Abduction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2014
  • Opdateret: 2 aug. 2014
  • Status: Færdig
To brødre på flugt fra politiet, havde ikke regnet med at få en tredje passagerer med. For da den 19 årige Jade kommer til at sænke dem, tager de hende med for at hun ikke afsløre deres flugtplan. Men på vejen løber de ind i farligere problemer, hvor de alle tre er nød til at arbejde sammen for at overleve.

15Likes
10Kommentarer
2492Visninger
AA

10. 9

Vi havde fundet en gammel forladt kro der lå midt ude i skoven. Den var mindst 100 år gammel, men der var senge og der var sikkert.

Jeg kiggede skiftevis på Nathan og Mike, inden jeg spurgte: "er det ikke dumt vi sover her?". "Hvad mener du?", spurgte Mike og fastholdte sit blik på vandet han var ved at varme. "Hvis Tom finder kroen. Så tror jeg godt han kan regne ud at der er chance for at vi er herinde", sagde jeg og kiggede på Nathan, som nikkede og kiggede på Mike. "Hun har ret", sagde han og jeg fugtede mine læber, mens jeg rettede min opmærksomhed mod Mike. Han rettede sig op og rynkede brynene, inden han skød det ene i vejret og mumlede: "det har du egentlig ret i". 

Da vandet var færdig med at blive varmet op, puttede Mike en pose af det er pulver til suppe ned i. Det varmede hele vejen ned af halsen og for første gang i lang tid, følte jeg mig godt tilpas. Vi havde rykket os udenfor og lå inde i et lille skur til brænde. Vi var omringet af brænde, så man kunne ikke se os. Jeg lå mellem Mike og Nathan, hvilket gjorde mig tryg. Selvom de havde kidnappet mig og selvom de bare kunne skyde mig når de ville, så havde de valgt at lade være og redde mig. De kunne have efterladt mig i bilen og reddet sig selv, men de risikerede deres eget liv for at redde mig.

"Jeg kan ikke takke jer nok", hviskede jeg og Nathan rykkede lidt på sig, inden han spurgte: "for hvad?". Jeg sank en klump og fugtede mine læber, inden jeg forsigtig sagde: "for ikke at skyde mig". Der blev stille og jeg bed mig selv nervøst i læben. "Godt nok er vi kriminelle, men vi hader at dræbe mennesker", sagde Mike og jeg smilede lidt. "Det var en fejltagelse at vi dræbte dem vi gjorde i banken", sagde Nathan og jeg nikkede. "Lad os få noget søvn", sagde Mike og vendte sig med ryggen til mig. Jeg gabte og lagde hovedet ud til siden, inden jeg rykkede lidt på mig selv. Jeg slappede af ved tanken om at de passede på mig og faldte i søvn.

•••

Jeg vågnede ved at noget bevægede sig ude foran skuret. Langsomt og søvnigt slog jeg øjnene op, mens jeg kiggede rundt. Jeg lå helt klemt op af Nathan, som havde sin hånd liggende på min hofte. Jeg smilede lidt og kiggede rundt igen. Mike lå med ansigtet vendt væk fra os og jeg sukkede indvendigt, mens jeg lyttede. En gren knækkede og jeg stivnede. En skikkelse bevægede sig forbi os og jeg rykkede mig lydløst tættere på Nathan som vågnede op. Han åbnede munden for at sige noget, men jeg pressede min hånd mod hans mund. Han rynkede panden og jeg pegede på mit øre, efterfulgt af at jeg pegede ud mod naturen. 

Han stivnede og jeg fjernede langsomt min hånd, mens han tog bedre fat om mig. Min krop blev mødt op mod hans, lige som at jeg var et bytte han prøvede at beskytte. Mike rykkede lidt på sig og vi stivnede begge. Han slap mig og Mike rykkede om på ryggen, inden han åbnede øjnene. Jeg holdte ham for munden og han spærrede øjnene chokket op. Jeg pegede igen på mine øre og han satte sig stille op, inden han tog fat om min hånd og fjernede den.

