Frozen is the new Black 1

Fanfiction af videoen. Følger ikke de udvalgte fandoms præcist. – Elsa skal i prinsessefængsel efter at have frosset sit kongerige, Arendelle, ned. Samtidig med at hun må bitchfighte, lyve og gøre alt det, som hun aldrig havde forudset at skulle gøre, møder hun den brave Mulan, som hun uden videre får følelser for. Men hvor kaotisk vil det blive, når en kendt, charmerende figur vikler sig ind i både Elsas og Annas liv? FANDOMS: Disney, Orange is the new Black, The Hunger Games, Twilight, 50 Shades, Harry Potter, dramatisk nok The Fault In Our Stars og mange, mange flere! // ADVARSEL: Historien indeholder stødende, voldeligt og seksuelt materiale.

105Likes
328Kommentarer
14797Visninger
AA

2. Kapitel 1 - Tal-ud-om-dit-lorte-liv

"Mit navn er Elsa. Jeg er ikke som alle andre. Mit rige, mine folk, ingen vidste før 6 måneder siden, at jeg har skjulte evner, der kan fryse og ødelægge alt. Blandt andet min elskede lillesøster Anna, som jeg som mindreårig frøs indeni. Det er derfor, hun har en hvid stribe i sit orange hår. Alt mit hår er hvidt, hvilket man må være farveblind for ikke at kunne se. Det er hvidt som Bella Swan's blege hudfarve. Det her er ikke et eventyr. Det er virkeligheden, og jeg er skabt ren fejlagtighed.

  Mens Anna i al den tid bankede på mit dør hvert 5. sekund i hele mit liv og sang skrigende, om jeg vil bygge en snemand, sad jeg på kanten af min altan og lænede mig så langt ud, som jeg overhovedet kunne for at se på folk nede i riget og for at være en creepy stalker, som ingen i universet fattede.

  En dag skete det, at der var meget vind. Og trods mine fodsfornemmelser, gik jeg ud på altanen. Vinden slog under mig og panikslagen, gik jeg amok med mine kræfter. Is og kulde og sne og mere is og mere kulde og mere sne kastede sig over hele Arendelle.

  Til sidst var der ikke mere liv tilbage dernede. Jeg blev fanget af to soldater, slæbt væk, og sådan endte jeg her i prinsessefængslet. Fængslet for slemme, slemme prinsesser."

  De andre klappede af mig. Specielt Cinderella gik amok og græd og snøftede og måtte tørrer sine blå øjne, der var belagt med ravnsort, tykt mascara, får at få tårerne væk. Men det var for sent at redde hendes vilde dukkefjæs, den var allerede indsmurt i makeup.

  "Det var smukt, vi takker dig allesammen for at dele din historie med os, Elsa," nikkede bredskuldrede Merida og gav mig hånden, mens hun med den anden hånd baskede sit enorme, rødorange hår om på ryggen.

  Merida stod bag tal-ud-om-dit-lorte-liv-konceptet. Det var rart at dele mit liv med de andre fangere. De fleste lod til at være forstående for min situation, mens nogle få som Belle, Pocahontas og Tiana gabte, sendte onde, kolde blikke og spiste deres rå kyllingesandwiches.

  "Nu skal vi alle takke Elsa for hendes livshistorie, okay?" smilende Merida og så rundt på os i den cirkel, vi sad i.

  Merida stod midt på gulvet - midt inde i rundkredsen, mens jeg stod op ved siden af hende. De andre sad ned på deres stole. Sådan fungerede det. Den der skulle fortælle samt Merida skulle stå i midten, så alle kunne hører godt efter.

  "Tak, Elsa," lød det fra dem alle i en ulige takt, der fik ordene til at blive helt utydelige.

  "Det var godt, Elsa, nu kan du sidde ned på din røv igen," sagde Merida og skubbede mig hen til min plads, hvor jeg således satte mig. "Så er turen noget til Hua Mulan. Kom her op, kom så, jeg ved, at du kan, dygti' pige, kom bare, det er kun få skridt."

  Mulan, der havde virket meget stille under hele forløbet og bare havde sat og gloet stift på mig med uhyggelige, gyselige øjne, gik nu slæbende ind til midten. Hendes mørke øjne så trætte ud, hun lignede én, der ikke havde sovet i længe.

  "Det var gooodt," fnes Merida og aede Mulan på hendes hoved, så Mulans lange, glatte, kulsorte hår blev rodet rundt. Merida løftede en mikrofon op fra gulvet og kiggede på os med barske, vilde øjne. "ER I KLAR?"

  "JA!" skreg vi i et kor, der med så dårlig takt kunne have dræbt en musiklærer.

  "SÅ STARTER VI!" råbte Meri' og lavede straks end mere alvorlig fjæs. "Okay? Okay. Hua Mulan.. Del din frygt med os."

  "Frygt?" gentog Mulan spørgende og med blikket rettet mod mig. Merida nikkede og rettede mikrofonen til Hua, der tøvende tog imod den. "Jeg frygter længsel.. efter kvinder."

  Meri' nikkede. "Det er forståeligt. Vi alle her accepterer lesbiske, det er stort, og det er svært at springe ud i for mange. Men Hua.. Har du nogen i sigtekornet? Nogen, som vi må vide?"

  "Ja." Mulan sukkede, og jeg ventede spændt på svar. "Jeg har et crush på Bella Swan."

  Den lede sæk, hende havde jeg lige nævnt, og Bella var ikke engang pæn, og jeg havde lige nedgjort hendes hudfarve! Forsvind dog væk, helt ærligt!

  "Ja, det havde været nemt at acceptere, hvis ikke det var for barnet.."

  "Barnet?!" udbrød Merida i et skrig. "Hvem sit barn?!"

  "Det er.. det er.." Mulan stirrede på mig, og jeg var mindst ligeså chokket som de andre. "Det er mit barn.. Og Peeta Mellark's."

 

3 timer inden.

”Hæhæhæhæ høhø,” lo Gaston, der sammen med Yzma havde slæbt mig fra Arendelle til prinsessefængslet.

  ”Ja tak, tag bare det forbryder billede,” sukkede jeg og blev anbragt ved en mur, hvor gråt stof dækkede bag mig som baggrund til billedet.

  Gaston brummede og sansede lidt med det stående fotografiapparat. Efter omkring ti minutter så han mig igennem sine mørklagte solbriller. Han lignede en go’ gammel firser betjent med det outfit og den afskyelige, sorte hestehale, der hang ned af hans ryg samt snegleoverskægget. Gaston kiggede på mig i et godt smørret smil.

  ”Smil,” sagde han med en glad Gaston-accent.

  ”Vent,” råbte jeg og kom i tanke om noget, ”jeg har ikke min tiara!”

  ”Tough shit,” knurrede han og tog billedet, men jeg stod med åben mund, øjnene halvt lukkede i og værst af alt uden min tiara. Han kiggede på billedet, der kom ud fra siden af kameraet, derefter stillede han sig i noget, der skulle forestille sig at være helte-position. ”Ingen ta’r en foto som Gaston.”

  ”Nej, ikke med den tid,” mumlede jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...