Forms Of Love | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
Berømmelse kan ændre en, ødelægge en psykisk, dette er nu sket for Harry Styles, fra verdens største boyband One Direction. Han ser ikke længere nogen mening med livet. For hvor hårdt er det ikke, at alle bare kender ham som Harry Styles, ham fra One Direction? Hans ex- kæreste og venner har brugt ham for berømmelse, og han er ved og opgive håbet om og finde en, der kan elske ham for netop den hán er. Derfor vælger han og tage i en lukket gruppe for mennesker med problemer i deres liv, dem som egentlig bare gerne vil have nogle rigtige venner og støtte. Her finder han en pige, der senere vil tage en helt speciel plads i hans liv, men nemt bliver det ikke.

94Likes
77Kommentarer
20246Visninger
AA

10. 7| One big disappointment

Harrys synsvinkel

”Rolig nu Harry, hun skal nok skrive. Måske hun har travlt, eller er typen der sover dagen væk? Hun skal nok skrive” forsøgte Niall og trøste mig med, hans hånd havde fundet vej omkring min højre skulder som han blidt klemte lidt. ”Hun kan da ikke holde sig væk fra dig, hun lød helt bekymret da det ikke var dig der tog telefonen” drillede han efterfølgende med, hvorefter et grin fra hans side slap ud.

Jeg derimod, rystede en smule på hovedet mens smilet voksede. ”Er det rigtigt? Eller er det bare en løgn for og få mig til og smile?” Grinede jeg og puffede til ham, vi sad inde på en café, her var næsten ingen så vi kunne sagtens snakke privat. Desuden sad vi et sted, hvor ingen andre sad omkring.

”Hvorfor skulle jeg lyve? Hun lød rigtig sød i telefonen, må jeg indrømme” mumlede han og førte burgeren op til munden, han tog en ordentlig bid og fyldte munden, så han knap nok kunne tale.

”vent lige, jeg finder lige et billede af hende på facebook. Du skal da lige se hende” mumlede jeg og fiskede mobilen op af lommen, hvorefter jeg trykkede ind på facebook og skrev hendes navn . – Elena Brooks.

Smilet bredte sig langsomt over hendes profilbillede, faktisk havde jeg ikke ansøgt hende eller noget, men det valgte jeg så og gøre nu. Derefter rakte jeg mobilen til Niall, der spærrede øjnene op.

”Hende har jeg da set før!” Udbrød han begejstret og mine øjenbryn skød helt op i panden, hvor fra kendte han Elena?

”Jeg så hende i et supermarked en dag, hun stod og kiggede på nogle parfumer og så blev hun spurgt om noget af en ekspedient. Som åbenbart blev sur eller noget, så hendes humør faldt. Jeg smilede bare til hende, inden hun forsvandt med det jeg tror var hendes mor. Hun virkede ret genert, er hun det?”

Hans ord fik mig til og falde lidt ned igen, tanken om at de måske havde været venner tilbage i tiden eller noget havde været forbi mine tanker. Men til min store lettelse, havde han kun set hende. ”Meget genert, men hun er ved og tø lidt op med mig, så det er herligt” mumlede jeg muntert, Niall sad stadig og nærstuderede billedet af hende og zoomede pludselig ind et sted på billedet.

”Hold kæft nogle brune øjne” hviskede han med åben mund, et grin banede sig vej op og jeg nikkede grinene, for det kunne jeg kun give ham ret i.

Den tydelige ringetone lød i hele rummet, min mobil og den ringetone jeg havde sat til og lyde når hun ringede. Derfor rakte jeg hurtigt ud efter den med et ivrigt blik i øjnene, som Niall begyndte og grine voldsomt over, men jeg fik min mobil.

”Elena?” Mumlede jeg da jeg tog mobilen, ”Hej, er du først vågnet nu sovetryne?”

Hendes grin lød i nogle korte sekunder, inden hun rømmede sig. ”Sorry ja, har du da ventet på jeg har skullet ringe? Og er det Niall der sidder og griner?”

”Ja han griner så højlydt” mumlede jeg og Niall så skulende mod mig, maden gik han kort efter i krig med og jeg rystede på hovedet. ”Men jeg tænkte på, om du kunne have lysten til og besøge mig i aften? Jeg kan sagtens komme og hente dig, eller komme over til dig. Dit valg.”

”Du kan komme over til mig, hvad siger du til omkring ved klokken 19? Eller vil du komme og spise med?” Spurgte hun.

