That moment.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2014
  • Opdateret: 1 aug. 2014
  • Status: Igang
Det er svært for Therese at starte på California High efter at have været kidnappet i et halvt år. Det er ikke nemt at finde nye venner eftersom hun er stemplet som "Den kidnappet pige", og at ingen gider eller tør at snakke til hende. Men Therese er en stærk og selvsikker pige og har ikke tænkt sig at knække over bare fordi, at folk siger noget lort om hende. Men ændre Therese sig når hun møder Justin som vender op og med på Therese's liv? Fortidens historie bliver taget op og Therese har ingen idé om hvad hun skal gøre. Kan hun nu stole på hvem som helst? Og er Justin den dreng hun troede han var?

6Likes
6Kommentarer
546Visninger
AA

12. Kapitel 10

Therese's synsvinkel:

Selvom at jeg udelukket ville tage med til Justin's fest, så havde han presset mig hele forrige dag til at tage med. Og som alle nok ved, så vinder Justin altid.

Jeg stod nu iført en hvid tætsiddende kort kjole, et par høje babylyserøde stilletter og mit hår sat op i en stram hestehale.

Festen var godt igang og folk var allerede vildt fulde. Jeg gik hen til baren og bad om to shots. Shotsene blev serveret på bordet af den lækre og charmerende bartender.

Jeg tog den ene og hældte ned i halsen. Den anden fik samme tur. Jeg skar ansigt da de smagte frygteligt. "Måske skulle du bare starte ud med en øl", lød en stemme ved siden af mig. "Oh, Hej Dave", udbrød jeg en anelse kejtet. "Tak for sidst", tilføjede jeg. "Det er mig der takker". Han tog min hånd og kyssede den blidt. Øjeblikket mindede mig om dengang Justin kyssede mig på hånden på kontoret. Det var der jeg fik det første indtryk af ham.

"Hvad skyldes så at du er her?", spurgte han mig. "Justin overtalte mig til at tage med", sagde jeg og trak lidt på skulderen. "Justin Bieber?", spurgte han og løftede det ene øjenbryn. Jeg nikkede. "Er i sammen, eller?", spurgte han i håb om at jeg nok ville sige nej. Jeg skulle selv lige tænke over spørgsmålet.

Vi var vel ikke sammen, men vi tilbragte af en eller anden grund, rigtig meget tid sammen. Men han havde jo også haft mange af min slags, så hvorfor skulle jeg være anderledes. "Nej det tror jeg ikke man kan kalde det", svarede jeg og bad derefter bartenderen om en øl. Dave's øjne lyste en smule op. Han trak på smilebåndet. "Så d....". Han blev afbrudt af en hånd der blev sat på hans skulder.

"Nå så det er altså den såkaldte Dave?", lød det fra Justin af. Han holdte stadig hånden på Dave's skulder. Dave så en smule forvirret ud, men pressede alligevel et smil frem.

"Så, hvad snakker i så om?", spurgte han og kiggede på Dave og derefter over på mig. "Vi snakkede faktisk om dig", sagde jeg og tog en slurk af min øl. "Ser man det", sagde han. "Nå Dave, jeg kan se at du har øje for Thes". Dave rynkede lidt med øjenbrynene, og jeg kunne se at han tænkte over Justin's spørgsmål. "Altså je....". "Det har du tydeligvis", afbrød Justin ham og smilede falskt.

"Jeg vil forslå at du går derover og kigger lidt på udvalget af piger. Jeg er sikker på at du finder en der er lige så fimset som dig", sagde Justin atter, og klappede Dave på ryggen. "Justin, lad nu være, ik?", spurgte jeg bedende. Dave rejste sig fra sin stol og slentrede forbavset hen til den store mængde mennesker, der dansede. "Jeg ringer til dig", sagde Dave, uden at kigge på Justin. "Ja det tror jeg så ikke", sagde Justin og vinkede tøset til Dave.

"Justin, du skræmmer ham", sagde jeg og sukkede. "Jeg prøvede da bare at være venlig. Jeg kan da ikke gøre for at han er en tøsedreng", svarede han og smilte kækt. Jeg rystede på hovedet af ham. Han var helt umulig.

