Forms Of Love | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
Berømmelse kan ændre en, ødelægge en psykisk, dette er nu sket for Harry Styles, fra verdens største boyband One Direction. Han ser ikke længere nogen mening med livet. For hvor hårdt er det ikke, at alle bare kender ham som Harry Styles, ham fra One Direction? Hans ex- kæreste og venner har brugt ham for berømmelse, og han er ved og opgive håbet om og finde en, der kan elske ham for netop den hán er. Derfor vælger han og tage i en lukket gruppe for mennesker med problemer i deres liv, dem som egentlig bare gerne vil have nogle rigtige venner og støtte. Her finder han en pige, der senere vil tage en helt speciel plads i hans liv, men nemt bliver det ikke.

94Likes
77Kommentarer
20246Visninger
AA

21. 18| Heaven

Harrys synsvinkel

Tanken om at jeg skulle væk fra Elena igen om ikke særlig lang tid, gjorde mig frustreret. For jeg vidste udmærket godt, at hun ikke ville tage imod en fly billet og rejse med mig væk. Men alligevel, måske jeg skulle forsøge?

Lige i øjeblikket, sov Elena stadig i hendes seng mens jeg havde givet mig selv lov til og bruge hendes pc. Tiderne på flyet passede perfekt, så jeg valgte for en sikkerheds skyld og booke to billetter.

Jeg skulle nok få hende overtalt.

”Mhmh, Harry? Hvad laver du oppe allerede?” Lød det fra en træt Elena, der med lidt besvær fik sig kæmpet op og sidde i sengen igen.

Vi valgte ikke og sove udenfor alligevel, da der begyndte og blive koldt, ret så koldt. Så vi bar alle tingene indenfor igen, og sådan som hun var viklet ind i dynen forstod jeg godt hun havde besvær med og sætte sig op.

”Ikke så meget, jeg kunne bare ikke sove mere” mumlede jeg fraværende og fik hurtigt betalt begge billetter, mens hun stadig ikke opdagede hvad jeg havde gang i. Dette skulle være en overraskelse, jeg skulle selv fortælle hende det. Ellers ville hun aldrig gå med til og tage imod en fly billet, plus hotel og det hele. Men jeg vidste at hun ikke kunne undvære mig, vi kunne ikke undvære hinanden.

”Kommer du ikke herover?” Mumlede hun træt og jeg trak på smilebåndet over hendes morgenstemme, samt hendes ret så rodede hår, det fik hende til og se uskyldig og sød ud. Hvilket hun også var.

”to sekunder” hviskede jeg lettere hæst, mens jeg lukkede hendes pc ned. Hvorefter jeg rejste mig og begav mig mod sengen, som jeg dumpede ned og ligge i ved hendes side.

Uden tøven trak jeg hende tæt ind til mig, og jeg indsnusede duften af hende. Hun duftede sødt af blomster og vanilje, det var sådan hun altid duftede, det var bare hendes duft.

”Det her kunne jeg godt vænne mig til..”

Hendes ord, fik smilet på mine læber til og vokse gevaldigt og jeg nikkede da jeg var mere end enig med hende. ”Det har du ret i, bare du kunne komme med mig” mumlede jeg tænkende, var nu det rette tidspunkt og spørger hende?

”Hvad er du ude på Harry?” Grinede hun lavmælt og drejede sig, så hun lå med fronten mod mig og ikke med ryggen mod min brystkasse.

Jeg sendte hende et uskyldigt smil, da hun ligesom havde opdaget mig. Nu var jeg tvunget til og fortælle hende det, lige nu og lige her.

”Jo altså, jeg har bestilt to fly billetter og jeg vil gerne have du tager med mig. Jeg kan ikke undvære dig på touren, og jeg vil gerne vise verden at du er min pige” mumlede jeg prøvende. Hvad hun ville svarer, vidste jeg ærlig talt ikke. For jeg vidste godt hvordan hendes holdning var til at jeg forærede hende ting, det var hun ikke specielt vild med.

Men jeg forstod hende godt, sådan som jeg var blevet behandlet af andre kvinder. Forstod jeg godt hvorfor hun var påpasselig, men det behøvede hun ikke. Jeg stolede fuldt ud på hende, det ville jeg altid gøre.

Men da et smil tegnede sig hen over hendes læber, vidste jeg allerede svaret. Derfor fik hun heller ikke lov til og svarer, jeg derimod pressede forsigtigt mine læber mod hendes i et blidt men passioneret kys.

Dette var en god start på dagen, det måtte jeg indrømme.

Kysset fortsatte lidt, inden vi begge valgte og afbryde det og jeg krammede hende ind til mig endnu en gang ”hvor er jeg glad for du tager imod det” mumlede jeg ærligt og gemte ansigtet lidt i hendes hår.

”Det er jeg også, tak” hviskede hun og jeg kunne tydeligt mærke, hvordan hun blidt nussede mig i nakken med fingerspidserne.

