Forms Of Love | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
Berømmelse kan ændre en, ødelægge en psykisk, dette er nu sket for Harry Styles, fra verdens største boyband One Direction. Han ser ikke længere nogen mening med livet. For hvor hårdt er det ikke, at alle bare kender ham som Harry Styles, ham fra One Direction? Hans ex- kæreste og venner har brugt ham for berømmelse, og han er ved og opgive håbet om og finde en, der kan elske ham for netop den hán er. Derfor vælger han og tage i en lukket gruppe for mennesker med problemer i deres liv, dem som egentlig bare gerne vil have nogle rigtige venner og støtte. Her finder han en pige, der senere vil tage en helt speciel plads i hans liv, men nemt bliver det ikke.

94Likes
77Kommentarer
20272Visninger
AA

20. 17| The birthday girl

Elenas synsvinkel

I dag var den store dag kommet, det var min fødselsdag og Harry ville komme, meget bedre kunne det vidst ikke blive.

Isaac og jeg havde brugt formiddagen på og gøre os klar, min mor havde allerede givet mig den første gave hvilket var min fødselsdags kjole – så selvfølgelig var jeg allerede iført den.

Den var enkel og lige mig, kjolen var hvid og havde blonder for neden men udover det havde hun også givet mig et par sko. Nogle hvide ikke for høje stilletter.

”Hvornår tror du han kommer?” Spurgte jeg frustreret da festen skulle til og starte, Harry var stadig ikke kommet og jeg havde intet hørt fra ham i to dage. Det bekymrede mig lidt, for mon der var noget galt, kom han?

”Han skal nok komme, lad os nu bare gå ned og få noget og spise og drikke” forsøgte Isaac sig med og fandt min hånd, som han uden tøven tog i hans og trak mig ud af mit værelse og mod trapperne.

Men jeg nåede i sidste sekund og gribe fat i min mobil, hvorefter jeg trykkede på Harrys navn og ringede ham op.

I samme sekund lød den velkendte ringetone og jeg spærrede øjnene op, han var her allerede.

”Harry” mumlede jeg ivrigt og trak mig væk fra Isaac, uden og tænke mig om bevægede jeg mig nedenunder med hastige skridt. Til jeg fandt ham, siddende med en guitar i hans skød og med en mikrofon foran sig.

”Tillykke med fødselsdagen Elena” sagde han lige så højt og tydeligt, som smilet blev stører ved os begge over synet af hinanden.

Dette var et syn jeg havde savnet, meget endda.

Med blikket som frosset fast til hans, begyndte han endelig og spille på hans guitar langsomt. Men jeg vidste samme sekund, hvad for et musik nummer det var. Et jeg elskede.

Little Things.

Smilet forhindrede sig ikke i og vokse sig stører, da jeg lænede mig op af dørkarmen afslappet og lyttede til lyden af hans lette hæse stemme der sang.

,, Your hand fits in mine

Like its made just for me

But bear this in mind

It was meant to be

And I'm joining up the dots

With the freckles on your cheeks

And it all makes sense to me

 

I know you've never loved

The crinkles by your eyes

When you smile

You've never loved

Your stomach or your thighs

The dimples in your back

At the bottom of your spine

But I love them endlessly

 

I wont let these little things

Slip out of my mouth

But if I do

It's you

Oh it's you

They add up to

I'm in love with you

And all these little things”

Han fortsatte helt til sangen næsten var slut, han sang den til mig og i alt den tid var vores blikke mod hinanden og smilet så stort som det nu engang kunne blive.

Jeg kunne ikke ønske mig nogen bedre overraskelse end det her, ingen havde nogensinde gjort noget så stort for mig.

,, I won't let these little things

Slip out of my mouth

But if it's true

It's you

It's you

They add up to

I'm in love with you

And all your little things”

Da han sang de afsluttende ord, begav jeg mig igennem menneskerne der stod og lyttede med og mod Harry. Han var hurtig til og ligge sin guitar væk og kort efter var jeg i hans favn, med tårefyldte øjne. Glædestårer.

”Tusinde tak” hviskede jeg og placerede et kys mod hans kind, puttede mig ind i hans favn og indsnusede duften af hans mande parfume.

”Hvad siger du til og være i et forhold med mig?”

da han sagde de ord, føltes det som om alt gik i stå, de ord havde jeg ventet på i det der føltes som flere år men som har været dage måske uger.

”J-Ja” fik jeg fremstammet efter kort tid, hele hans ansigt lyste op i et smil og han knugede mig endnu en gang ind til hans krop i et tæt kram.

”Du er færdig med overraskelser nu ikke?” Snøftede jeg og tørrede et par tåre der trillede ned af kinderne væk med håndryggen, han derimod rystede på hovedet med et smørret smil. ”Nej nej, du skal også have en fødselsdags gave.”

