That moment.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2014
  • Opdateret: 1 aug. 2014
  • Status: Igang
Det er svært for Therese at starte på California High efter at have været kidnappet i et halvt år. Det er ikke nemt at finde nye venner eftersom hun er stemplet som "Den kidnappet pige", og at ingen gider eller tør at snakke til hende. Men Therese er en stærk og selvsikker pige og har ikke tænkt sig at knække over bare fordi, at folk siger noget lort om hende. Men ændre Therese sig når hun møder Justin som vender op og med på Therese's liv? Fortidens historie bliver taget op og Therese har ingen idé om hvad hun skal gøre. Kan hun nu stole på hvem som helst? Og er Justin den dreng hun troede han var?

6Likes
6Kommentarer
547Visninger
AA

5. Kapitel 4

Therese's synsvinkel:

Jeg gik med tunge og langsomme skridt hjemad. Mit hovede var proppet med tanker fra idag. Skulle jeg tage med til festen eller ej? Turde jeg overhovedet?

Jeg fandt min nøgle og låste op for døren til huset. Min far var ikke hjemme, da han arbejdede til kl lort om natten hver dag. Jeg smed min jakke ligegyldigt, og min taske og sko fik samme tur.

Klokken var 18:23. Skulle jeg tage til festen?

Efter lang tids overvejelse, besluttede jeg mig til sidst at tage med. Jeg rev min skab op, i håb om at finde et fedt sæt tøj, eller en sej kjole. Jeg studerede mit tøj nærmere. Jeg fandt en hudfarvet stram kjole uden stropper. Den kunne vidst godt gå an.

Jeg tog den stramme kjole på og tog et blik på mig selv i spejlet. Hold da op! Den fremhævede godt nok min numse og bryster. Gjorde det noget? Jeg var ikke så meget for at vise meget hud, men nu var det en fest, og jeg trængte til at prøve noget nyt.

Jeg to et par høje stilletter på, og skulle derefter til at gå ud af døren i dét jeg kom i tanke om af jeg havde glemt noget. Mit hår og makeup. Hvordan i alverden kunne jeg på nogen måde glemme det. Jeg vendte hurtigt og drejede ind på toilettet.

Jeg krøllede mit lange kastanjebrune hår, der gik næsten ned til numsen til store fyldige krøller. Puttede en lillebitte smule eyeliner på, ikke særlig meget, masser af mascara og en lille smule brun pudder. Så var jeg vidst klar.

Jeg var klar til at gå ud af døren i dét jeg kom i tanke om, at jeg jo ikke havde den fjerneste idé om hvor Ryans hus lå.

Noget musik hørtes pludselig svagt et stykke fra mit hus. Jeg besluttede mig at følge musikken. Det kunne jo være at jeg for engang skyld, kunne være lidt heldig at det var Ryans hus.

Det viste sig at jeg var meget heldig idag. En masse folk festede og hyggede sig. De dansede, badede og råsnavede. Ha! Det rimede. Ej undskyld.

En masse blikke blev placeret på mig. Jeg er ikke meget for at være i centrum. Jeg er ikke genert eller noget, jeg er faktisk meget udadvendt. Men det vidste folk jo ikke, for de snakkede ikke til mig. "Holy shit", hørtes det fra en dreng der gik forbi mig med blikket på min krop. Jeg rødmede lidt. "Take me to the bed honey", kom det fra en anden dreng. "You wish", svarede jeg kækt tilbage. Det her var jo kanon! Folk lagde rent faktisk mærke til mig. "Heeey hvalpen er kommet!", udbrød Ryan! Justin og Chaz reagerede hurtigt på Ryans kække kommentar.

"Hva' så baby", sagde Chaz hvorefter han tog mig på røven og prøvede at kysse mig. Men næh nej. Du kan godt tro om. Jeg greb hårdt fat om hans 'den der' og klemte hårdt til mig neglene, så han klynkede som en lille barn. "Piger vil have respekt, forstår du det? Når du har givet dem det, så kan du kalde hende baby, got it?", spurgte jeg ligeud i en hård tone. "Ja, ja jeg forstår det", fik han fremstammet af smerte. Godt så.

Jeg slap grebet, og han åndede lettet ud. "Fuck man, det gjorde pisse ondt", klynkede han og tog sig til skridtet. "Der er vidst en der er lidt kæk idag", sagde Justin og stillede sin øl fra sig. "Hm, du kender mig ikke", svarede jeg tilbage. Han grinte smørret og fugtede derefter sine perfekte læber. Han nikkede over mod poolen til Ryan og Chaz, som et tegn på at de skulle gå. Og de adlydte ham som to hundehvalpe. Og jeg blev kaldt hvalpen!?

Justin gik tættere og tættere på mig. Til sidst stod han så tæt, at jeg kunne mærke hans varme åndedræt, der fik hårene på mine arme til at rejse sig. Han tog to fingre under hagen på mig, og begyndte at snave mig langsomt og blidt. "Ah ah, glem det", sagde og smilede lumsk til ham. "Samme regler gælder for dig honey".

"Jeg tror vidst der er et eller andet du har misforstået her hvalp. Det er mig der bestemmer. Når jeg vil kysse med en pige, så kysser jeg med hende. Når hun skal skride, så skrider hun. Er du med honey?", sagde han i en lang kører. Jeg nikkede svagt. Man kunne bare ikke bestemme over den dreng. Han trak mig tættere hen mod ham for at gøre sit arbejde færdigt.

Han var faktisk overhovedet ikke en dårlig kysser, han var faktisk hel ekstrem god til det. Men han havde sikkert øvet sig på millioner af uskyldige piger. Stakkels dem. Stakkels mig.

"Så, nu kan du gå", sagde han og trak sine læber væk fra mine. "Jamen tak da", svarede jeg olmt, og gik derefter.

Jeg tror aldrig at jeg har danset så meget før. En hel ny følelse svævede i kroppen på mig. Det var fedt. En sjælersang med et meget lavt tempo, blev sat på.

Et par hænder blev hurtigt sat på mine hofter. Kroppen bag mig begyndte at vugge fra side til side i takt med sangen og ditto gjorde jeg. Jeg havde ingen fjerneste anelse om hvem det var, men jeg havde en anelse om hvem det kunne være.

Og ganske rigtig, så var det Justin. Jeg vendte mig hurtigt om, da jeg følte det akavet, at jeg ikke vidste hvem der stod bag mig. "Jeg troede ikke at du var typen der dansede sjæler", sagde jeg med en spørgende ansigt. "Jo jeg elsker sjæler, ser du..." Han nærmede sig mit øre for at hviske mig noget. "Det er der hvor man for lov til at røre ved sin partner og hviske hende frække ting i øret på hende. Og efter det, er hun så tændt at hun er villig til hvad som helst. Og jeg mener hvad som helst ", hviskede han i mit øre. Jeg fik helt gåsehud. Var det sådan det føltes at være tændt?

Jeg svarede ham ikke. Men tænkte istedet over det han lige havde sagt.

Sangen sluttede, og vi trak os væk fra hinanden. "Lad os finde et værelse sagde han og trak mig med ind i huset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...