The Black Luck | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2014
  • Opdateret: 13 aug. 2014
  • Status: Igang
Noa har svært ved, ikke at kunne kalde sig den lykkeligste pige i verden. For kan man være mere heldig, end at komme sammen med selveste Harry Styles? Nej vel? Men da Harry en dag murer sig fuldstændigt inde på sit værelse -uden nogen form for forklaring, bliver Noa nødt til at holde hovedet højt. For prisen for at være sammen med den kendte Harry Styles er høj. Højere, end hun kunne forestille sig. Men er Noa stærk nok til at betale den pris?

38Likes
29Kommentarer
1007Visninger
AA

9. E's b-day 2

 

Lyt gerne til deres sang "Little white lies" mens du læser.

 

 

Vi tog hjem til Louis, og jeg begyndte at gøre lidt rent, hist og her. (Åbenbart en ting Louis ikke var den bedste til,) mens Louis fandt noget pænt tøj frem, (efter mine instrukser.) 

Men jeg havde ikke fortalt Louis hele sandheden...

Jeg ringede i al hemmelighed rundt til alle vores venner og familie... Da jeg var sikker på Louis ikke var i hørevidde ringede jeg også til Harry. 

"Alt er klar," hviskede jeg. "Har du overbevist hende, ville hun lytte?" Hvis Harrys del af planerne ikke var lykkedes, var det hele så godt som umuligt og ikke mindst fuldstændig ødelagt.

"Det var svært i starten, men hun er helt med på den nu.." Sagde han. "Hun har forstået hele misforståelsen, så det hele er klart. Men i starten ville hun ikke engang lukke mig ind. Jeg måtte skrue min charme på." Harry fniste i telefonen.

Jeg vendte øjne, og smilede for mig selv. "Godt," hviskede jeg. "Vi ses." 

Jeg begyndte også ringe til det lokale pizzaria, for at bestille omkring 40 pizzaer... Det hele var fuldstændig oppe at køre. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle arrangere noget så stort, så spontant.

"Er du okay, Louis?" Spurgte jeg. Han så lidt bleg ud. 

"Jeg er bare nervøs nu," svarede han, smilede skævt, og pilledelidt  ved kraven på hans skjorte. 

"Det er okay," svarede jeg. "Det skal nok gå," jeg smilede, og han gengældte mit smil. 

 

Efterhånden begyndte gæsterne at komme. Louis lagde slet ikke mærke til dem, for han var alt for optaget af sin nervøsitet. Han vandrede vildledt frem og tilbage inde i stuen, mens han blev ved med at tørre hænderne af i bukserne.

Gæsterne havde jeg fået til at parkere ved den nærmeste skole, så der ikke ville blive nogen mistænkeligheder i, at der pludselig holdt en hel række biler udenfor Louis og Eleanor's hus. De måtte ikke jo vide noget. Jeg fik også i al hemmelighed eskorteret alle gæsterne ind i garagen, så Louis ikke ville opdage dem. Jeg havde fået dem allesammen til at tage en ting med hver, såsom, bestik, glas, pynt o.s.v. Liam kom og klappede mig på skulderen. 

"Godt arbejde, du!" 

Jeg smilede. Det var første gang jeg havde arrangeret sådan et "surprise party" så det skulle bare lykkedes! Men jeg havde stadig en overraskelse i ærmet, en som kun Harry og jeg kendte til...

 

Klokken blev 18:00 og alle gæsterne var ankommet, jeg havde fået sat dem alle ind i situationen, og de var allesammen med på den, selvom det var med så kort varsel. Louis og Eleanor anede intet. Men da jeg havde fået styr på alle gæsterne, og kom op til ham igen, spurgte han, "hvor har du været?" 

"Nårh.. Jeg har bare været ude og ligge lidt mere makeup du ved.. Pigeting." Jeg trak let på skuldrene, som tegn på, at han ikke havde noget at bekymre sig om. Så var det ikke engang var løgn, eller, måske lidt, for jeg havde lavet en del andet, end at lægge makeup, men jeg håbede ikke han ville fatte mistanke. 