”Du skal ikke takke, det er mere mig der skal sige tak.”


Den store træ kurv bar jeg i hænderne, mens vi havde sættet kursen mod bageren jeg arbejdede i som ung. Jeg havde i forvejen ringet til dem, så de havde gjort alting klar i forvejen, så vi alle kunne have en hyggelig snak. Inden Elena og jeg skulle ud på picnic, stedet hvor vi skulle være, vidste jeg ikke hvor var. Da det var Elena der skulle bestemme det, og hun holdte det som en hemmelighed.

Hun gav sig ikke det mindste, lige meget hvor meget jeg forsøgte og gætte hvor det var. Jeg gætter på det var gengæld, for og holde hendes fødselsdags overraskelse hemmelig.

Elena skubbede døren op og holdte den for mig, da jeg havde hænderne fulde og ikke så godt kunne åbne døren selv. Dørklokken rungede i den lille bager og jeg så mig omkring, alt lignede sig selv næsten.

Her var hyggeligt og lyst, enkle varme farver og så snart jeg skulle til og åbne munden for og sige noget. Blev jeg afbrudt ”Harry!” Lød en velkendt stemme, hurtigt genkendte jeg den gamle dame der kom gående ud af døren og mod os.

”Barbara” grinede jeg muntert og satte kurven fra mig, hvorefter jeg blev mødt af et kæmpe bjørnekram. Et kram som jeg selvfølgelig gengældte, Elena stod og storsmilede over os og ventede på at vi blev færdige med krammet.

”Barbara, det her er Elena, min kæreste. Og Elena, det her er som sagt Barbara. Hun var min chef da jeg var en ung knægt, og hun plejede altid og gå og nippe mig i røven” grinede jeg og fik hurtigt et drilagtigt smil da jeg sagde det sidste, Barbara grinede blot og listede hen til Elena som hun omfavnede med et kram.

Hun var altid i godt humør og gæstfri, hende kunne man altid komme til.

”Hyggeligt og møde dig Elena” sagde hun og tydeligt så jeg hvordan hun betragtede Elena, men jeg forstod hende godt, Elena var en køn pige.

”Det har du gjort godt Harry” grinede hun efterfølgende.

Elenas kinder tog farve i en svag rosa farve, og med det samme kiggede hun flovt ned i gulvet over den kompliment Barbara gav mig.

”Jeg kunne ikke være mere enig” svarede jeg og lagde armen om Elena, placerede et kys oven på hendes hår. Mens jeg lod hånden stryge op og ned af hendes rygrad, blide berøringer og kærtegn.

”Harry” beklagede Elena sig hviskende og jeg sendte hende et stort tandsmil, hun skulle ikke være så genert, for det vi sagde var jo sandheden.

Uden og svare, lagde jeg to fingre under hendes hage og løftede hendes hoved en smule. Hvorefter jeg placerede et kys mod hendes næsetip ”Vi bider ikke” drillede jeg hende og hun skulede kort efter mod mig, men med et smil i mundvigen. Hun kunne bare ikke være sur på mig.

”Sikke et hyggeligt sted du har Barbara, hvordan var Harry som ung til og arbejde? Var han doven?” Elenas ord fik mig til og smile endnu mere, og jeg så afventende over på Barbara efter hendes svar.

For jeg ville da selv mene, at jeg var fremragende til arbejdet og bestemt ikke doven. Men måske var der delte meninger om det.

”Hvis jeg skal være helt ærlig, så var han faktisk rigtig god til arbejdet. Godt nok kiggede han lidt for meget på piger og sådan, men det gik. Doven var han ikke, med mindre han skulle gøre rent, så forsvandt han på mystisk vis.” Svarede Barbara og Elena sendte mig et drilagtigt blik.

”Så ved jeg at jeg skal sætte dig i gang med rengøringen hjemme hos mig,” grinede hun og jeg puffede kærligt til hende med albuen. ”Det skal du så bestemt ikke nej” svarede jeg igen og sendte hende et bestemt blik, men mere for sjov.

”Men alt i alt, så klarede han det fantastisk. Men jeg må sige han er bedre til det arbejde han har nu” lød det fra Barbara der var gået i gang med og pakke vores picnic kurv, jeg kunne se at hun lagde nogle sandwichers ned og en pose med noget jeg gættede på var søde sager.

Ellers lagde hun to flasker med saftevand ned og en stører flaske med vand, samt nogle glas vi kunne drikke af og nogle servietter samt tallerkner. Vi havde alt vi skulle bruge, inklusiv frugt som jeg havde købt og lagt ned i forvejen og andre søde sager.

”Tusinde tak for alle tingene, og det var hyggeligt og møde dig” begyndte Elena og jeg nikkede lidt, først krammede Elena hende farvel og så jeg, inden vi begge begav os udenfor igen og mod bilen.

”Hvor lang er køreturen?” Spurgte jeg med et smørret smil, måske jeg kunne lokke det ud af hende så jeg kunne gætte hvor det var vi skulle holde picnic.