”Harry, det her er alt for meget” sukkede jeg dybt, men tog alligevel mod den lille pose og trak ham med væk fra menneskerne, de kunne vente.

Kort efter stod vi alene i køkkenet og jeg trak en æske ud af posen, den var smukt pakket ind i noget sølv lignende papir og med bånd og et lille kort. Derfor valgte jeg også og læse kortet før, hvor jeg med det samme kunne genkendte Harrys skrift.

Jeg håber du kan lide gaven, men også overraskelsen, forhåbentlig er du min pige nu  x Harry.

”Og jeg er især din pige nu” grinede jeg med et smil klistret fast til mine læber, Harry stod ved min side med hånden mod min ene hofte hvor han nussede mig blidt.

Forsigtigt gav jeg mig til og pakke gaven op, til jeg til sidst stod med en fin æske i hånden som jeg fik åbnet med lidt besvær. Indeni lå der det smukkeste armbånd, med en matchende ring. Målløs stod jeg længe og betragtede smykkerne, der var lavet i hvid guld og tydeligt kunne jeg se det var special lavet til mig.

”Hvor er de smukke, tusinde tak” hviskede jeg, fuldstendig overvældet over det hele og jeg krammede mig endnu en gang ind til ham. Et kram han straks gengældte og han placerede et kys mod min hovedbund, mens han lavt hviskede ”Jeg elsker dig.”

”Jeg elsker også dig” hviskede jeg tilbage, uden nogen form for tøven. For ja, jeg elskede ham og det var der ingen tvivl omkring.

”Vil du give mig det på?” Spurgte jeg og tog fat om armbåndet først, ringen tog jeg selv på da jeg følte det var nemmest. Men armbåndet fik han lov til og give mig på, det summede helt i mit håndled over det kolde armbånd der ramte min varme hud. Men det passede perfekt til mit tynde håndled, lagde sig smukt og passede lige til mig. Han havde virkelig ramt plet med alt dette, det var virkelig perfekt.

”Du er simpelthen utrolig, nu forstår jeg godt hvorfor dig og Isaac har været så hemmelighedsfulde omkring alt det her. I havde ret, jeg er mere end glad.”

Harry sagde ikke så meget, men jeg vidste at det nok ville komme. Alt havde været så følelses ladet og vi var endelig genforenet igen, noget der havde været værd og vente på. Så måtte jeg bare håbe at han blev så længe som overhovedet mugeligt, for lige nu fik han ikke lov til og gå nogen steder hen.


Som eftermiddagen gik, var der gået nogle gæster, inklusiv Isaac der skulle på date med Diana. Men det havde jeg intet imod, jeg havde bedt ham om og hilse hende mange gange. Og selvfølgelig ønskede jeg ham også held og lykke på daten, det gjorde Harry også.

Så lige nu var der kun de ældre tilbage, som min mor sad og snakkede med. Så Harry og jeg lå i øjeblikket oppe på mit værelse i sengen, jeg med hovedet på hans brystkasse og benet svunget over hans så vi lå så tæt som overhovedet mugeligt.

Min ene hånd brugte jeg til og nusse hans trænede brystkasse i små cirkler, mens jeg blev nusset på ryggen af Harrys hånd.

Der var ingen akavet stilhed eller noget, stilheden betød noget og den var hyggelig. Men der gik ikke længe før han afbrød stilheden.

”Jeg håber du har haft en god dag babe” mumlede han og løftede hovedet lidt, så han kunne se mit ansigt.

”Den har været fantastisk” rettede jeg ham og drejede hovedet, så jeg kunne placere et kys mod hans kæbelinje.

”Jeg har for resten sættet et kamera på din stationere computer, så vi kan se hinanden alligevel når jeg er væk” grinede Harry og jeg kiggede straks derover, men ganske rigtigt, der sad et lille video kamera ovenpå og jeg begyndte straks og grine.
”Sig mig piller du ved mine ting?” mumlede jeg drilagtigt og løftede øjenbrynene svagt, langsomt gled jeg ud af hans favn og jeg listede hen mod skrivebordet i bare fødder og stadig iført kjolen.

Harry kløede sig let i nakken og sendte mig hurtigt et undskyldende smil ”sorry men ja, jeg kunne ikke lade være. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg savnede og se dig i de dage vi var væk fra hinanden. Så jeg fik det lige sættet til, mens du snakkede med Isaac.”

”Hvorfor har du ikke ringet tilbage?” Spurgte jeg pludselig da jeg lænede mig op af skrivebordet, mit blik blev rettet afventende mod ham efter et svar.

