Abduction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jul. 2014
  • Opdateret: 2 aug. 2014
  • Status: Færdig
To brødre på flugt fra politiet, havde ikke regnet med at få en tredje passagerer med. For da den 19 årige Jade kommer til at sænke dem, tager de hende med for at hun ikke afsløre deres flugtplan. Men på vejen løber de ind i farligere problemer, hvor de alle tre er nød til at arbejde sammen for at overleve.

15Likes
10Kommentarer
2483Visninger
AA

18. 17

Jeg havde fortalt Luke alt. Om hvordan Nathan og jeg havde skændtes, men havde endt med at få følelser for hinanden. Hvordan de begge passede på mig, hvordan Tom også hjalp mig. Hvordan jeg havde ladet mig blive reddet af Mike og Nathan, for at kunne finde ud af deres adresse. Hvordan jeg havde afsluttet alt mellem Nathan og jeg. Der var bare en ting jeg havde undladt.

"Luke", hviskede jeg og pillede rastløst ved min ring, inden jeg kiggede på ham. "Jade", sagde han og smilede, inden han tog fat om mig og gav mit et klem. "Der er en ting jeg har glemt at fortælle dig", mumlede jeg og han slap mig, mens han kiggede forvirret på mig. "En af Tom's mænd", jeg stoppede og slog blikket ned. "Han, voldtog mig", det sidste kom ud som en hvisken og Luke stivnede, inden han vredt sagde: "jeg dræber ham". 

"Det kan du ikke gøre", sagde jeg og løftede mit hoved. Han kiggede forvirret på mig og sukkede derefter, inden han sagde: "du skal ikke sige at han er en god nok mand og bla bla bla". "Du kan ikke dræbe ham", sagde jeg og han rullede øjne, inden jeg svarede: "for han er allerede død". Han rynkede panden og kiggede spørgende på mig. "Har du?", spurgte han og jeg rystede på hovedet, mens jeg kiggede fremad og sagde: "Tom". Han sukkede og jeg kiggede på ham.

"Jeg ved ikke Jade", mumlede han og kørte nervøst en hånd gennem hans hår, iden han drejede hovedet en anelse og så på mig. "Jeg stoler ikke på ham", sagde han og jeg sukkede mens jeg kiggede væk. "Han er fars lillebror", sagde jeg og kiggede på ham igen, hvilket fik ham til at sige: "hvordan ved du at han ikke lyver?". "Hvad ville han få ud af at lyve?", spurgte jeg og han sukkede højlydt. "Han er lejemorder forhelvede", sagde han og jeg kiggede væk, mens han hævede stemmen i takt med at han snakkede: "det hele kan være et skide set up for at få ram på os?". "Nathan og Mike arbejder sikkert sammen med ham", sagde han og jeg rejste mig, så han kiggede spørgende på mig. "Kan du ikke bare for en gangs skyld stole på mig?", råbte jeg såret og gik op af trapperne, inden jeg skubbede døren op med min skulder og gik ind. 

Alle mændene stirrede chokket på mig og jeg løftede det øjenbryn, inden jeg spurgte: "gider i lige?". De rømmede sig og kiggede alle væk, hvilket fik mig til at fortsætte ind i stuen hvor Nathan sad på sofaen, og Tom ved spisebordet. Nathan kiggede op og da han så mig, slog han blikket ned igen. Jeg havde virkelig såret ham dybt. 

Jeg satte mig ved bordet og Tom så på mig. "Jade", hilste han og jeg nikkede kort, mens jeg pillede ved en sprække i bordet. "Hvad sker der?", spurgte han og jeg kiggede forsigtigt op, inden jeg sagde: "Luke stoler ikke på dig". Han så ikke overrasket ud, hvilket forvirrede mig lidt. "Jeg dømmer ham ikke - jeg ville hellere ikke stole på mig", sagde han og jeg sank en klump. "Jeg gør jer intet. Men det førstehånds indtryk folk får af mig er altid det samme", sagde han og lænede sig frem mod mod. 

"Bombe", skreg en person i lejligheden og Tom fløj op, inden han greb min arm og puffede mig hen mod vinduerne. "Jeg finder din bror", sagde han og styrtede ud mod hoveddøren. Jeg vendte mig mod Nathan som rejste sig. "Væk nu", skreg nogen og jeg satte i løb. Nathan greb min hånd og vi løb hen mod vinduerne. Der lød et brag og vi hoppede gennem vinduerne, mens flammerne fra eksplosionen fløj forbi os. Vi landede i poolen og vi slap hinanden, inden vi begge svømmede hen til den modsatte kant og gispede efter vejret. Jeg kiggede bagud og kunne mærke angsten stige op i mig. 

"Luke", skreg jeg og hulkede, hvilket fik Nathan, som stod oppe på land, til at tage fat om mig og løfte mig op til ham. "Jade", hviskede han beroligende og omfavnede mig, hvilket fik mig til at hulke endnu mere. Selvom jeg havde været ond overfor mig, tog han stadig imod mig med åbne arme. "Nathan, Jade", råbte en stemme og vi kiggede fremad, hvor Mike kom gående med en pistol rettet mod mig. "Mike, hvad laver du?", spurgte Nathan forvirret og jeg kiggede på ham. "Nathan træd væk fra hende", sagde Mike vredt og Nathan trådte ind foran mig, mens han rystede på hovedet. 

Mike sukkede og skød op i luften, hvilket fik mig til at fare sammen og gå baglæns. Mike sigtede på mig og jeg snurrede rundt, inden jeg satte i løb. Et skud blev affyret og ramte ind i rækværket ved siden af mig. Jeg skreg og styrtede hen til lågen, som jeg skubbede op og styrtede ud af. Mørket omsluttede mig og jeg havde nær faldet da min fod ramte togskinnerne. "Et tog", hviskede jeg og fulgte dem i hastige skridt. Jeg kom i tanke om mobilen og tog den op af mine bukser, inden jeg tændte den. 12 % strøm.

Jeg smilede og begyndte at skrive en besked til Tom.

Mike er efter mig. Jeg følger togskinnerne bag huset. Jeg ved ikke hvilken retning jeg er gået i, men næste gang jeg ser et byskilt skriver jeg det til dig.

Jeg sendte beskeden og skulle til at lægge mobilen tilbage, men nogen skød og ramte min mobil som fløj ud af hånden på mig. Jeg kiggede bagud hvor jeg kunne skimte Mike. Automatisk kiggede jeg fremad og begyndte at løbe. Jeg bevægede mig hurtigt fremad og gispede efter vejret i takt med at jeg løb. Frygten fra at blive skudt fik mig til at sætte farten op. Mike var veltrænet, men alligevel var jeg langt foran ham. Selvom jeg ikke havde en særlig god kondition. 

Nogen tacklede mig og jeg rullede rundt i buskene ved siden af mig, inden jeg rejste mig og slog ud. Min hånd ramte et eller andet, som tog fat om mig og lagde mig ned. "Jade det mig", hviskede han og jeg hulkede. Nathan. "Lad mig være", gispede jeg og prøvede at skubbe ham væk, men han tyssede på mig og strammede grebet om mig. "Jeg prøver at hjælpe dig", sagde han og jeg bed tænderne sammen, da han tyssede igen. Der lød trin og jeg holdte vejret. Mike gik forbi os og jeg åndede lettet ud da der blev stille igen.

Nathan trak mig op og stå, inden vi kiggede rundt. Et tog nærmede sig os og jeg kiggede på Nathan, der hviskede: "vi hopper på det tog. Det er hurtigere".  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...