Google

Google Thirteen arbejder på sit kontor, som ligger i New York. Hun svarer på folks spørgsmål og hjælper dem med at finde billeder og beliggenheder, de har brug for. Hun mener, hun har et svar på alting, men har hun så alligevel dét?

44Likes
67Kommentarer
1653Visninger
AA

7. 5

Da hun gik ned ad gaden, gik det lige pludselig op for Google, at hun ikke havde noget sted at sove. Hun kunne ikke gå tilbage til kontoret, for der havde Intern 5 jo nok travlt. I sin fortvivlelse stoppede hun pludseligt midt i det hele. Hun skulle lige til at vende om, da nogen stødte ind i hende. Med et halvkvalt skrig faldt hun og landede med kinden mod fortovet.

   "Fuck, det må du undskylde," udbrød en stemme, der lød til at tilhøre en mand. Indeni bandede og svovlede Google, men hun ville helst tage sig godt ud, så hun satte sig forsigtigt op uden et ord. Hendes kind brændte og sved. Hendes hænder havde også fået nogle hudafskrabninger, og hendes tøj var blevet beskidt. Manden der stødte ind i hende rakte hende nu en hånd, som hun gladelig tog imod.

   "Se dig dog..." Hun blev i et kort øjeblik tavs, da hun så, hvem der havde hjulpet hende. "Dig!" Manden virkede lidt forskrækket, og ikke mindst forvirret. "Det var dig, der stillede det dér mærkelige spørgsmål! "Hvad er meningen med livet", det var dig!" Da fik manden øje på hendes navneskilt.

   "Google," sagde han. "Det er dig, der tror, du ved alt."

   "Jeg ved, jeg ved alt."

   "Hvornår går jorden under?"

   "Om seks milliarder år."

   Han så overvejende på hende. "Kom med mig," sagde han så, hvorefter han hev hende med sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...