Forms Of Love | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
Berømmelse kan ændre en, ødelægge en psykisk, dette er nu sket for Harry Styles, fra verdens største boyband One Direction. Han ser ikke længere nogen mening med livet. For hvor hårdt er det ikke, at alle bare kender ham som Harry Styles, ham fra One Direction? Hans ex- kæreste og venner har brugt ham for berømmelse, og han er ved og opgive håbet om og finde en, der kan elske ham for netop den hán er. Derfor vælger han og tage i en lukket gruppe for mennesker med problemer i deres liv, dem som egentlig bare gerne vil have nogle rigtige venner og støtte. Her finder han en pige, der senere vil tage en helt speciel plads i hans liv, men nemt bliver det ikke.

94Likes
77Kommentarer
20261Visninger
AA

8. 5| The first time

Elenas synsvinkel

Den mørkeblå stramme kjole, som jeg fik af min mor i det store center forleden dag lå klar på sengen. Sammen med en stor lang cardigan og et par sorte ballerinaer. Jeg var ikke typen, som ville gå i super fint tøj og stadse mig op fordi jeg havde en date. Eller date og date, det kunne man vidst ikke kalde det. Det var en aftale som jeg var tvunget til og tage af sted til, jeg havde jo ikke noget valg andet end og tage imod.

Jeg stod med et håndklæde omkring kroppen, mens mit blik lå på spejlbilledet af mig selv i spejlet. Det lange mørke hår havde den perfekte længde til min krop og til min ansigts form, de mørkebrune dådyrs lignende øjne var fremhævet og de fyldige læber lette lyserøde. Jeg havde ikke noget imod mit udsende, men jeg elskede det heller ikke. Det eneste jeg var glad for ved mit udsende var mine øjne, dem havde jeg altid fået mange komplimenter på.

”Er du snart ved og være klar til den store aften?” Spurgte min mor, der stod i dørkarmen og betragtede mig. ”Hvad med at vi laver nogle løse afslappede krøller i dit hår?” Spurgte hun videre og gik hen bag mig, i hånden havde hun et krøllejern af hendes eget.

Jeg nikkede lidt som svar og sendte hende et smil, hvorfor ikke? Jeg havde god tid, og hvis jeg bare gik og ventede ville jeg sikkert få kolde fødder og bakke ud.

”Din første date, hvor er det vildt.. At min lille pige skal ud med en fyr” grinede hun muntert og satte stikket i stikkontakten, så krøllejernet kunne blive varmt.

Jeg bed mig i læben og lod hende snakke videre, ”Og det var Harry han hed ikke? Ham der fra.. hvad er det nu det hedder det drengeband alle piger nu til dags dåner over? Lederen fortalte mig det.”

Jeg tænkte mig godt og grundigt om, for jeg var jo ikke fan. ”One Direction, men det betyder ikke noget, jeg er sådan set ligeglad med at han er berømt... Bare han er sød og behandler mig godt så er jeg glad” mumlede jeg med et smil i mundvigen, for nej, det betød intet at han var berømt. Det gik jeg ikke op i, for mig var han sådan set bare Harry, en helt almindelig ung fyr på omkring min alder. Ikke Harry Styles fra One Direction.

Hun nikkede og begyndte og sno en tot af mit mørkebrune hår omkring krøllejernet, som nu var varmt nok til og bruge. ”Jeg elsker din indstilling, jeg er så stolt af dig Elena. Det skal du vide” smilede hun stort.

Jeg kunne ikke lade være med og smile over hendes ord, ”Jeg håber bare han er god ved mig, og ikke en nar der tænker med de nedre dele” sukkede jeg og bed mig i læben.

”Det tror jeg nu ikke han er, bare vent og se, måske overrasker han dig positivt?” Var det sidste hun sagde, inden hun var færdig med og krølle mit hår. Bløde løse krøller der nu hang over mine slanke skuldre, formede sig pænt om mit ansigt.

