That moment.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2014
  • Opdateret: 1 aug. 2014
  • Status: Igang
Det er svært for Therese at starte på California High efter at have været kidnappet i et halvt år. Det er ikke nemt at finde nye venner eftersom hun er stemplet som "Den kidnappet pige", og at ingen gider eller tør at snakke til hende. Men Therese er en stærk og selvsikker pige og har ikke tænkt sig at knække over bare fordi, at folk siger noget lort om hende. Men ændre Therese sig når hun møder Justin som vender op og med på Therese's liv? Fortidens historie bliver taget op og Therese har ingen idé om hvad hun skal gøre. Kan hun nu stole på hvem som helst? Og er Justin den dreng hun troede han var?

6Likes
6Kommentarer
537Visninger
AA

1. Kapitel 1

Therese's synsvinkel:

Jaja, jeg var udmærket klar over at folk ville stirre på mig og hviske om mig, når kom til California High. Det var jeg fuldt ud forberedt på. Men selvom at jeg prøvede at overbevise mig selv om, at det hele nok skulle gå fint, og at jeg ville få en masse nye venner, så vidste jeg inderst inde godt, at det ikke var helt sandt.

Jeg stirrede koncentreret på diverse regndråber der trillede langsomt ned af bilvinduet. Det var et gråt og trist vejr idag, perfekt til mit humør. Nu må i ikke opfatte mig som en negativ person, for det er jeg bestemt ikke, men idag var en meget mærkelig dag, og de negative tanker fløj rundt i hovedet på mig. "Så Thes nu er vi her", sagde min far glad og kiggede stolt på California High. Jeg lod mit tomme blik falde på den store bygning vi holdte foran. Det lignede en typisk amerikansk skole, så hvorfor komme med en kommentar om at den var super flot og meget speciel? For det var den ikke. Jeg sukkede højlydt og åbnede langsomt bildøren op, for at komme ud. "Er du ok?", spurgte min far roligt, og agede mig på ryggen. Øh nej? Jeg har været kidnappet i seks måneder, og skal starte på en eller anden lorte skole, hvor alle vil se ned på mig og ikke vil snakke til mig. Og efter at der er gået et stykke tid vil folk begynde at se mig som en helt usynlig pige der ikke siger noget, fordi at jeg ingen har at snakke med . Så jada jeg er da helt okay. Men istedet for at rase ud med alle min negative tanker, svarede jeg ham bare blidt istedet. "Jaja, jeg er okay".

Jeg stod på trappen der førte op til skolen, og fulgte langsomt min far der kørte afsted hjemad. Første dag skulle bare overståeds. Jeg ventede indtil at bilen lignede en lille bitte prik. Nu var jeg helt alene.

Jeg trådte ind af skoleporten. Den knirkede voldsomt meget, så alles blikke landede på mig. Fedt. Lige det jeg ønskede. Jeg slap døren og lod den lukke med et ordenligt brag. Ingen sagde noget, de stirrede bare mærkeligt på mig som om jeg var en skabning der kom fra rummet af. Gid jeg var. Men skulle jeg sige noget? "Hej allesammen, jeg hedder Therese og jeg har været kidnappet i et halvt år, eller når nej det vidste i jo godt, da min rare far har været så sød at fortælle skoleinspektøren at i skulle tage godt imod mig, da jeg var har været kidnappet, og godt kunne bruge nogle venner". Ej vel. Jeg besluttede mig for ikke at sige noget overhovedet. Jeg lod min fødder slentre hen af gangen, og hen til døren hvor der stod "KONTOR".

"Hej mit navn er Therese Lawrence", sagde jeg med en anelse usikkerhed. "Åh ja, den nye pige, kom og set dig", svarede skoleinspektøren blidt med sin britiske accent. "Jeg er sikker på at du vil elske California High!", sagde hun begejstret og lagde ekstra tryk på elske. Hun plaprede løs i flere minutter. Jeg kunne slet ikke få et ord indført, så jeg nikkede bare til det hun sagde. "Vi har en masse super sjove fag som....", mere nåede hun ikke at sige før en frustreret og vred lære kom ind ad døren med et stramt greb om en elevs arm.

Skoleinspektøren som i øvrigt hed Miriam, sukkede, og gjorde fingre til at eleven kunne komme ind. Jeg studerede ham nærmere. Han havde et par hængerøvsbukser på og en hvid tangtop på. Jeg lod mit blik falde ned på hans hvide supra sko. Omg de var fede. Han var faktisk ret lækker, men tydeligvis lidt af en badboy. "Nå Justin hvad bringer dig så hertil denne gang?", spurgte Miriam i et suk. Drengen som jeg så havde fundet ud af hed Justin, svarede ikke Miriam men kiggede istedet på den stol som jeg havde valgt at placere mig i. "Jeg skal sidde ned", sagde han ligeud, og gjorde tegn til at jeg skulle rejse mig op. Hvis en havde sagt det til mig på min gamle skole, havde jeg bare svaret igen, og var blevet siddende. Men det var som om at jeg havde pligt til at rejse mig, og give ham stolen. Jeg rejste mig langsomt og usikkert op fra stolen, og stillede mig hen i et hjørne. Justin sagde ikke tak eller noget, han satte sagde bare ligegyldigt i stolen. Miriam sukkede endu engang. "Justin, den stol var faktisk Therese's stol, og hun sad der lige". Justin trak på smilebåndet og kiggede over på mig. Hvad smilte han af? "Aah, den Therese". Jeg vidste udmærket godt hvad han mente med det. Jeg kiggede uskyldigt ned i jorden, og prøvede konstant ikke at få øjenkontakt med ham.

Efter Justin og Miriam havde fået snakket færdigt, rejste Justin sig fra stolen, og skulle til at gå ud af døren, men stoppede istedet op for at kigge på mig. "Hyggeligt at møde dig Thes", sagde han hvorefter han tog min hånd, og kyssede den. Mit forvirret blik fulgte ham, indtil at han var ude af døren. Skete det lige? Der var et eller andet gyseligt over ham, men samtidig var en ret charmerende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...