Abduction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2014
  • Opdateret: 2 aug. 2014
  • Status: Færdig
To brødre på flugt fra politiet, havde ikke regnet med at få en tredje passagerer med. For da den 19 årige Jade kommer til at sænke dem, tager de hende med for at hun ikke afsløre deres flugtplan. Men på vejen løber de ind i farligere problemer, hvor de alle tre er nød til at arbejde sammen for at overleve.

15Likes
10Kommentarer
2492Visninger
AA

7. 6

Der havde været en akavet stemning hele aftenen og den første der sagde noget i lang tid, var Mike. "Vi kører igen i morgen tidlig", sagde han og jeg kiggede på ham, mens jeg sank en klump. Han kiggede på mig ud af øjenkrogen og jeg slog blikket ned, mens jeg nervøst pillede ved ringen på min finger. Luke havde købt den til mig på min 18 års fødselsdag og jeg havde gået med den lige siden. 

Nathan og Mike forlod værelset og jeg lagde mig fladt ned i sengen, mens jeg åndede ud. Jeg kunne høre snak ude foran vinduet ved siden af mig og satte mig op da det var Mike og Nathan. 

"Det er ikke politiet der er efter os", sagde Mike bestemt og der var stille lidt, inden Nathan spurgte: "hvem så?". "En gruppe mænd. En bande", svarede Mike og jeg kravlede længere hen mod vinduet, mens jeg holdte vejret. De ville dræbe mig hvis de fandte ud af at jeg lyttede til deres samtale. 

"Men hvad vil de med os? Hvad har vi gjort dem?", spurgte Nathan forvirret og jeg fugtede mine læber. "De vil dræbe os", sagde Mike koldt og jeg kunne mærke blodet suse for mine øre. "En af dem vi ved en fejltagelse dræbte i banken", Mike stoppede og jeg kunne se dem bevæge sig ude foran vinduet, inden han fortsatte: "var ledernes kæreste. Og en anden i banden's søster". 

"Fuck", mumlede Nathan og tog sig til hovedet, inden han lænede sig op mod vinduet. Jeg fløj tilbage og væltede noget på bordet, hvilket fik dem til at flytte sig fra vinduet. Jeg lagde mig fladt ned med ryggen mod vinduet og lukkede øjnene, mens jeg lod som om at jeg sov.

Døren fløj op og jeg prøvede så godt jeg kunne at berolige mig selv med lydløse indåndinger. "Hvis du lyttede med Jade, så slår jeg", Nathan stoppede og Mike tyssede på ham, inden han hviskede: "hun sover kan du se". "Hun snyder os", sagde Nathan og jeg sank forsigtigt en klump. "Hvorfor er du så negativ?", spurgte Mike irriteret og der blev stille. "Hun har gjort som vi siger, har ikke prøve at stikke af", fortsatte han og der lød et suk, inden Mike fortsatte: "den eneste grund til at du er sur, er fordi hun svarer igen og det kan du lide, selvom du ikke vil indrømme det". 

•••

Der var stille i bilen. Nathan og jeg havde ikke sagt noget til hinanden siden det igår. Han havde kysset mig. Om det var for at gøre mig klar på planen om at få manden væk eller om det var for at distrahere mig, vidste jeg ikke. Eller måske noget helt andet?

Bilen tog en skarpt sving, ind på en grusvej og jeg var ved at vælte ind i vinduet, hvis ikke jeg havde taget fat i sædet. "Hvad laver du?", spurgte Nathan forvirret og jeg rynkede panden. Var det her ikke en del af planen. "Gik bag os", mumlede Mike og satte farten op, mens Nathan og jeg kiggede bagud. En gruppe biler kørte forbi os på den store vej, hvor vi få sekunder siden havde kørt på. 

"Var det?", Nathan stoppede og kiggede på mig. Jeg måtte virke forvirret. "Hvad snakker i om?", spurgte jeg og sank en klump. Nathan sank en klump og vendte sig rundt igen, inden han kiggede på Mike der sagde: "nogen er efter os?". "Politiet?", spurgte jeg dumt og han rystede på hovedet. "En bande", konstaterede han og jeg bed tænderne sammen, mens jeg kiggede ud af vinduet. "Vil de dræbe mig?", spurgte jeg bange og kiggede på Mike. Frygten i min stemme var ægte nok. 

"Måske", mumlede Mike og jeg slog blikket ned, mens jeg tog dybe indåndinger. "Så længe du er med os sker der dig ikke noget", sagde Nathan og jeg kiggede overrasket på ham. Han sendte mig et smil, jeg forsigtigt gengældte.

•••

Mike parkerede bilen foran en forladt gård og vi steg ud, mens vi kiggede rundt. Jeg trådte hen mod Nathan, som kiggede på mig og han tog fat i min arm. Han skulle til at gå, da Mike trådte ind foran os og kiggede på Nathan, inden han sagde: "jeg tror godt vi kan stole på hende". Jeg kiggede på Nathan, der nikkede og slap min arm. Han kiggede på mig og jeg sendte ham et forsigtigt smil, men han kiggede væk og marcherede op mod døren. 

Jeg fulgte langsomt efter ham og Mike brød døren op, inden han skubbede den op og gik ind. "Gå bag mig", mumlede Nathan og jeg gjorde som han sagde. Han havde hele tiden hånden på min arm, for at kunne skubbe mig væk hvis der nu skete noget. Eller det var i hvert fald det jeg regnede med var grunden. 

Mike kom ud af et rum og nikkede til Nathan, som slap mig og jeg kiggede rundt. "Vi bliver her til i morgen. Jeg flytter bilen ind i laden", sagde han og gik forbi os. Han stoppede i døren og rømmede sig, inden han kiggede på os og sagde: "vi bliver nød til at holde os sammen. Så i to kommer til at dele værelset derinde". Han pegede på en dør og jeg sank en klump, inden jeg kiggede på Nathan.

•••

Der var stille mellem Nathan og jeg da vi lå i sengen, for at skulle sove. Vi lå i hver sin side af sengen, hvilket jeg var glad for. Hvorfor Mike havde valgt at vi skulle dele seng, vidste jeg ikke og det tror jeg heller ikke Nathan gjorde. 

"Hvorfor er de der mennesker efter os?", spurgte jeg og brød stilheden. Jeg vidste det godt, men ville se om han ville fortælle det til mig. "Lang historie, du forstår det nok ikke alligevel", mumlede han og forsøgte ikke at lægge skjul på irritiationen i hans stemme. "Undskyld jeg sagde noget", sagde jeg fornærmet og trak dynen længere op over mig. Han sukkede og jeg lukkede øjnene i, inden jeg mumlede: "godnat". Der kom et grynt fra ham og jeg sank en klump.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...