Jeg så efter hende, da hun gik ud af mit badeværelse og efterlod mig alene så jeg kunne blive færdig. Det gjorde jeg også nogenlunde hurtigt, for jeg brugte ikke andet make-up end mascara for og fremhæve mine øjne og de lange ellers helt sorte øjenvipper. Tøjet kom jeg hurtigt i og jeg satte mig ude på altanen i en stol, for og køle lidt ned inden klokken snart ville runde 18:00, den tid han ville hente mig. Nervøsiteten var begyndt og melde sin ankomst, sommerfuglene i maven, kvalme og kolde hænder.

Måske var det her en dårlig idé?

En sort bil med tonede ruder blev parkeret i min indkørsel, efter hvad jeg kunne se heroppe fra og jeg sank en klump der bare voksede i min hals. Det skete altså nu, min første stævnemøde med en fyr.

Jeg bevægede mig indenfor og ned af trapperne, lige akkurat i tide til og hørte dørklokken ringe. ”Jeg skal nok åbne mor” kaldte jeg, da jeg så hendes skikkelse komme gående igennem gangen med et kæmpe smil.

Hun virkede næsten mere spændt end mig, jeg derimod var bare nervøs.

Jeg tog fat om håndtaget og trak ned, så døren blev åbnet og mit blik mødte hans omgående.

Han stod længe bare og betragtede mig, med lette adskilte læber mens han lignede en der ville sige noget men ikke kunne.

”Hej” mumlede jeg, for og bryde den akavede stilhed der lå over os. Jeg kløede mig lidt op af armen og lod blikket glide ned i gulvet, hvor jeg så ned på mine fødder derefter.

”Jeg troede næsten du ville få kolde fødder, men det ser du vidst ikke ud til og have. Du ser fantastisk ud, Elena..” Sagde han langt om længe, Harry stod op af dørkarmen da jeg så op igen og hans blik landede på min mor der stod bag mig.

”Og du må være hendes mor, rart og møde dig, jeg skal nok passe godt på din datter” mumlede han og rakte hånden frem, som hun tog imod og trykkede. ”Harry” præsenterede han sig selv.

Med en hurtig bevægelse gav jeg min mor et kram, samt et kys på kinden inden jeg lukkede døren efter mig og Harry. Jeg ville ikke til en akavet samtale mellem jeg, Harry og min mor.

”Hvad skal vi så?” Spurgte jeg og holdte mit blik ned mod jorden, bilen foran os havde jeg allerede beundret. Det var en helt sort bil med tonede ruder, så man ikke kunne se hvem der sad indeni. Men jeg vidste nu godt hvorfor, han prøvede vel bare og beskytte mig fra at hans fans og alle andre ikke fandt ud af hvem jeg var. Så ville det hele nok gå galt lige fra starten af, det ønskede jeg ikke. Faktisk så ville jeg helst være anonym i forhold til og være sammen med Harry, det håbede jeg bare på ville lykkedes i løbet af hele dagen i dag.

 

Harrys synsvinkel

Hendes spørgsmål fik mig til og tænke mig en smule om, for faktisk var det ikke fast det vi skulle lave. Jeg havde to ideer til hvad vi kunne, men jeg vidste ikke hvad hun helst ville så jeg ville gerne spørger hende først. ”Enten så tager vi hjem til mig og laver mad eller bestiller noget, så kunne vi se en film eller snakke, lige det du vil hjemme hos mig. Eller vi kunne tage ud til den nærmeste ude biograf i bilen, der er alligevel ingen der kan se det er os, så der sker intet ved det.” Begyndte jeg og vendte blikket mod hende, søgte måske lidt hendes øjenkontakt for og se om hun var nervøs. ”Men det er op til dig, det du helst vil gør vi Elena,” afsluttede jeg og sendte hende et skævt smil.

Hun nikkede lidt for en kort stund, mens hun bed sig i underlæben. Noget som jeg fandt utrolig sexet så jeg rømmede mig kort, så hun så på mig med et spørgerne blik. ”Hjem til dig og lave mad, jeg vil gerne se hvordan du bor” mumlede hun langt om længe og jeg åbnede bil døren for hende, mens jeg nikkede som et svar. Jeg kunne faktisk godt lide hun valgte det, virkede også mere personligt på en måde og være hjemme hos mig.

