Abduction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2014
  • Opdateret: 2 aug. 2014
  • Status: Færdig
To brødre på flugt fra politiet, havde ikke regnet med at få en tredje passagerer med. For da den 19 årige Jade kommer til at sænke dem, tager de hende med for at hun ikke afsløre deres flugtplan. Men på vejen løber de ind i farligere problemer, hvor de alle tre er nød til at arbejde sammen for at overleve.

15Likes
10Kommentarer
2503Visninger
AA

3. 2

Bilen kørte over et hul i vejen og jeg løftede mig fra sædet i et sekund, inden jeg sad ned igen. Et suk forlod mine læber og kiggede skiftevis på Mike og Nathan. "Hvorfor har i taget mig?", spurgte jeg og et smil bredte sig over Nathan's læber. "Du ved hvem vi er", sagde han og jeg rullede øjne, hvilket fik Mike til at fortsætte: "og du ville kunne se hvilken vej vi kørte". Jeg fnøs og kiggede ud af vinduet, mens jeg fugtede mine læber.

"Hvad hedder du?", spurgte Mike og jeg kiggede på ham. Vi fik øjenkontakt i bakspejlet og jeg sank en klump, inden jeg svarede: "Jade". "Jade", Mike gentog navnet og jeg kiggede ud af vinduet. Solen var begyndt at stå op i horisonten og jeg sukkede, mens jeg kiggede ned på mine lår. Mine før hvide shorts var blevet beskidte og havde blod pletter. Min mave rumlede lidt og jeg var glad for at Mike og Nathan sad og snakkede. Så var der en chance for at de ikke havde hørt det.

"Har i noget mad?", spurgte jeg og de stoppede med at snakke. "Er du da sulten?", spurgte Nathan og jeg fnøs, inden jeg svarede: "hvorfor skulle jeg ellers spørge". "Vi glemte at tage noget med fra kiosken", sagde Mike og jeg nikkede, mens jeg fugtede mine læber. "Så du må vente", sagde Nathan og jeg sparkede til sædet, hvilket fik ham til at rømme sig og vende rundt. "Nu stopper du!", sagde han vredt og jeg lagde hovedet på skrå, inden jeg spurgte: "ellers hvad?". "Det vil du virkelig ikke vide", konstaterede han og jeg slog en latter op, inden jeg flabet svarede: "truer du mig?". Han rakte hånden frem mod mig og bilen bremsede, så vi begge røg fremad. Jeg landede ind i sædet og ned på gulvet, inden jeg rømmede mig.

"Begge to, stop så!", råbte Mike og jeg pustede, mens jeg rettede mig op. Det var svært når mine hænder var bundet bag på og mine fødder også var bundet sammen. "Nu kan du ligge dernede, prinsesse", sagde Nathan og Mike råbte: "Nathan". Der blev stille i bilen og vi begyndte at køre igen. 

•••

Jeg havde endelig fået kæmpet mig op på mine knæ og sidde, da bilen bremsede og jeg væltede igen. Et irriteret suk forlod mine læber og dørene åbnede, efterfulgt af at de blev smækket i. Jeg kravlede hen mod døren og døren åbner. "Så er vi her, prinsesse", Nathan's hæse stemme fylder mit øre og jeg ruller med øjnene, inden han tager fat om mig og hjælper mig op og stå. "Wow, kan du være venlig", mumlede jeg, hvilket medførte at han slap taget om mig og jeg landede på jorden. En smerte skød gennem mit hoved og jeg rømmede mig, mens små lysene prikker fyldte mit syn.

"Nathan", brummede Mike og løftede mig op i hans arme. Jeg blinkede et par gange og kiggede ind i øjnene på Mike, som sendte mig et lille smil. "Værelse 20", mumlede han og rakte Nathan en nøgle. Jeg kiggede rundt i området. Vi var ved et lille motel, som lå en times kørsel væk fra kiosken. 

Jeg blev båret ind på værelset og Mike lagde mig i en af sengene, inden han tog en kniv frem. Jeg stivnede og et skævt smil bredte sig over hans læber, mens han skar rebene over og sagde: "jeg gør dig intet, bare rolig". "Men jeg kan ikke love noget", sagde Nathan og tog fat om mine hænder med den ene hånd, inden han løftede sin anden hånd hvor der var en kniv. Jeg stirrede skræmt på ham og han grinede lidt, inden han skar rebene over og jeg rykkede mine hænder til mig. Han rejste sig og jeg kiggede på Mike, som også gik væk. 

De snakkede lavmælt til hinanden og jeg trak benene op under mig, mens min underlæbe dirrede. De stoppede med at snakke og kiggede på mig, hvilket gjorde mig utryg. "Hvorfor kigger i sådan på mig?", mumlede jeg spørgende og et skævt smil bredte sig over Nathan's læber. 

De gik hen mod mig og jeg bed tænderne sammen, mens jeg skiftevis kiggede bange på dem.

"Vi har nogle regler, nu hvor du skal med os", sagde Mike og jeg nikkede. "1. Du gør som vi siger", sagde Mike og jeg nikkede, mens jeg fugtede mine læber og Nathan fortsatte: "2. Hvis du prøver at stikke af, bliver det værst for dig selv". "Og 3", Nathan stoppede og lænede sig frem mod mig, inden han sagde: "vi har dræbt mennesker før, vi har intet imod at gøre det igen". "Det er ikke en regel, det er en konstatering", svarede jeg flabet og han stivnede, mens Mike brød ud i grin og Nathan sagde: "jeg tager snart den sidste konstatering i brug". Han lagde tryk på konstatering og jeg fnes, inden jeg spurgte: "på dig selv eller hvad?".

Han greb fat om min kæbe og jeg stivnede, inden jeg sank en klump. Han løftede mit hovede, så vi havde øjenkontakt. "Det bliver nok dig der er mit først valg", vrissede han og jeg drejede mit hoved, men han drejede det hen mod ham igen. "Nathan, slip hende", sagde Mike bestemt og Nathan kiggede på ham, inden han slap taget om mit ansigt og gik væk. "Find et eller andet at spise", sagde Mike og jeg slog blikket ned, inden døren smækkede og vi blev efterladt i stilhed.

"Hvis du vil have at han lader dig være, så skal du stoppe med de flabede kommentarer", sagde Mike og jeg kiggede på ham, inden jeg nikkede og fugtede mine læber. "Men ignorer ham", sagde han og gik hen mod et andet rum, som han åbnede døren til og gik ind i. Han lukkede døren og jeg kiggede skræmt rundt i værelset, inden jeg lukkede øjnene i og en tårer trillede ned over mine kinder. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...