New Family

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2014
  • Opdateret: 28 jul. 2014
  • Status: Igang
One direction twilight

0Likes
1Kommentarer
135Visninger

1. new home

Her er lidt info om mig selv: jeg er 12 år og er lige blevet adopteret af en familie der har mange børn men det er nu okay det med mange søskende men det er nu bare det med at skulle kalde dem min familie hvilket jeg ikke rigtig vil for det er jo ikke min familie, selvom min mor og far døde i en ulykke ville de jo stadig være mine forælder, jeg kender heller ikke min familie for de ville ikke have et problem barn som er specielt for mange ander problem børen og voksne. Ps enden jeg glemmer det mit navn er Lydia.

Tilbage til virkligheden.

Jeg sad i en bil på vej op til det hus jeg skulle bo i, det lå helt inde i skoven men det var meget moderne og med mange vinduer.

Jeg blev revet ud af min tanker da hende der kørte mig stoppede bilen og sagde at jeg skulle gå ud og bange på døren så det gjorde jeg men lige da jeg hade smækket bildøren i kørte hun igen men jeg hade nået at få min ting ud hvilket var godt. Jeg begyndte at træske op mod ders hovedet dør men jeg nåde kun lige at komme op til døren inden en mand med lyst hår og med maser af bide mærker på armene. Han kikkede på mig og sagde hej mit navn er Jasper og du må være Lydia ikke, Jov det er mig sagde jeg og fik et fake smil på læberne. Han hjalp mig inden for og viste mig hvor mit værelse var og gik så igen. Jeg hade fået mit ejet badeværelse og en stor seng og en Mackbook air. Jeg sad lidt på sengen i noget tid men jeg besluttede mig for at gå lidt rundt i huset for at se mig omkring, da jeg hade set helle huset besluttede jeg mig for at gå en tur i skoven men jeg nåede ikke længer end at tage mine sko på før Jasper kom gående og spurgte om hvor jeg skulle hen, jeg sagde bare at jeg skulle se mig lidt omkring i skoven han stod lidt og sagde til sidst at han nok skulle gå med men jeg sagde at jeg lige hade brug for at være alen hvilket han var lidt lige glad med så han sagde at vis jeg vil ud og gå en tur så skulle han med, jeg stod lidt men tilsidst sagde jeg bare at jeg blev hjemme. Vi gik ind i stuen hvor vi sad lidt indtil at der var et eller andet der susede forbi mig. Det der susede forbi mig stoppede op foran mig og der stod en stor mand med mørkt hår. Jasper gav ham et blik der betød at det han lige hade gjort var det dummeste man nogle sinde kunne gøre. Vi sad lidt i tavshed indtil at de ander kom over til mig og presenterede sig for mig.

Efter aftensmaden.

Det hade været den mest underligeste aftensmad i helle mit liv for når jeg kikkede på folk spiste de ikke men når jeg kikkede væk var der mindre på der tallerken ikke fordi jeg kikkede så meget på det men jeg lagde bare mærke til det og ikke andet. Jeg gik ud på mit badeværelse og stak to finger i halsen og kastede op, som jeg plejede at gøre efter at jeg hade spist mad eller sådan noget der, jeg børstede hurtigt tænder med min special tandbørste og så bag efter med min normale tandbørste og sprøjtede en masse parfume ud på toilette og gik så ud på mit værelse. Jeg besluttede mig for at springe ud af vinduet og gå en tur hvilket jeg hade gjordt før på børnehjemmet. Jeg to mine sko på og åbnede vinduet også sprang jeg ud og løb alt hvad jeg kunne men jeg kunne mærke at der var nogle der fulgte efter mig men jeg løb bare vider og lod som ingen ting ind til at jeg kom til en stor åbning midt i skoven og besluttede at stoppe her for at se hvad det var der fulgte efter mig men da jeg stoppede op kom et stort brunt dyr springene på mig og begyndte at bide mig og alt muligt, jeg kunne ikke komme fri så jeg besluttede at jeg ville bruge min evner på den der tingest så jeg pegede på det der dyr og i det jeg sagde smerte begyndte den at pibe og gå i kramper og sådan noget der gjorde ondt men tilsidst kunne jeg ikke lide at se på det selv om at jeg påførte den så lidt smerte som muligt. Jeg stoppede med at give den smerte og ide jeg gjorde det kikkede den på mig med nogle øjne der sagde tak og på en måde sagde forsvind samtidig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...