Jeg havde valgt ikke og tage bodyguards med denne gang, jeg ville ikke skræmme hende væk eller gøre hende utilpas.

”Hvor langt væk bor du så?” Spurgte hun, jeg lukkede døren for hende og gik om for og sætte mig ind bag rettet. Mens jeg tænkte over hvad jeg skulle svarer, satte jeg mig ind bag rattet og tændte for motoren så den brummede.

”Et par minutter kun, jeg bor ikke så langt væk fra dig heldigvis” smilede jeg og kørte ud af indkørslen, dog havde jeg en smule svært ved ikke og betragte hende imens, for den kjole sad virkelig godt på hende, de lange model lignende tynde ben og den måde hun sad og pillede nervøst ved ærmet i cardiganen var bare sødt. Jeg var glad for at hun ikke havde fået kolde fødder, jeg skulle nok give hende en god date, regnede jeg med.


”Velkommen til mit hjem, eller hvad man nu siger” et grin fandt vej op og jeg kløede mig lidt i nakken med et akavet smil, hvis jeg skulle være ærlig så gjorde hun mig let nervøs. Jeg ville jo ikke gøre noget forkert.

”Her er da fint, du er heldig du er flyttet hjemmefra, gid det var mig” mumlede hun næsten utydeligt, men jeg kunne lige ane hvad hun sagde.

Jeg så over på køkkenborder hvor jeg havde lagt noget frem, noget til og lave italiensk mad. ”Jeg håber du kan lide italiensk mad, ellers må vi jo finde på noget andet. Men kan du lide det?” Spurgte jeg og lænede mig op af køkkenbordet, da vi nåede derhen, hun satte sig op på køkkenbordet ved min side og studerede grøntsagerne der lå fremme. Dem som altså ikke skulle ind i køleskabet.

”Selvfølgelig kan jeg det, jeg er ikke så kræsen Harry..”

Usikkerheden og nervøsiteten var tydelig og høre i hendes stemme, men jeg sagde ikke noget til det. Jeg prøvede sådan lidt og lade som ingenting, men det ikke så godt hen af vejen. ”Du behøver ikke være nervøs, jeg gør dig intet og er altså ikke ude på og gøre dig til grin eller sådan noget Elena. Du kan godt være tryg hos mig.” Ordne røg ud af mig og jeg bed mig i indersiden af kinden, hvorfor kunne jeg ikke lærer og holde mine ord i mit hoved?

Hendes blik mødte mit i nogle korte sekunder ”Det er lettere sagt end gjort Harry, jeg stoler ikke på dig bare fordi du er sød ved mig. Der skal meget mere til for og vinde min tillid. Sorry..” Mumlede hun og sendte mig et undskyldende smil.

Allerede der vidste jeg at det hele ikke gik så godt, det gik i hvert fald bedre før jeg havde sagt de sætninger til hende.

”Ja selvfølgelig, det forventer jeg heller ikke.. Jeg ville ligesom bare rigtig gerne fortælle det, for ja. Undskyld jeg sagde det, men lad os få det bedste ud af tiden og glemme jeg sagde det. Ikke?” Spurgte jeg og lagde min hånd på hendes lår, nussede hende kortvarigt inden jeg trak hånden til mig igen.

Et smil tegnede sig over hendes læber ”Lad os det.”

Efter vi havde fået lavet maden, satte vi os ind til mit spisebord hvor vi nu sad mens noget musik kørte i bagrunden og nogle stearin lys var tændt rundt omkring i rummet. Jeg havde virkelig prøvet og gøre det en smule romantisk.

Et kort grin lød fra hende, men grinet blev hurtigt kvalt og hun rømmede sig.

”Hvad?” grinede jeg med et spørgerne blik, hvorfor grinede hun? Havde jeg noget siddende i ansigtet eller havde jeg spildt et sted på mig selv?

Hun rystede ivrigt på hovedet og bed sig endnu en gang i læben, jeg måtte anstrenge mig for ikke og lade blikket ende på hendes lette fyldige læber. ”Det her er bare min første date.. Så du må undskylde hvis jeg ikke lever op til forventningerne du havde til mig” hviskede hun efter nogle korte sekunders stilhed.