Tænkende så jeg på Niall, der så spørgerne og uforstående på mig hvorfor jeg så på ham. Men jeg ignorere det blank og koncentrerede mig om jeg skulle sige ja eller nej. Jeg ville jo højest sandsynligt møde hendes mor så, måske sidde og føre en samtale med hende over spisebordet. Ville Elena synes det var akavet, at jeg allerede skulle møde hendes familie sådan rigtigt? Men alligevel, hun tilbød det selv. ”Jeg kommer klokken 17, så kan jeg spise med, vi ses i aften babe.”

”Vi ses Harry, pas på dig selv” kort efter blev der lagt på, og jeg sad lidt og kiggede på min iphone.

”Nå? Så du skal møde hendes familie?” Drillede Niall, men jeg gav ham et blidt spark over benet og han skulede endnu en gang mod mig. ”Ey! Jeg skal nok stoppe med og drille så, hvis du skal sparke sådan” grinede han muntert.


Klokken var omkring 16:02 og jeg sad på computeren og tjekkede mails, men endte hurtigt på twitter, hvilket jeg vidste ikke var nogen god ide. Men jeg gjorde det alligevel, af ren nysgerrighed.

En artikel i et sladderblad var linket i en besked fra en fan, af ren nysgerrighed efter hvad de efterhånden skrev om mig, trykkede jeg på linket og blev bragt hen til en af Englands største sladderblade.

Harry Styles, på randen til og bryde sammen.

Overskriften stod med store fede bokstaver, langsomt mærkede jeg mit hjerte begyndte og banke nogle takter stærkere og jeg sank en klump. Bare titlen lød til at være en hård artikel, men alligevel læste jeg videre.

Harry Styles fra One Direction, siges at være på randen til og bryde sammen psykisk. Rampelyset er måske ved og være for meget for ham, og efter siges skulle han være begyndt og afvise fans i og tage billeder med ham. Hjerteknuseren knuser nu flere hjerter end nogensinde før, han svigter hans fans. Hvor længe går der mon, før One Direction har et medlem mindre?

Mere skulle jeg ikke læse, før jeg sad med ansigtet begravet i hænderne og klemte mine øjenlåg sammen.

Hvordan kunne de skrive det? Jeg elskede vores fans.

Tankerne fløj rundt i hovedet og kvalmen steg langsomt, måske jeg var skylden til at vi solgte mindre billetter og cd’er? Måske jeg var skylden til vores tab på fans, jeg svigtede dem måske, skuffede dem?

Uden og tænke mig videre om, gik jeg ind på twitter igen og skrev et tweet .  – I'm sorry to disappoint you..

Måske jeg ikke skulle skrive det,  men alligevel gjorde jeg det og sendte det ud. Kort efter blev jeg bombaderet med svar. Mit blik søgte dog kun de dårlige, dem var der efterhånden flest af.

Anspændt knyttede jeg hænderne med et trist udtryk i ansigtet, min vejrtrækning hævede sig og kort efter stod jeg op og farede ud af døren. De havde ret, jeg kunne ikke klarer mere snart.

Jeg var trods alt bare et menneske, ligesom alle andre.

Hurtigt fik jeg flået døren åben og satte mig ind, fuldstendig glemt alt om min aftale med Elena kørte jeg mod skoven, et sted jeg måske kunne være alene uden og blive overfaldet af fans og paparazzier.

Hvert sekund, så jeg mig i bakspejlet for og sikre mig ingen fuldte efter mig. Men ganske rigtigt, jeg var alene som jeg ønskede det.

”Forhelved” mumlede jeg, da jeg så hvad klokken havde rundet. 19:12. Jeg havde glemt min aftale med Elena, hvordan kunne jeg glemme det?

Af alle personer, var hun næsten den jeg glædede mig allermest til og se. Og så sker dette, jeg glemmer en aftale.

I ren raseri, bankede jeg hånden ind mod rattet og gemte kort efter ansigtet i hænderne for og få styr på mig selv igen. Derefter satte jeg kursen mod hendes hus, måske havde jeg stadig chancen for og rette op på det hele? Måske hun ville tilgive mig.

Efter små ti minutter, holdte jeg i indkørslen til hendes hus og jeg steg ud af bilen. Til min store skræk, sad hun på trappetrinnet og ventede på mig. Det skar i hjertet ved tanken om, at hun havde siddet og ventet på mig i over to timer.