Jeg havde stukket ham mange hvide løgne den dag, men jeg tror han var så nervøs, at han ikke rigtig var mistænksom. 

Klokken blev 18:10 og jeg havde ikke set skyggen af Harry.. Hmmm... Hun havde vel ikke ombestemt sig, vel? 

Klokken 18:15 faldt meget af nervøsiteten fra mine skuldre. Åh, godt! Jeg så 
vores bil komme kørende ude foran vinduet. Eleanor sad i bilen.

Louis så det også, og lyste straks op.

"Du er jo fantastisk, Noa!" sagde han og strålede. 

"Er du klar til at gøre det?" Spurgte jeg. Han nikkede beslutsomt, og skyndte sig ud til døren.

 Eleanor åbnede forsigtigt døren, og gik direkte ind i Louis omfavnelse. 

"Undskyld.." hviskede hun. "Du må virkelig undskylde.. Jeg elsker dig, og jeg har savnet dig så frygtelig meget. Jeg skulle have lyttet til dig, jeg skulle have ventet, jeg skulle have stolet på.." Louis lagde en tyssende blid finger for hendes læber. 

"Det okay, E. Det er okay. Jeg elsker virkelig også dig. Jeg har savnet dig så ubeskriveligt meget. Tillykke med fødselsdagen.." 

Jeg udvekslede blik med Harry, og jeg gik hen ved siden af ham. Han kyssede mig på kinden, lige over mit øre, og hviskede, "godt gået min skat." 

Louis begyndte at se lidt nervøs ud, og hans øjne flakkede fra hans lomme, til Eleanor. Han tog en dyb indånding, og beslutsomheds stod malet i ansigtet på ham.

"Eleanor.. Jeg har en gave til dig." Han begyndte at fumle i sin lomme. "Det er en slags fødselsdagsgave." 

Han blev ved med fumle rundt i lommen, som om han ikke kunne finde det han ledte efter. Eleanor lagde sin hånd på hans. 

"Vent, Louis. Jeg har noget til dig først." 

"Men.." Jeg kunne se overraskelsen i hans ansigtsudtryk, men han lod alligevel Eleanor give sin gave først. Hun fandt noget frem fra sin lomme. Hun trak vejret dybt, og kiggede Louis blidt ind i øjnene

"Louis.. Vil du gifte dig med mig?" Spurgte hun.

Bum.

Det var lykkedes! Min plan var gået præcis som den skulle, og jeg kunne ikke lade være med at ånde lettet op. Det var virkelig lykkedes! Yes, yes, yes! 

Jeg kunne ikke lade være med at triumfere lettet indeni. Det hele var gået lig efter planen! Hvor heldigt kunne det lige være?

Men Louis svarede ikke 'ja.' 

Vent, hvad!?  

HVAD!?

Hvorfor svarede han ikke ja!!??

 Åh, Louis..! Hvad havde han gang i? Begyndte han nu på at tvivle eller hvad? Han ødelagde jo det hele!

 Eleanor så bekymret på ham. Hun tog ringen tilbage, som hun havde i hånden, og så ned. 

"Nej, okay.. Jeg troede bare.." sagde hun flovt. 

Louis stoppede hende. "Eleanor?" "Vil du gifte dig med mig?" Louis fandt sin ring frem, og rakte den til hende. 

Eleanor lyste op. "Ja!" Svarede hun. 

Vi gik ud i garagen, og folk stod og ventede med mad, pynt og det hele. Vi skulle fejre det forlovede par, og ikke mindst Eleanor's fødselsdag. Vi festede hele natten, og alt var alligevel perfekt. Ihvertfald den aften.

 

 

Så kom kapitel 9 ud, håber I synes om det. Igen, jeg får jo nok ikke så meget tid på det seneste, men der skal selvfølgelig nok komme flere kapitler! Mange tak for jeres likes og favoritlister!😘

OBS. Dette kapitel er ikke rettet!

Stine xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...