"Hvad siger du til at vi mødes kl 00:00, ude ved min garage. Jeg har en overraskelse til dig", hviskede han i mit øre samtidig med at han blidt kærtegnede min nøgne skulder.

En overraskelse. Til mig? Det kunne være hvad som helst. Skulle jeg takke ja til tilbuddet om at møde ham ved garagen? Jeg tænkte ikke yderligere over tilbuddet, da Justin stod og ventede spændt på et svar. "Ok", svarede jeg kort hvorefter jeg lettede røven fra stolen jeg sad på, og begav mig ud på dansegulvet.

At danse var lige hvad jeg havde brug for. Det var som en uendelig befrielse når man bevægede sig i takt med musikken. Problem med Ariana Grande lød fra de kæmpe højtaler der fyldte en hel del. Som den sanger jeg nu er, skrålede jeg med på sangen.

Fact: Jeg stinker til at synge.

Jeg kom hurtigt i tanke om at jeg ikke havde en fjerneste anelse om hvad kl var. Jeg havde jo lovet Justin at vi skulle mødes ved hans garage kl 00:00.

"Ehm undskyld, ved du hvad kl er?", spurgte jeg lettere beruset. Drengen jeg spurgte grinte af mig. "Den er 23:47", sagde han og blinkede til mig. Jeg nikkede som tak og bevægede mig ud af den store mængde mennesker som dansede.

Jeg havde aldrig været i Justin's hus, så jeg vidste ikke hvor hans garage lå. Jeg drejede et par omgange rundt, for at kunne se hvor garagen var. Jeg fik pludselig øje på den. Den stod et mimimalt stykke væk fra huset. Jeg satte kurs mod garagen og stødte på en masse mennesker som både legede isterning leg, og snavede groft. Get a room guys.

En stor garagedør dækkede for selve garagen. Hvordan fuck havde han tænkt sig at jeg skulle komme derind hvis at garagen var låst? Så fuld som jeg nu var, sparkede jeg hårdt til garagedøren. Da den ikke åbnede, sparkede jeg endnu engang.

Et utydeligt bip lød inde fra garagen af, og den åbnede sig langsomt op. Jeg bakkede lidt bagud for ikke at få den store garagedør lige i ansigtet.

Der var meget mørkt derinde. Jeg kunne ikke se skyggen af Justin. Jeg kunne i det hele taget ikke se noget.

Noget sagde mig at jeg ikke skulle gå længere derind. Det var som om at mine ben ikke ville flytte sig længere.

En fjern vejrtrækning lød længere inde fra garagen. "J-Justin?", stammede jeg usikkert. Min krop syntes at skælve og jeg var meget ubeslutsom om jeg skulle gå længere ind eller bare løbe ud som en anden idiot.

Det føltes pludselig som om at jeg var flere kilometer væk fra festen af. Musikken lød svagt og utydeligt i mine øre.

Tre store skygger ses i den dystre mørke. "Åh gudskelov, jeg troede lige at jeg var gået forkert. I skræmte sgu livet af m....". En hånd blev aggressivt lagt på min mund. Jeg skreg, men mine skrig blev lavere af at hånden var på min mund.

Mine øjne flakkede rundt i den tunge mørke. Hånden var stadig i et stramt greb omkring min mund. Mine skrig stilnede langsomt af, men mine vejrtrækninger galopperede stadig af sted.

En sæk blev trukket frem bag mig. Hånden om min mund slap. Men istedet blev der bundet et tykt bånd om min mund. Sækken blev trukket over mit hovede og ned af min skælvende krop. Tårerene pressede på. Jeg var hjælpeløs. Det var langsomt gået op for mig at det var tre store drenge der havde mig på dette tidspunkt.

Sækken med mig i, blev løftet op og ud af en slags bagudgang ville jeg tro. Det ville ihvertfald være dumt hvis de gik direkte ud af garagen, for så kom de hen til festen. Og hvad ville folk ikke tænke hvis tre store drenge kom bærende på en sæk som havde en kropsform.

Sækken kradsede gevaldigt meget på min krop. Jeg svedte på panden. Jeg vidste ikke hvad der ville ske. Men denne oplevelse syntes at være genkendelig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...