Our Mistakes

- Please don't leave me! It was one mistake. - You've got all of your chances, i can't do this anymore...... Bye. - No ! Please don't ! ......... *Smack!* And the door shot close. Læs, Fav, Like og kommenter din mening. -1D.Special

113Likes
106Kommentarer
13786Visninger
AA

9. My Hero


Niall's POV 

 

Jeg dregede rundt om et hjørne, og så en pige sparke en hjælpeløs pige på jorden. Der stod også en anden pige med en mobil og snakkede. Hey vent, kunne det være de piger Harry snakkede med ? jeg luntede stille hen til pigerne, og standsede lige op foran dem. 

''Hey ! stop set der. Kan i ikke se at hun lider ?'' råbte jeg næsten pigerne ind i hovedet. 

''Bland dig uden om Blondie.'' sagde den pige der snakkede i mobil. Jeg skubbede pigen væk, som sparkede Monica. 

''Fis af med jeg !'' råbte jeg til pigerne, og de begyndte at gå. 

''Hey jeg skal have mobilen !'' råbte jeg efter pigen der holdte mobilen. Hun vendte sig om og gav mig mobilen. 

Jeg sendte dem et dræberblik samt nogle skuffende blik. Tænk at de ville overfalde sådan en sød og smuk pige som Monica. Men heldig vis er de endelig væk. 

Jeg tog mobilen op til mit øre. 

''Hallo ? er det Harry.'' spurgte jeg til personen i den anden ende. 

''Ja, er det dig Niall?'' sagde han. 

''Ja, og jeg har fået pigerne væk fra Monica.'' sagde jeg, og følte mig lidt som en helt.

''Ok godt, og tusind tak Niall!'' sagde Harry lidt overvældet. 

''Skulle der være en anden gang. Men vi snakkes ved, jeg skal lige have styr på Monica.'' sagde jeg og lagde på.

Jeg kiggede ned på Monica, som lå med blod i ansigtet og blå mærker over det hele. Hvorfor skulle det også lige ske for hende, hun er alt for sød smuk, barmhjertig til, at blive overfaldet sådan som hun gjorde. Jeg fik tårer i øjnene, da jeg så alt hvad de dumme tøser havde gjordt. Monica var jo helt smadret. Vent, står jeg og græder over min bedste ven's søster? Det gør jeg vidst, men hvorfor?

 


Monica's POV

 

Jeg åbnede stille mine øjne, først var det lidt sløret, men nu kunne jeg se. Jeg har seriøst ond overalt, nok mest i min venstre arm. Jeg kiggede op og fandt et par virkelig smukke blå øjne, som der var tårer i ? Vent det er Niall, hvorfor græder han ?

''Er du ok.'' kom det ud af hans mund. Og han kiggede meget sørgmodigt på mig. 

''Ja det trot jeg, det gør bare vildt ond i min venstre arm.'' sagde jeg og ømmede mig på armen. 

''Hvorfor græder du?'' kom det ud af min mund, det var ikke meningen, at det skulle ud.

''Jeg blev bare bekymret for dig.'' sagde han. Vent, var Niall bekymret for 'mig'? Hvorfor dog bekymre sig om mig, når han kunne være fuldstændig lige glad. 

''Kom lad mig hjælpe dig.'' sagde han og tog min højre arm over hans skulder. 

''Hvor skal vi hen?'' spurgte jeg.

''Til min bil, så køre jeg dig over på skadestuen.'' sagde han. 

''Vent, det behøver du ikke. Jeg klare mig.'' sagde jeg. Okay han bekymre sig virkelig meget !

''Du kan da ikke rende rundt med en dårlig arm. Tænk nu hvis du kommer mere til skade ?'' sagde han. Hans tårer var så småt ved at være væk. Jeg kunne ikke lade være med, at beundre det han gjorde for mig. Han reddede mig faktisk, tænk hvis han ikke var kommet, hvad var der så blevet af mig?

''Tusind tak Niall for alt din hjælp.'' sagde jeg og kiggede på ham. Jeg kunne se han fik røde kinder, hvor sødt !

''Alt for dig.'' sagde han og smilede til mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile igen. Han rykkede tættere på mig, jeg begyndte at få det varmt. Jeg fik en masse sommerfugle i maven. 

Vores ansigter var kun 1-2 centimeter væk fra hinanden. Jeg lukkede mine øjne, og mærkede pludselig et par bløde læber mod mine. Det var helt fantastisk, det føltes som om jeg svævede på en lyserød sky. Det var helt ubeskriveligt. Vi trak os fra hinanden og kiggede ind i øjnene på ham. 

''Undskyld, det var dumt gjordt af mig.'' sagde han og kiggede ned på jorden. 

''Nej, du må ikke undskylde. Jeg kunne godt lide det.'' sagde jeg og rødmede. 

''Men hvis Harry finder ud af det så-'' han nåde ikke sige mere inden jeg afbryd ham.

''Niall, jeg kan godt lide dig. Altså li' li'.'' sagde jeg.

''Jeg kan også lide dig, men Harry-'' jeg afbryd ham igen, typisk mig. 

''Niall, Harry skal ikke bestemme over vores følelser.'' sagde jeg og kiggede dybt ind i de smukke blå øjne. 

''Ja, men-'' jeg afbryd ham endu engang. Hvad sker der for og at afbryde folk ?

''Niall jeg skal nok snakke med Harry om det.'' sagde jeg og gav et lille genert smil.

''Okay.'' sagde han og gengældte mit smil. 

Da vi kom hen til hans bil, hjalp han mig stille ind på forsædet. Vi sagde ikke meget på køreturen hen til skadestuen. Men jeg havde en god følelse indeni. 

____________________________________________________________________________________

Hej ! 

Endu et kapitel :D Hvad syntes i, og hvad tror i der er sket med Monica's arm?
Hvordan tror i Harry vil reagere, når han finder ud af det med Niall og Monica?
Det vil tiden ihvertfald vise :)

Og tak for alle de Fav's og Like's. Jeg ved godt folk ikke syntes det er meget. Men det er meget for mig, når dette er min første movella's :) <3

kh.              1D.Specials <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...