Tøvende gik jeg mod hende, mens jeg nervøst pillede ved mine bilnøgler jeg stadig havde i hænderne. ”Elena?” Mumlede jeg og vippede hovedet let på skrå, krøllerne hoppede og dansede let i vinden.

Da hun så op, forsvandt det lille smil jeg havde fået frem ved synet af hende. Hun havde grædt, hun havde nok troet jeg havde brændt hende af.

”Det er lige meget, du kan bare gå igen, jeg forstår det godt Harry. Det var tåbeligt og tro vores samtaler og møde betød noget for dig” sukkede hun og der så jeg hendes mobil hun havde i hånden, skærmen lyste stadig op og jeg så at hun var inde på twitter. Der slog det mig, mit tweet kunne sagtens lyde som om det var til hende. Og da jeg jo ikke kom til tiden, troede hun måske det var min måde og sige at jeg ikke gad se hende mere eller noget.

Tøvende tog jeg de sidste par skridt mod hende, men hun ville knap nok se mig i øjnene. ”Vores samtaler og møder betød noget for mig Elena, rigtig meget. Undskyld jeg kommer for sent, jeg så ikke på klokken.”

Et fnys lød fra hende ”Så ikke på klokken? Du skrev dit tweet nøjagtig der hvor du skulle være her Harry? Du behøver ikke finde på nogen undskyldning, jeg havde bare håbet på du var anderledes, men jeg tog fejl.”

Hendes ord gik lige ind og jeg stod lamslået og så på hende, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Havde jeg virkelig forspildt min chance? En af mine eneste chancer for og få en, som så mig som en rigtig person og ikke som en der var kendt?

”Det og være kendt har virkelig steget dig til hovedet, men jeg håber du bliver lykkelig en dag, for lige nu er du det ikke kan jeg se. Det kunne jeg se fra dag et, bare dine øjne stråler af det.” Mumlede hun og rejste sig op, af ren refleks rakte jeg ud efter hende med et undskyldende blik.

”Elena, vil du ikke godt tilgive mig? Jeg skal nok gøre det godt næste gang, lad mig tage dig et sted hen i morgen, bare os to alene” prøvede jeg med.

Hun så endelig op, så direkte ind i mine øjne og skabte øjenkontakt. Jeg kunne se hvordan hun tøvede med om hun skulle sige ja eller nej, jeg håbede inderligt at ordet ja ville forlade hendes læber.

Men det gjorde det ikke.

”Lad mig tænke over det, jeg skriver til dig i aften eller i morgen tideligt.”

Med de ord, forsvandt hun indenfor og lukkede døren efter sig, hun så ikke på mig eller smilede det mindste.

Tanken om at jeg måske havde ødelagt vores venskab gjorde ondt, jeg holdte da af hende og nød hendes selskab. Derfor var jeg mere end bange for, at dette var ødelagt nu. At chancen var spildt.

Efter mødet med Elena, havde jeg kørt hjem til Niall hvor jeg nu sad og kiggede på min iphone hvert minut for og se om hun havde skrevet. Mit blik var som limet fast til skærmen, håbede inderligt på at hun ville skrive i aften og ikke i morgen tidelig. For søvn, det var nok ikke det jeg ville få meget af denne nat så.

”Harry.. Hun skal nok tilgive dig, hun skal nok give dig en chance til” sukkede Niall og tog mobilen fra mig, hvorefter han forsigtigt lagde den på bordet for og få min opmærksomhed.

Langsomt nikkede jeg og vendte blikket mod ham ”Men hvad hvis hun ikke gør? Jeg er sådan en idiot og glemme vores aftale, hvordan kunne jeg også det? Hvorfor skal de satans journalister skrive sådan noget om mig?” snerrede jeg lavmælt af mig selv, hvorfor kunne de ikke bare lade mig være for en gangs skyld, bare i nogle måneder, så jeg igen kunne samle mig selv sammen.

Men problemet var bare, at de var efter mig 24 timer i døgnet, de ventede bare på jeg gjorde noget forkert, så de kunne vende det op til et kæmpe stort problem. Jeg skulle konstant tænke over hvad jeg gjorde, det var en pinsel.

Lige som Niall skulle til og svarer, lyste min iphone skærm op og jeg rakte ud efter den. Hendes navn stod tydeligt hen over skærmen, Elena Brooks.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...