Frihed

Den handler om et bøssepar. De to bøssers forældre følger islam. Læs mere om hvad der sker 👌

2Likes
3Kommentarer
164Visninger

1. Frihed

KLASK! Lød det hos de fleste af naboerne. Den høje lyd susede forbi rækkehusene, så naboerne blev nysgerrige. De kom ud og samlede sig omkring huset, som en flok tissemyrer om en myretue. ’’Gå! Kom aldrig tilbage, din bøsse!!’’ råbte min far til mig, lige inden han smed mig ud.

Ahmad.. Det var navnet på min kæreste. Ham og jeg har været så mange ting igennem. Jeg har mistet så mange venner og hele min familie for hans skyld. Måske overdriver jeg. Det var ikke kun for hans skyld. Det var for min egen skyld. Jeg var træt af at holde det hemmeligt for min mor og far. Mest af alt, så var jeg træt af, at jeg ikke blev accepteret som den jeg er. Min familie kunne ikke acceptere faktummet, at jeg er bøsse. Jeg forstår dem godt, da jeg direkte modstrider de islamiske regler, og mine forældre er muslimer. Jeg er vokset op i en lille indelukket familie, der altid har fulgt islam gennem flere generationer. 
Min mor plejede altid at sige: ’’Youssef, du gør mig altid stolt. Godt, at du ikke er som de andre’’. Hver gang jeg tænker tilbage, så gør mit hjerte mere og mere ondt. Det var ikke min intention, at gøre min mor ondt. Om natten har jeg tit hallucinationer. Jeg ser min mor græde over, at jeg er bøsse. Det sårer mit hjerte dybt og hårdt, som en kniv der aldrig kan trækkes ud. Men der er intet jeg kan gøre. Jeg er bøsse, og det er ikke noget, jeg selv kan gøre for.
Jeg er ligeglad med min far. Jeg håber inderligt, at han får det dårligt med sig selv. Jeg har aldrig kunne lide ham. Han har altid ladet som om, at han er perfekt foran min mor. Han er en stor løgner, for jeg ved, at han tit er i byen, men han bare lader som om, at han er på arbejde. Det ved jeg fordi, at jeg afslørede ham sidst, men han var så fuld, at han ikke kunne genkende mig. Han sagde altid til min mor, at han skulle overarbejde, men i stedet sov han hos en kvinde, så han undgik at komme fuld hjem. Han er en stor nar. Hvad bilder han sig ind, at dømme mig, når han selv er forkert på den?

I dag er det præcis et år, at jeg blev smidt ud hjemmefra. Jeg antager denne dag, som den bedste dag i mit liv. Jeg fik frihed.
Jeg var hjemme hos min daværende kæreste, Ahmad. Hans forældre vidste selvfølgelig heller ikke, at vi var kærester, da de også følger islam. Vi lå i hans seng og snakkede om diverse ting. En af tingene var, at vi skulle flygte sammen til et andet land, så ingen kendte os. Vi håbede på, at folk ville acceptere os som bøsser. Mens vi snakkede videre farede Ahmad pludselig energisk op af sin seng og sagde: ’’Jeg har det!! Vi røver et supermarked! For de penge kan vi klare os i et andet land!’’. Hans pupiller blev store og hans blik blev alvorligt. Jeg kunne ikke tage ham seriøst i starten, han kunne da ikke mene det for alvor. Røve et supermarked? Det måtte være en spøg. Han kom med en lang og detaljeret plan. Han kiggede på mig med tryglende hundeøjne. Hans øjne var så smukke, at jeg var helt magtesløs overfor dem. Men nej, det var helt igennem forkert. Jeg kunne ikke koncentrere mig, da han fortalte om sin plan. Hans uimodståelige læber formede ordene så smukt, at jeg fuldstændig glemte at høre efter. Jeg lænede mig frem mod ham og kyssede ham på læberne, i håb om, at han ville droppe sin latterlige plan og stoppe med at snakke. Det virkede, og vi fortsatte bare med at kysse. Hans bløde og fyldige læber varmede hele min krop op. Midt i kysset kom hans forældre ind. Ahmad skubbede mig hurtigt væk, men det var for sent, hans forældre havde allerede set det. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg ville ønske, at jeg bare havde ladet ham snakke videre om sin tåbelige plan, så kysset aldrig havde fundet sted. Hans forældre var helt målløse. Hans mor var så chokeret, at hun stammede sine ord frem mens hun hulkede. De bandede og kom truende imod Ahmad og jeg. Faren tog hurtigt telefonen og ringede til min far. Jeg var dødsens! Min far ville aldrig acceptere, at jeg er bøsse. Jeg gik i stå. Jeg kunne ikke tænke klart. Jeg kunne høre faren taste de forskellige tal ind på telefonen. ’’Hallo? Er det Youssefs far?’’ sagde han, ’’Ja, vil bare lige fortælle dig, at vores sønner ligger og kysser. Jeg synes, du skal holde styr på din søn, så han ikke forvandler flere uskyldige drenge børn om til bøsser!!’’ sagde han vredt og lagde på. Det ramte mig hårdt. Hvordan kunne han give mig skylden? Det var på ingen måde min skyld, at Ahmad var tiltrukket af drenge. Men det var mit allermindste problem dengang. 
Hans far tvang mig ind i bilen og kørte mig hjem. Da jeg kom indenfor så jeg min mor græde. Det gjorde ondt på mig, at se hende så knust, på grund af min lykke. Min far var kold og følelsesløs. Han kom direkte imod mig og fyrede mig en flad. Mærket på min kind fra hans hånd sad som malet fast. Det var helt rødt og gik først væk flere dage senere. Mange af naboerne kom forbi og hørte min far råbe, at jeg skulle skride ud af hans hus og aldrig komme tilbage. Hvordan kunne min egen far slå mig fordi, at jeg var anderledes? Jeg blev rasende, og ville slå min far tilbage. Desværre var min far stærkere og større end jeg. Det undrede mig, at han var overrasket. Jeg har altid været mere feminin end de andre drenge. Det der gjorde mig mest rasende var, at min far spillede så hellig og så perfekt, når han selv tog i byen og drak sig fuld. Tit horede han rundt med forskellige kvinder. Så det gjorde mig ekstremt rasende, at han dømte mig, når han selv var min mor utro.

Jeg var smidt ud af huset. Jeg var smidt på gaden. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Min far havde hverken givet mig mit tøj eller penge til at overleve nogle dage, inden han smed mig ud. Jeg var træt af min far. Jeg var overdrevet lykkelig over, at han smed mig ud. Jeg var endelig fri fra ham og hans dobbeltmoralske holdninger. Jeg ringede til min ven, og spurgte om jeg måtte overnatte hos ham, til jeg fandt ud af noget. Det måtte jeg godt. Min ven støttede mig boede psykisk og økonomisk. Han skaffede mig endda et job. Da jeg havde haft jobbet i et halvt år, havde jeg endelig nok penge, til at få min egen lejlighed. Ahmad kom tit og mødtes med mig i skjul. Jeg var fri. Jeg havde intet at tænke på længere. Min familie gav mig den kolde skulder og slet ikke taget kontakt til mig, så jeg behøvede ikke at tænke på, om de ville blive sure. Desværre var Ahmad ikke stærk nok, til at tage den samme beslutning, men det var fint med mig, så længe vi stadig var kærester.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...