”Jeg sad med de andre og fik drinks, og så tænkte jeg det ville være ekstra specielt hvis vi ikke havde været i kontakt inden jeg kom. For jeg var altså pænt nervøs, ved jeg ikke om du lagde mærke til” svarede han lige så ærligt.

”Det er bare sødt du var nervøs” mumlede jeg og bevægede mig langsomt mod ham, valgte og sætte mig på hans lår ”men du glemte noget, du har ikke klippet dit hår” lød det kort efter utilfredst fra mig og jeg skulede let mod ham, da han jo havde lovet det. Men fair nok, med at dette han har skullet tænke på gjorde det mig intet.

Men han skulle stadig høre for det.

”I know, det må du undskylde men jeg kan nu godt lide det sådan her” grinede han muntert og væltede mig ned i sengen, så et hvin slap ud mellem mine læber.

”Jeg kan også lide det, men snart bliver det altså for langt. Ellers tager jeg selv saksen og klipper det mens du sover” advarede jeg ham om, men selvfølgelig for sjov. For hvis jeg klippede hans hår, ville det hele ende som en katastrofe.

”Nej det gør du så ikke” mumlede han kort efter, med opspilede øjne og han så bestemt på mig inden jeg brød sammen i grin.

”Det var for sjov! Jeg kunne aldrig finde på og klippe dit hår, jeg kunne derimod finde på og trække dig med hen til min frisør og få hende til det” grinede jeg.

Spontant gled mit blik ud på min altan og jeg bed mig tænkende fast i underlæben ”hvad siger du til at vi sover udenfor på en madras med dyner og alt mugeligt, ville det ikke være meget hyggeligt?” Spurgte jeg og vendte endnu en gang blikket mod hans, skabte øjenkontakt uden tøven.

”Vi laver det fødselsdagsbarnet vil” lød det drillende fra ham og jeg daskede til hans skulder med en beklagende lyd, ordet fødselsdagsbarn lød som om jeg ikke var specielt gammel og jeg var altså på samme alder som ham, næsten.

”Kan du ikke finde et andet kaldenavn?” Beklagede jeg mig da jeg fik mig rejst op og bevægede mig mod altanen med dynerne i min favn, der var rent derude da det regnede for få dage siden. Så mon ikke det gik, de havde i hvert fald lovet fantastisk vejr hele natten.

Så ville vi ikke vågne op og være drivvåde fordi de pludselig ville begynde og regne, himmelen var skyfri og spækket med stjerner.

Harry hjalp med og bære min madras med ud og vi fik hurtigt ligget det hele fint og hyggeligt, med en masse puder og jeg fik lavet en skål med popcorn.

”Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg kan kalde dig af kælenavne, dit navn er svært og korte ned til et sødt kaldenavn” mumlede han, men det var ikke første gang jeg havde fået det at vide.

”Mon ikke det kommer en dag?” smilede jeg kærligt og strøg ham over armen, han skulle ikke tænke mere over det.

”Jo, jo det tror jeg.”

Hans arm gled omkring min krop og han trak mig ind til ham og ligge, sammen lå vi og kiggede på stjerner mens vi snakkede om alverdens ting.

Lige fra hvad vi bedst kunne lide af mad, til seriøse ting om fremtiden.

”Jeg er glad for at jeg gav dig en chance, trods du lød virkelig uhyggelig i starten, sådan som du bare pludselig skrev.” Grinede jeg og hvilede hovedet på hans brystkasse, som svagt hoppede og dirrede da et grin banede sig vejen ud.

”Hvad skulle jeg ellers gøre? Komme ved din dør og invitere dig ud?” grinede han spørgerne og jeg rystede ivrigt på hovedet straks, så vidste jeg godt hvad ville havde sket.

”Så havde du højest sandsynligt fået en dør smækket i hovedet, eller min mor kommende efter dig.. Det ville have været mere mærkeligt, men jeg er glad for at du gjorde som du gjorde.”

”Tro mig, jeg er også glad for det” – ”Men jeg skal rejse i morgen aften, så lad os tage ud et sted i morgen, ikke? Du bestemmer hvor” mumlede han og jeg så tænkende mod hans øjne ”Vi skal på picnic i skoven, jeg kender det perfekte sted” svarede jeg bestemt og han nikkede med et tilfredst smil.

”Så står jeg for hvad der er i kurven, vi kan tage hen i bageren jeg plejede og arbejde i. Så kan du også møde de søde gamle damer, som plejede og drille mig. Den tjans har du vidst fået nu” drillede han mig og jeg daskede ham en blidt over skulderen med et grin, så meget ville jeg nu ikke mene at jeg drillede ham.

Det var søde uskyldige drillerier, og jeg vidste han elskede det.

”Det vil jeg glæde mig til så” svarede jeg afsluttende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...