Forms Of Love | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
Berømmelse kan ændre en, ødelægge en psykisk, dette er nu sket for Harry Styles, fra verdens største boyband One Direction. Han ser ikke længere nogen mening med livet. For hvor hårdt er det ikke, at alle bare kender ham som Harry Styles, ham fra One Direction? Hans ex- kæreste og venner har brugt ham for berømmelse, og han er ved og opgive håbet om og finde en, der kan elske ham for netop den hán er. Derfor vælger han og tage i en lukket gruppe for mennesker med problemer i deres liv, dem som egentlig bare gerne vil have nogle rigtige venner og støtte. Her finder han en pige, der senere vil tage en helt speciel plads i hans liv, men nemt bliver det ikke.

94Likes
77Kommentarer
20251Visninger
AA

22. 19| A lot like perfection

Elenas synsvinkel

Nervøsiteten lagde sig over mig som en tyk tåge, jo tættere vi kom på Harrys mors hus. For hvad nu hvis hun ikke kunne lide mig, hvad hvis jeg sagde noget forkert eller hun ikke synes jeg er den rette for Harry?

”Du skal ikke være så nervøs, det skal nok gå” lød det opmuntrende fra Harry, der lagde hånden på mit lår mens han kørte bilen.

”Jamen jeg er nervøs, og det er der ikke så meget og gøre ved” sukkede jeg dybt, men placerede hånden på hans og nussede ham svagt hen over hans knoer. Hvorefter jeg tog hans hånd i min, langsomt førte jeg hans hånd op til mine læber og jeg pressede blidt mine læber mod hans håndryg. Inden jeg trak lidt på smilebåndet, han kunne altid få mig ned på jorden igen.

”Min mor er ikke typen der dømmer eller noget, hun giver altid folk en chance. Og efter hvad jeg har fortalt hende om dig, så elsker hun dig allerede, hvis man kan bruge de ord” grinede han muntert og sendte mig et tandsmil, et smil som jeg lyn hurtigt gengældte med et akavet nervøst smil.

Måske han havde ret, Harry havde jo allerede fortalt om mig.

”Så du skal ikke være nervøs, bare træk vejret dybt ned i maven og slap af.”

Jeg gjorde som han sagde, resten af vejen sad jeg med hovedet hvilende mod den kolde rude og så ud af vinduet. Med hånden i hans nussede jeg stadig hans håndryg og knoer, da han parkerede bilen i indkørslen og jeg beundrede huset der kom ind i mit synsfælt.

Ind igennem en rude, kunne jeg se en skikkelse ude i noget der lignede et køkken. Kort efter kom der en hånd op og jeg opdagede kort efter, at det var hans mor Anne der vinkede. Både Harry, men også jeg vinkede tilbage inden vi begge steg ud af bilen.

Hånd i hånd, gik vi hen til hoveddøren som blev åbnet og en dame der lignede Harry forfærdeligt meget i ansigtet kom til syne.

Et stort smil tegnede sig over hendes læber, da hun så på os og jeg gav slip på hans hånd så han kunne kramme hans mor. De så ikke hinanden så tit, så jeg stod ved hans side og betragtede dem med et smil klistret fast til læberne.

Man kunne virkelig se hvordan hun havde savnet ham, men nu havde jeg også stjålet alt hans tid så og besøge hans familie var ikke noget han havde gjort.

”Og du må være Elena, det er så hyggeligt endelig og møde dig. Harry har fortalt meget om dig, og når jeg siger meget så.. Mener jeg altså meget” grinede hun og lagde armene om mig i et forsigtigt kram, som jeg gengældte og jeg lod et grin slippe ud.

”Harry har også fortalt mig om dig, så det er hyggeligt og møde dig Anne” svarede jeg og mærkede Harrys hånd gribe fat om min igen, så jeg tillod mig og lade fingrene glide ind imellem hans.

Harry lænede sig ned mod mig, og jeg mærkede hans varme ånde mod mit øre, mens han hviskede ”Du skal lige se mit gamle værelse.”

Villigt lod jeg ham trække mig med ovenpå og jeg så efter Anne, der gik ud i køkkenet for og gøre det sidste klar inden vi skulle have noget jeg ville tro var morgenmad.

”Din mor virker sød, eller.. Hun er sød” grinede jeg og så mig nysgerrigt omkring, trin efter trin hang der billeder op af trapperne ved væggen og jeg betragtede hvert et. Der var både billeder af Harry, men også hans søster Gemma. Som ikke var hjemme, inklusiv Annes kæreste. Så det var Harry, jeg og hans mor denne gang.

Det måtte blive en anden gang jeg skulle møde dem, men først skulle Harry også møde min mor sådan rigtigt, hvilket han skulle når vi kom hjem igen om små to uger.

”Der er godt nok lidt rodet, fordi jeg ikke har fået hentet alle papkasserne. Men du kan da forestille mig hvordan det så ud, her har jeg opvokset” lød det mumlende fra Harry da han skubbede en dør op med hånden, værelset var lille men alligevel var der plads til en masse.

Væggene var hvide og møblerne enkle, der hang stadig nogle plakater rundt omkring og ved vinduet var der en siddeplads i vindueskarmen. Jeg kunne lige forestille mig en ung Harry sidde der, og filosofere over tingene. Tænke over livet, og drømme om fremtiden.

Der stod nogle papkasser på sengen, som stadig havde et hvidt lagen på sig og nogle dyner samt to puder. Først der opdagede jeg der lå en lille sort skikkelse i sengen, som var Harrys kat. ”Jeg vidste ikke i havde kat” mumlede jeg en smule overrasket og Harry kom med et lavmælt grin, mens hans hånd fandt om i nakken hvor han kløede sig kort.

