Abduction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2014
  • Opdateret: 2 aug. 2014
  • Status: Færdig
To brødre på flugt fra politiet, havde ikke regnet med at få en tredje passagerer med. For da den 19 årige Jade kommer til at sænke dem, tager de hende med for at hun ikke afsløre deres flugtplan. Men på vejen løber de ind i farligere problemer, hvor de alle tre er nød til at arbejde sammen for at overleve.

15Likes
10Kommentarer
2488Visninger
AA

4. 3

Jeg vågnede ved at en bildør smækkede. Lyset stod direkte ind på mit ansigt og jeg satte mig op, mens jeg kiggede rundt. Nathan lå og sov i den anden seng, hvilket fik mig til at synke en klump. Pladsen ved siden af mig var urørt, så de havde nok delt seng. 

Døren åbnede og jeg fløj op, mens Mike trådte ind. Han kiggede på mig og sendte mig et smil, jeg skræmt gengældte. "Godmorgen", sagde han og jeg sendte ham et nik, inden jeg stod ud af sengen. Jeg gik forbi ham og ud på badeværelset, hvor jeg låste døren efter mig. Der lugtede indelukket herinde og der var varmt. Mit blik landede på vinduet og jeg åbnede det, inden jeg trådte hen mod bruseren, som jeg tændte. Mit blik vandrede hen på vinduet igen. Burde jeg stikke af. 

"Hvis du prøver at stikke af, bliver det værst for dig selv", gentog Nathan's stemme inde i mit hoved og jeg rystede tanken fra mig, mens jeg tog blusen over hovedet. Døren fløj op og et skrig forlod mine læber, mens jeg dækkede min brystkasse til. Jeg kiggede bagud hvor Nathan og Mike stod. Nathan kiggede overrasket på mig og Mike sukkede bag ham. "Hun er ikke dum, Nathan", mumlede han og gik væk, men Nathan blev ved med at stirre på mig og Mike sagde: "hun ved godt hun ikke skal stikke af". "Gider du godt lige?", spurgte jeg og han blinkede et par gange, inden han lænede sig op af dørkarmen. 

Jeg gik hen til ham og skubbede ham ud af døren, inden jeg smækkede den i og låste den. "Flot blonde bh, forresten", råbte han og jeg hamrede mod døren, inden jeg støttede panden mod den og sukkede.

•••

Der var stille da vi spiste og jeg turde ikke sige noget, eller kigge på dem. De skræmte mig, især Nathan. Mike var mere venlig og opdragen. Selvom man ikke kunne komme udenom at han var kriminel. De var kriminelle. De var mordere

"Hvorfor holder i mig fanget?", uden at tænke over det, brød jeg stilheden. De kiggede begge på mig og et grin kom fra Nathan, mens Mike bare kiggede på mig. "Fordi du kender vores plan", sagde han og jeg sank en klump, inden jeg sagde: "jeg fortæller ikke nogen noget". "Yeah right", svarede Nathan sarkastisk og jeg sendte ham et irriteret blik, mens jeg fnøs. 

"Vi tager ingen chancer", mumlede Mike og spiste videre, hvilket fik Nathan til at gøre det samme. Jeg bed tænderne sammen og sank en klump, inden jeg stak gaflen i en pasta. Da der intet køkken var, havde de købt pasta som aftensmad. Det var ikke mit yndlings måltid, men jeg var sulten og havde ingen ide om hvornår det næste måltid kom. 

Jeg kørte gaflen lidt rundt og sukkede, inden jeg igen kiggede på dem og spurgte: "har i planer om at dræbe mig?". De kiggede begge på mig og Nathan fnøs, inden han sagde: "jeg ved ikke med Mike, men jeg har skænket det en tanke". Jeg kiggede på Mike, som sendte Nathan et blik, der udstrålede skuffelse. 

Han rettede sine øjne mod mig og jeg blinkede et par gange, inden han sagde: "selvfølgelig har vi ikke det". "Men hvis du afslører noget, så gør vi måske", indskød Nathan og jeg knyttede mine hænder, inden jeg vredt spurgte: "er du vokset op og blevet til en idiot, eller er det medfødt?". De stirrede begge på mig og Nathan bed tænderne sammen, mens jeg foldede mine hænder ud og skubbede stolen ud. Jeg rejste mig og slog blikket ned, mens jeg gik hen mod badeværelset. Jeg kunne mærke deres blik på mig og det var ubehageligt. 

Jeg lukkede døren bag mig og stoppede op, inden jeg åndede ud. Tårerne pressede mod mine øjne og jeg lod dem få frit løb ned over mine kinder, mens jeg sank sammen på gulvet. Min verden havde på få minutter styrtet sammen. Hvis jeg havde holdt min kæft da jeg stod i kiosken, ville jeg ikke være her. 

Et hulk forlod mine læber og jeg holdte mig for munden, mens jeg lukkede øjnene i. Jeg savnede min bror, Luke. Min irriterende, flabede og overbeskyttende storebror som jeg boede hos. Vores forældre havde skredet fra os og Luke havde i en alder af 17 skulle tage sig af sin 8 årige lille søster, der ikke havde noget ide om hvad der foregik.

Jeg hulkede igen og lagde mig ned på jorden, mens små hulk kom fra mig. Mit blik landede på en prik på væggen, som jeg blev ved med at stirre på. Søvnen overtog mig langsomt og mine øjne lukkede faldte i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...