”Jeg siger det ikke Harry” lød det stædigt fra hende og jeg sukkede dybt, mens jeg satte mig ind i bilen og holdte kurven i mit skød. Tæppet havde jeg igen lagt over så vi ikke skulle slæbe på for meget i hænderne, jeg ville gerne kunne holde hendes hånd imens vi skulle gå.

Som tiden gik, var vi nået hen til en parkerings plads ved en velkendt skov.

”Vi skal være på picnic ved søen, ikke? Der plejer og være blomster” mumlede jeg tænkende og et dybt suk lød ovre fra hende, der vidste jeg at jeg havde gættet rigtigt. Så et stolt dog drilsk smil tegnede sig over mine læber ”jeg er god er god til og gætte hva?”

Hun skulede let mod mig, inden hun sendte mig et smil og nikkede ”alt for god til og gætte, men nu ved du hvor vi skal hen” grinede hun og steg langsomt ud af bilen. Jeg gjorde det samme som hende, men tog kurven og tæppet med mig i hånden. Det skulle hun ikke bære på, lidt gentleman skulle man være, ikke?

Jeg tog et par skridt efter hende og lod min hånd tage hendes, straks mærkede jeg hendes fingre glide ind i mellem mine og jeg lod min tommelfinger nusse hendes håndryg svagt.

”Hvordan fandt du lige på det skulle være her?” Spurgte jeg.

”Tjoeh altså, min mor plejede altid og tage mig med herud da jeg var lille. Vi plejede og hente blomster her og lave vores egne dekorationer, så jeg vidste her ville være smukt med blomster og alt sådan noget.”

Hendes ord fik smilet til og vokse, det lød til at hun havde haft en god barndom, ligesom jeg selv. ”Nu hvor vi først rejser i morgen tidelig, hvad siger du til og stå ekstra tideligt op og så tage et smut forbi min mor og sige hej?” Jeg gav hendes hånd et lille klem, så hun så mod mit ansigt. Hun skulle ikke føle sig presset, men min mor Anne havde allerede spurgt ind til hende mange gange. Hun ville selvfølgelig gerne møde Elena.

”Det lyder godt, det vil jeg glæde mig til så. Hvordan er hun?” Spurgte hun og lukkede sine tynde fingre om det røde tæppe, da vi var nået hen til søen. Jeg gav slip på hendes hånd, så hun kunne slå tæppet ud over græsset, dog modvilligt for jeg ville ikke give slip på hendes hånd.

”Jo altså, hun er meget imødekommende og forstående. Hun har en god humor, jeg tror du vil kunne lide hende og komme godt ud af det med hende. Eller det ved jeg du vil” mumlede jeg tænkende og fulgte hendes bevægelser, som hun lagde tæppet på det let høje græs og tog kurven fra mig. ”Hun har faktisk spurgt meget ind til dig” afsluttede jeg.

Elenas blik lå hurtigt på mig og hun trak nervøst på smilebåndet ”har hun det? Hvad har hun spurgt om?” Lød det fra hende kort efter.

Da hun havde lagt alting på plads, fandt jeg hendes hånd igen og satte mig på tæppet. Trak hende med ned til mig så hun sad mellem mine ben, med ryggen mod min brystkasse ”Du skal ikke være nervøs” mumlede jeg. Hun havde intet og være nervøs for ”du er nemlig den perfekte for mig og det ved hun også godt” hviskede jeg lettere hæst, mens jeg placerede et kys mod hendes kind.

En svag rosa farve lagde sig over hendes kinder, mens smilet på hendes læber blev stører over mine søde ord. ”Så er det godt du også er den perfekte for mig, måske du gerne vil møde min mor snart også så? Måske når vi kommer hjem igen?”

”Selvfølgelig vil jeg det, og jeg vil glæde mig” mumlede jeg straks efter at hun havde afsluttet sin sætning med spørgsmålet, jeg tog fat om flasken med noget rødt væske i og fik låget skruet af. Hun fandt to glas og med lidt besvær fik jeg hældt op til os begge, uden og spilde noget.

”Jeg har faktisk aldrig været ude og flyve før” mumlede hun svagt, som jeg drak lidt af indholdet i glasset. Overrasket over hendes ord, sad jeg lidt.

”Så er det godt at du skal opleve det første gang med mig, det er hyggeligt, sådan ret afslappende med mindre man har højdestræk” svarede jeg hende og lagde hånden på hendes ene lår, som jeg svagt begyndte og nusse en smule.

”Tro mig, jeg er også glad for at jeg kommer til og opleve det med dig. Du må holde mig i hånden hvis jeg panikker, for ærlig talt er jeg ikke den der er vildest med højder.” Grinede hun og drejede hovedet, så vores næsetipper mødes. Hun placerede et blidt kys mod mine læber, et kys som jeg gengældte.

”Jeg skal nok holde dig i hånden, hele vejen.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...