That moment.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2014
  • Opdateret: 1 aug. 2014
  • Status: Igang
Det er svært for Therese at starte på California High efter at have været kidnappet i et halvt år. Det er ikke nemt at finde nye venner eftersom hun er stemplet som "Den kidnappet pige", og at ingen gider eller tør at snakke til hende. Men Therese er en stærk og selvsikker pige og har ikke tænkt sig at knække over bare fordi, at folk siger noget lort om hende. Men ændre Therese sig når hun møder Justin som vender op og med på Therese's liv? Fortidens historie bliver taget op og Therese har ingen idé om hvad hun skal gøre. Kan hun nu stole på hvem som helst? Og er Justin den dreng hun troede han var?

6Likes
6Kommentarer
540Visninger
AA

2. Kapitel 2 (Flashback)

Der var koldt inde på værelset. Jeg sad i et hjørne af værelset på det hårde og kolde stengulv og ventede længselsfuldt på mad eftersom at det var en ny måned, og jeg fik mad hver måned. Det var ikke fordi at det var den store buffé, det var nærmere en skål med grød, som jeg helst ikke vil vide hvad var i. Jeg spekulerede på om hvornår jeg blev sat fri. Blev jeg overhovedet sat fri? Jeg havde været her et godt stykke tid nu. Ja hvis man tæller de streger jeg har tegnet på den grå og kedelige væk dag efter dag, så havde jeg faktisk været der i cirka fire måneder. Gik der mon længere tid? Fik jeg lov at se min far igen? Skulle jeg dø i dette tomme og afskyelige værelse?

Jeg rejste mig langsomt op, efter at have siddet ned i meget lang tid. Jeg lod for syvende gang idag mit blik glide hen på det store bornholmer ur der stod i et af hjørnerne. I de fire måneder havde jeg gået og spekuleret over hvorfor mon det er her? Kunne det ikke lige så godt være en seng der var her istedet. Jeg kunne jo absolut ikke bruge dette ur til noget som helst.

Min opmærksomhed vendte sig hurtigt fra det tikkende bornholmerur, til lydende udenfor døren. En vred mandestemme hørtes. Det var ikke en gammel mande stemme, mere sådan en ung mandestemme. En anden man sagde noget meget utydeligt. Jeg kunne overhovedet ikke høre hvad de snakkede om mere. Det var som at de hviskede. Jeg gik nærmere hen af mod døren. Jeg vidste godt at hvis jeg blev opdagede i at lytte, vankede der tæsk. Tro mig, det havde jeg prøvet før. Men selvom at min samvittighed sagde at jeg skulle træde tilbage, og placere mig i mit sædvanlige hjørne, var jeg bare alt for nysgerrig til overhovedet at nærme mig det hjørne. Jeg måtte bare høre hvad de sagde. Hvem ved, måske snakkede de om at lukke mig ud? Eller om at jeg fik mere mad?

Et fast greb blevet taget om håndtaget til døren. Døren blev revet op, og ind kom en mand med en sort elefanthue over sit hovede. Jeg havde set ham mange gange. Men bare ikke hans ansigt. Han træk vejret dybt og tungt, hvorimod at min hjerte hamrede af helvedes til. Jeg vidste godt havd han skulle til.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...