Der blev stille udenfor og jeg åndede lettet ud, mens jeg kiggede på Nathan der kørte en hånd gennem hans hår. Noget smadrede ind i skuret og Mike fløj til den ene side, mens Nathan og jeg til den anden. Væggen ved siden af os gik i stykker og Nathan kravlede ud. Han kiggede rundt og jeg kravlede ud, inden jeg rejste mig. En mand stod lidt fra os og smilede skævt, inden han sagde: "Jade, en fornøjelse". 

Nathan trak mig væk og jeg kiggede bagud, hvor Tom og nogle mænd løb efter os og vi satte farten op. "Hvad med din bror?", spurgte jeg og kiggede fremad igen. "Vi har en plan", sagde han og guidede mig gennem skoven. "Der kommer et vandfald om lidt", sagde han og jeg sank en klump. Nathan stoppede op og jeg gjorde det samme, inden jeg kiggede fremad.

Vi stod ved kanten af et vandfald og jeg kiggede på Nathan, som fugtede sine læber. "Nathan nej", sagde jeg og han nikkede, mens vi kiggede bagud. Tom og hans mænd nærmede sig, hvilket fik os til at kigge på hinanden. "Der sker dig ikke noget", sagde han og smilede opmuntrende. "Vi hopper på 3", hviskede han og jeg nikkede. "1", han stoppede og jeg kiggede afventende på ham. Han tog fat om mit ansigt og pressede sine læber mod mine, inden han trak sig væk igen og tog min hånd. "1", sagde han og jeg stirrede målløst på ham. "2", hviskede han og jeg kiggede fremad, inden jeg gjorde klar til at springe og han sagde: "3". 

Vi hoppede begge ud over kanten og jeg slap hans hånd, mens jeg kiggede ned. For hvert sekund der gik nærmede jeg mig vandet. Det susede i mit hår og mit tøj røg op, men jeg ignorerede det. Lige nu ville jeg bare gerne overleve. Sekunderne føltes som minutter og det foregik i en slags slowmotion. Jeg kunne mærke mit hjerte slå mod min brystkasse og jeg drejede hovedet. Nathan og jeg fik øjenkontakt, mens han smilede til mig og jeg kiggede ned. Jeg tog en dyb indånding og lukkede øjnene, da jeg brød gennem vand overfladen og under vandet. Jeg åbnede øjnene og kiggede forvirret rundt i vandet, inden jeg kiggede op og sparkede med mine ben. 

Jeg brød igen vand overfladen og gispede efter vejret, mens jeg kiggede rundt. Nathan var ingen steder at se og for hvert sekund, vidste jeg at chancen for at han var levende blev formindsket. Der lød et gisp bag mig og jeg vendte rundt, inden jeg smilede stort og åndede lettet ud. "Jeg sagde jo at der ikke skete dig noget", sagde han og vi svømmede ind mod kanten. 

Vandet drev af mig og jeg kiggede op mod skrænten, hvor Tom stod med sine mænd. De kiggede tøvende herned og gik væk igen, hvilket fik os til at juble. Jeg kiggede på Nathan og fugtede mine læber, inden jeg spurgte: "hvorfor kyssede du mig?". Han kiggede på mig og vred kanten af sin bluse. "Jeg synes det var et godt tidspunkt at gøre det", sagde han og trak på skulderne, så jeg rynkede panden. "Jeg vidste ikke om jeg skulle dø", sagde han og smilede arrogant, hvilket fik mig til at bide tænderne sammen og stikke ham en lussing. Han tog hånden op til sin kind og stirrede chokket på mig, inden jeg gik væk og mumlede: "som jeg troede du ikke kunne mere idiotisk". "Jade vent", sagde han bag mig og jeg kiggede bagud, inden jeg sagde: "jeg går ikke fra dig". "Jeg prøver at finde Mike og når jeg gør, så går jeg med ham", sagde jeg og kiggede fremad igen, mens jeg begyndte at gå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...