The Black Luck | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2014
  • Opdateret: 13 aug. 2014
  • Status: Igang
Noa har svært ved, ikke at kunne kalde sig den lykkeligste pige i verden. For kan man være mere heldig, end at komme sammen med selveste Harry Styles? Nej vel? Men da Harry en dag murer sig fuldstændigt inde på sit værelse -uden nogen form for forklaring, bliver Noa nødt til at holde hovedet højt. For prisen for at være sammen med den kendte Harry Styles er høj. Højere, end hun kunne forestille sig. Men er Noa stærk nok til at betale den pris?

38Likes
29Kommentarer
1015Visninger
AA

4. More than one problem

 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre! Havde Louis ikke sagt, at hun først kom hjem når weekenden var ovre!? Og hvad mon hun ikke står og tænker nu? Hun må have en forklaring, og det måtte være ligenu, men Louis kom mig i forkøbet. 

"E. Det er ikke som du tror! Bare slap af, så skal vi nok forklare!"

 Eleanor stod og dirrede, og lignede virkelig en der var ved at sprænge i luften.

 Hun kiggede gennemborende på mig, 

"har du ikke nok i Harry?" hun fnøs, "jeg troede du var mere end det, jeg troede jeg kendte dig!"

Den sæde smukke Eleanor, jeg ellers kendte så godt, var slet ikke til at spore.
Eleanor vendte hovedet og så på Louis,

 "jeg tror ikke jeg behøver nogen forklaring!" sagde hun såret, og man kunne se, at hendes ansigt skiftede fra vrede til svigtet. Hun stod og kiggede lidt, og udbrød så, 

"det er min natkjole!" Hun lignede en der var på renden til tårer, men hun tog en dyb indånding, vendte om på hælen og stormede ud, før jeg kunne nå at reagere.

 Louis rejste sig hurtigt fra sengen, og løb efter hende.

"E! E! Vent nu! Det er en misforståelse! E! Vent!" 

Bang!

 Jeg hørte hoveddøren blive smækket i. Der gik lidt inden Louis kom duknakket tilbage. Han satte sig på sengen med hovedet i skødet.

 Jeg fik straks skyldfølelse! Jeg satte mig hen til ham.

 "Lou.. Lou, det skal nok gå ikke?" Jeg strøg ham på ryggen. "Vi skal bare have forklaret hende misforståelsen. Så skal det nok blive godt igen. Det lover jeg." 

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, på en måde var det jo min skyld. Jeg prøvede at sætte mig i Eleanor's sted. Hvis jeg kom hjem fra byen, og opdagede hende ligge med Harry i min natkjole, ville jeg nok også reagere på samme måde. 

Louis rejste sig op og sukkede.. 

"Så har jeg jo kun dig, skat. Og du har kun mig" 

Der kom et skævt smil frem på hans læber, men det forsvandt hurtigt igen. 

"Tror du hun kommer tilbage?" Spurgte han.

 "Selvfølgelig gør hun da det!" Svarede jeg.

 "Men jeg tror ikke hun har så meget tilovers for mig, i hvert fald ikke lige med det samme." Jeg kiggede ned, og følte mig pludselig meget utilpas i hendes natkjole.

 "Hun skal bare have det forklaret," sagde Louis. "Når hun er faldet ned igen, og er klar til at tale..." 

Louis havde  en smule nedtur på resten af dagen, for Eleanor ignorerede både hans og mine opkald. 

"Hvad hvis jeg har mistet hende!?" spurgte han skeptisk.

"Lou.. Hun er en pige! Ligenu spiller hun kostbar, og når hun så får dårlig samvittighed over, at hun ikke lod dig forklare, så skal det hele nok gå. Det er bare et spørgsmål om tid!"

 Han nikkede, og gik ud for at tage sig en smøg, jeg fulgte med. 

Vi stod lidt i tavshed, indtal han sagde,

"det er ærgerligt, når nogen hater på, at jeg ryger.. Jeg mener, bare fordi jeg er kendt, så har jeg åbenbart ikke lov til at ryge, ligesom alle andre? Jeg ved jo godt det er forfærdeligt dumt, og jeg gør det også kun når jeg er nede, men stadigvæk," han sukkede. "Men jeg vil bare gerne stoppe!"

 "Nu skal du altså ikke tage det så tungt Lou! Men jeg forstår dig godt!" 

Jeg blev nødt til at finde på noget, så vi ikke bare stod og fandt alle problemerne frem.. 

"Hvad med om jeg får fat på nogen af de andre drenge? Det tror jeg vi har brug for!" Sagde jeg, og prøvede at virke opmuntrende.

"Zayn er med Perrie i Paris, og Liam er med Sophia i Calefornien ligenu, så vi har kun Niall." 

"Niall, jamen det er jo også perfekt!" Sagde jeg. "Så må vi hellere købe nogen snacks inden han kommer..!"

Jeg fik et smil frem på Louis læber, og vi gik ind igen.

Niall kom lige til spisetid. 

"Nå, hvad står middagen på? Jeg er hundesulten!" Niall smilede, og satte sig til bords. 

"Hjemmelavet burger." Svarede jeg, og stillede en tallerkenfuld bøffer ved siden af ham. Niall slikkede sige om munden.

"Hvorfor er i enlig her?" Spurgte han undrende.

"Jeg mener, hvor er Eleanor og Harry?" Spurgte han, og Louis og jeg måtte forklare ham det hele.

"Aarrhh..." sagde han, og proppede en stor mundfuld mad i munden.

"Det kan jeg godt se. Men jeg tror vi bliver nødt til at tage én ting ad gangen. Se det er fordelen ved at være single!" Niall begyndte at grine, men stoppede hurtigt, da vi ikke rigtig grinede med ham.

"Nej, okay undskyld. Det var vidst ikke lige det rette tidspunkt" sagde han flovt, og vi spiste resten i tavshed. 

 

Da jeg vågnede næste morgen var det mandag, weekenden var ovre, og det var på tide at tage hjem igen.. Hjem til Harry. For at mundre Louis lidt op, ville han og Niall tage ud og spille fodbold, men Louis ville køre mig hjem først.

"Du ringer bare, ikke Noa?" sagde han da vi nærmede os.

"Hvis det ikke er blevet bedere med ham, døren står altid åben, og det ved du godt." 

Han kyssede mig på kinden. 

"Tak Louis, og du skal vide, at det vil den også altid gøre hos mig." 

Jeg gengældte hans kindkys, og trådte ud af bilen. Jeg var nervøs, nervøs for at Harry stadig sad låst inde på værelset uden at ville tale til mig. At jeg igen skulle tilbringe de ensomme nætter alene. Men værst af alt, at skulle sidde grædende ude foran hans dør, og tigge ham til at gå ud.. Jeg tog en dyb indånding, forberedt på det værste, og trådte ind...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...