, at det hele havde været et mareridt.

  ”I øvrigt, Math..” Jeg tøvede lidt, men jeg holdt hende tæt ind til mig for, at hun ikke skulle se mit forsømte ansigt. ”Min fødselsdag er først i næste uge. Ikke i dag.”

  ”Det ved jeg.” Hun trak sig væk fra mig med et blidt smil. ”Alt det her sker også kun i dine mareridt. Men bare rolig. Om lidt vil du vågne ved siden af Mulan, og du vil ikke have den fjerneste anelse om, hvad du har drømt. Derimod vil du vide præcis, hvad du skal gøre, når dagen står på. Og jeg vil være der med dig, selvom du ikke vil kunne huske noget af det jeg siger til dig nu, Elsa. I dine tanker og sjæl, og som din..”

  ”- Stalker?”

  Hun fniste sødt. ”Som din skytsengel.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...