”Det havde jeg vidst glemt og fortælle, men det er min kat” mumlede han og gav min hånd et blidt klem, inden han tog nogle skridt mod den og strøg den langsomt over hovedet. En brummen lød fra den og den løftede hovedet mod hans hånd, mens den kneb i øjnene og så op på ham.

I mellemtiden, valgte jeg og kigge mig omkring, sikre mig at jeg ikke glemte noget ”Jeg kan lige forestille mig dig her” grinede jeg, da jeg nåede hen til vinduet og gav mig til og nyde udsigten ud over skoven.

Harry skulle til og svarer, men blev afbrudt af Anne der råbte nede fra enden af trapperne ”så er der mad i to, i må gerne komme ned.”

Det gjorde vi, og vi begav os begge nedenunder til et bord fyldt med brunch.

Efter morgenmaden, sad vi nu i sofaen og fik en kop kaffe mens de snakkede om gamle minder og jeg lyttede med. Det hele var så hyggeligt, og det føltes som om jeg havde kendt dem i evigheder. Hele mit liv, for og være nøjagtig. Jeg passede virkelig ind hos dem, jeg følte mig hjemme.

”Jeg kan godt forestille mig Harry være en rigtig charmør” grinede jeg og gav ham en blid albue i siden, han derimod sendte mig et skulende blik inden han smilede. ”Det har jeg ikke brug for og være overfor andre end dig” mumlede han og jeg placerede et kys mod hans kind, mens smilet bare voksede sig stører.

”Jeg er glad for i to har fundet hinanden, og Elena du er altid velkommen her når Harry ikke er hjemme. Til hver en tid kan du bare komme og gå, det skal du vide” lød det fra Anne og jeg nikkede og sendte hende et taknemmeligt smil.

”Det skal jeg huske, tak.”

Blidt satte jeg koppen på bordet, da jeg ikke havde mere indhold i og jeg vendte blikket mod klokken og udstødte et svagt suk. Vi skulle gå om lidt, hvis vi skulle nå flyet til tiden.

”Jeg ringer så snart vi lander okay? For vi skal til og køre nu, hvis vi skal nå det hele uden stres” Harrys hæse stemme, fik mit blik til og vige væk fra klokken og mod ham og Anne der krammede.

Kort efter, fik jeg et blidt kram og hun hviskede noget mod mit øre – ”Pas på ham for mig, nu hvor jeg ikke kan længere.”

Jeg nikkede ivrigt og sendte hende et smil ”det skal jeg nok, det lover jeg.”


”Og du er sikker på det ikke styrter? De har sagt vejret er forfærdeligt i dag, det stormer og…” Mere nåede jeg ikke og sige, før han afbrød mig og lagde sine læber mod mine i et kort men betydnings fuldt kys.

”Det styrter ikke, jeg passer på dig lige meget hvad. Du stoler på mig, ikke?” Spurgte han og jeg nikkede ”så bare slap af hvis du stoler på mig” hviskede han afsluttende og placerede et kys mod min kind.

Flyet var ikke enormt, men det var stort nok til min mening. Vi sad i den dyre ende, så vi kunne få fred og Harry sad mod vinduet, da jeg nægtede og se ud. Så vidste jeg udmærket godt, at jeg enten ville gå i panik eller få det dårligt og ende ude på fly toilettet.

Så det var ikke noget der skulle ske.

Men jeg valgte og gøre som han havde forslået mig vejen herop, jeg lagde hovedet på hans skulder og lukkede mine øjne i. Men spærrede øjnene op da en dame stemme lød i højtalerne om at vi lettede om lidt, derefter lukkede jeg øjnene i igen og tog nogle dybe vejrtrækninger.

”Hvad hviskede min mor til dig?”

Harrys spørgsmål, fik mig til og åbne øjnene igen og jeg skabte øjenkontakt ”hun sagde jeg skulle passe på dig, hvilket jeg også har tænkt mig og gøre.” Svarede jeg ærligt og strøg ham over kinden ”mig slipper du ikke for, jeg vil stå ved din side igennem alt nu” hviskede jeg bestemt.

”Ved du hvad?” Mumlede han kort efter, jeg rystede på hovedet og så mod ham med et nysgerrigt blik efter svar. ”Jeg tror du er grunden til at jeg er begyndt og kunne lide og optræde igen, jeg ved at du er hos mig. Og at du en dag vil stå iblandt publikum og smile op til mig.”

Hans ord, fik mine kinder til og indtage en svag rosa farve og jeg trak op i smilebåndet ”jeg kommer til og stå i blandt publikum en af dagende Harry, godt nok skulle det være en overraskelse men du kan lige så godt få det at vide i dag. Niall gav mig en billet og spurgte om jeg ikke ville med, da han vidste du ønskede og se mig i blandt publikum og at jeg også ville se dig optræde.”

Et fnys lød fra Harry, og han rystede på hovedet mens jeg kunne se glæden i hans grønne øjne ”du er fantastisk, ved du godt det?” Mumlede han.

”Tjoeh, jeg synes også jeg er pænt fantastisk” grinede jeg ironisk og lænede mig tilbage i sædet, men Harry lagde sin hånd mod min kind og drejede mit ansigt mod hans.

”Jeg mener det” lød det bestemt fra ham ”jeg er glad for at jeg endelig har fundet den rette, fundet den pige der elsker mig som den jeg er. Jeg elsker dig, til månen og tilbage igen.”

En varm fornemmelse dannede sig i min mave, og jeg sænkede blikket med et smil ”jeg elsker også dig, himmelhøjt.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...