That moment.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2014
  • Opdateret: 1 aug. 2014
  • Status: Igang
Det er svært for Therese at starte på California High efter at have været kidnappet i et halvt år. Det er ikke nemt at finde nye venner eftersom hun er stemplet som "Den kidnappet pige", og at ingen gider eller tør at snakke til hende. Men Therese er en stærk og selvsikker pige og har ikke tænkt sig at knække over bare fordi, at folk siger noget lort om hende. Men ændre Therese sig når hun møder Justin som vender op og med på Therese's liv? Fortidens historie bliver taget op og Therese har ingen idé om hvad hun skal gøre. Kan hun nu stole på hvem som helst? Og er Justin den dreng hun troede han var?

6Likes
6Kommentarer
543Visninger
AA

7. Kapitel 6

Therese's synsvinkel:

En ny skoledag var begyndt. Jeg stod udenfor den samme kedelige dør der førte ind til skolen. Jeg åbnede den, og hørte den sædvanlige knirken fra døren. Jeg gik hen til mit skab, og bemærkede faktisk at nogle elever gik forbi mig, og smilte til mig. Det var ikke et nedladende smil, det var mere et kærligt smil. Jeg sørgede for at smile tilbage til hver og en som også smilede til mig. Kunne det være fordi at jeg var blevet lidt mere populær efter festen? Hvis det var det, så skulle jeg da ihvertfald til at feste lidt oftere!

"Så du er altså Justin's nye legetøj?", spurgte en venlig pigestemme bag mig. Jeg vendte mig forskrækket om, da jeg overhovedet ikke havde lagt mærke til at hun stod der. Det var hende den blonde pige som stødt ind i mig for et par dage siden. Hun havde få utydelige fregner under øjnene og omkring næsen. Hendes lange lyse hår gik næsten til numsen, lige som mit, og så havde hun et bredt og sødt smil. Jeg overvejede hendes spørsmål grundigt. Legetøj ville jeg nu ikke foretrække. Men jeg var vel lidt hans både-og-pige, selvom at jeg ikke var meget for at indrømme det. "Nye legetøj?", spurgte jeg forvirret. Havde han haft flere af min slags? "Tja... Han skifter når det passer ham. Og når der ikke lige er nogen som render efter ham, eller er dybt forelsket i ham, så finder han uskyldig pige. Desværre kan man ikke gøre noget. Når man er valgt så er man valgt. Sådan er det", fortalte hun i en lang køre.

Selv om at det var hårdt at høre sandheden, så var det alligevel befriende at får at vide. Man så ligesom sandheden i øjnene. Jeg tænkte ikke yderligere over det, men nikkede istedet til det hun fortalte. "Når man taler om djævlen", sagde hun og vendte blikket mod Justin der kom gående hen af gangen med Ryan og Chaz.

Ligesom at jeg troede at Justin var på vej over til mig, drejede han hen mod en pige med helt mørkebrunt hår, der gik til midten af ryggen. Hun smilte frækt til ham, og tog derefter hendes hånd bag hans nakke, for at trække ham tættere på hende. Det tungekyssede meget intenst. Ja jeg kunne nærmest se deres tunger derfra hvor jeg stod. Pigen med det brune hår fniste, da Justin begyndte at kysse hende ned at skulderen. Han drejede hovedet en anelse, og fik straks øje på mig. Han smilte smørret og vendte derefter blikket mod pigen igen.

Helt uventet, trak han pigens stramme trøje ned, sådan at hendes ene bryst kom til syne.

Han masserede det stille, og gav det små sugemærker. Var pigebarnet skør i hovedet eller hvad? Hun tog sig overhovedet ikke af, at alle på skolen kunne se hendes ene blottede bryst, som Justin slikkede grundigt på. Han skulede over til mig, som stod og lignede en idiot. Jeg var fuldstændig chokeret. Han kunne da ikke bare stå og snave med en anden pige, hvad med mig? Var jeg bare glemt, eller?

Det stak i min hjerte at se ham grov æde pigen på den måde. Var jeg jaloux?

Han trak pigens trøje op, og slap hende derefter. Ryan og Chaz stod klar til at give ham en highfive. Tillykke Justin, du har vundet årets pris for at være den største nar, tænkte jeg inde i mit hovede. "Sådant er han desværre. Tro mig, jeg har selv prøvet det, og det der er ingen ting i forhold til hvad du kommer til at opleve", sagde hun medfølende. "Hvad mener d....". Jeg færdiggjorde ikke min sætning, da jeg opdagede at hun var gået.

Tårerene pressede på, og jeg kæmpede for at holde dem inde. Hvis de så mig græde så havde de en grund til at kalde mig for 'Hvalpen'.

De gik forbi mig. Fuldstændig iskolde. Pisse ligeglad med at jeg lige så det han gjorde ved den uskyldige pige.

Justin's synsvinkel:

Jeg gik med stolthed forbi Thes, som stod og så helt lost ud. Jeg vidste at jeg havde ramt hende på det rigtige punkt. Hun var nu dybt såret over at hun så mig med brunetten som jeg ikke kan huske navnet på, for hun troede nemlig at vi havde noget sammen, efter det der skete ved festen. Hun synes nu at jeg er en kæmpe nar, efter det jeg havde gjordt, og vil prøve at overbevise sig selv om at hun ikke kan lide mig, og vil glemme alt om mig. Men desværre har jeg gjordt det svært for hende, for hun kan nemlig ikke give slip på mig, fordi hun er så skide fortabt i mig. Og som dagene går vil jeg først tilfredsstille hende, og derefter såre hende gang på gang.

Kald mig bare pige-ekspert. Jeg ved alt om deres følelser, og deres tanker. Jeg kan endda se på dem når de enden føler sig glemt og prøver at holde det inde, eller er lykkelig og stråler af glæde.

"Hold dig nu til plane okay? Vi skal ikke miste krammet på hende. Sørg for at hun stadig vil være sammen med dig", sagde Chaz bestemt. "Jaja, alt går som det skal", svarede jeg tilfreds.

Thes har ingen idé om hvad der venter hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...