På en måde så chorkerede det mig, havde hun virkelig aldrig været på en date før? Hvordan kunne det lade sig gøre? Hun virkede jo til og være ufatteligt sød, men hun havde også udsende med sig måtte jeg indrømme.

”Altså så du har heller aldrig blevet inviteret ud?” Hun rystede let på hovedet og sænkede blikket ned i hendes tallerken, jeg var målløs, var jeg hendes første date nogensinde? Så ville jeg da have gjort meget mere ud af det end dette, måske var det her skuffende for hende?

Måske havde hun forventet mere.

”Men det her er hyggeligt, jeg kan godt lide du ikke slæbte mig med ud i blandt mange mennesker. Så havde du aldrig fået mig ud af bilen” grinede hun denne gang, en klokkeklar lys latter der fik smilet på mine læber til og brede sig. Men smilet bredte sig også over hendes ord, så hun synes altså det var hyggeligt. Så var vi i hvert fald to der synes det.

”Så er vi to der synes det er hyggeligt, men må jeg spørger.. Hvorfor ville jeg ikke have fået dig ud af bilen, hvis jeg havde planlagt noget i blandt andre mennesker end bare mig?” Spurgte jeg, langsomt rykkede mine øjenbryn sig mod hinanden og nogle rynker tegnede sig over min pande med et spørgerne udtryk i de grønne øjne.

”Social angst.”

Med et opmuntrende smil på læben, rakte jeg ud efter hendes hånd der lå på bordet og nussede hendes håndryg kærligt. Dog gik det kun korte sekunder, inden hun trak hånden til sig igen. Men hendes hånd var kold, mere end kold. Tydelig tegn på hendes nervøsitet, hun trak derfor også ærmerene over hendes små fine kvindelige hænder og sendte mig et lille smil.

Et smil som jeg kun kunne gengælde ”Det er jeg ked af, men det skal du nok komme dig over på et tidspunkt. Det er blot et bump på din vej i livet Elena” forsikrede jeg hende om, mine ord gav tydelige tegn og hendes smil bredte sig.

”Jeg vil gerne vide noget om dig, fortæl mig lige det jeg må vide om dig Harry. Din rigtige historie, jeg vil ikke høre noget om din berømthed eller sådan noget, jeg vil vide noget om díg.”

Hendes ord kom bag på mig, det havde der aldrig været nogle der havde sagt. Folk var altid interesseret i min berømmelse, allerede der vidste jeg hun var anderledes frem for alle de andre piger jeg kunne finde ude i verden. Der sad jeg bare, for nogle minutter og tænkte over hvad jeg skulle fortælle. Hvad hun kunne finde interessant og vide om mig, for jeg var van til og fortælle om berømmelsen, One Direction og ikke bare mig, Harry.

”Jo altså, mit navn er Harry Styles, har et mellemnavn, Edward. Jeg er født den 1 februar 1994, så kan du selv regne dig frem til hvor gammel jeg er. Jeg er født og opvokset her i Holmes Chapel, så det er ligesom her jeg virkelig føler mig hjemme. Jeg elsker og komme hjem til det her, bare og være mig selv.

Jeg har arbejdet i en bager, Mandville bager. Som jeg faktisk var rigtig glad for være, på trods af at jeg næsten var den eneste unge. Og de gamle tog mig altid på røven” jeg holdte en pause, da et grin banede sig vejen op. Hun grinede også af mine ord og rystede på hovedet imens, men jeg nød bare lyden af hendes latter.

”Og så ser jeg Zayn, Liam, Louis og Niall som mine brødre. ” nikkede jeg som en afslutning på den lille korte fortælling, hun måtte få flere oplysninger om mig hen af vejen.

”Næste date, så vil jeg høre om dig Elena. Så du skal ikke fortælle mig noget i dag, det gemmer vi til vores næste date.”

Hun så forbavset på mig over mine ord, men smilede så genert ”det er en aftale så Harry.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...