Forms Of Love | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
Berømmelse kan ændre en, ødelægge en psykisk, dette er nu sket for Harry Styles, fra verdens største boyband One Direction. Han ser ikke længere nogen mening med livet. For hvor hårdt er det ikke, at alle bare kender ham som Harry Styles, ham fra One Direction? Hans ex- kæreste og venner har brugt ham for berømmelse, og han er ved og opgive håbet om og finde en, der kan elske ham for netop den hán er. Derfor vælger han og tage i en lukket gruppe for mennesker med problemer i deres liv, dem som egentlig bare gerne vil have nogle rigtige venner og støtte. Her finder han en pige, der senere vil tage en helt speciel plads i hans liv, men nemt bliver det ikke.

94Likes
77Kommentarer
20253Visninger
AA

18. 15| Party time

Elenas synsvinkel

Den skyfrie mørkeblå himmel var stjernefyldt, månen var fuld og vejret helt fantastisk tilpas. Isaac og jeg havde sættet kursen mod en anden by, end vores egen hvor han kendte et sted der efter hans mening skulle være et godt sted.

”Jeg må indrømme det klæder dig og gå med andet end bukser hele tiden” lo Isaac muntert og drejede ind af en vej, jeg rystede grinene på hovedet over hans kommentar.

”Mange tak, skjorten klæder dig nu også rimelig godt.”

Musikken kørte på fulde drøn, da han parkerede bilen i indkørslen. Jeg kunne se de mange mennesker vrimle ind og ud af den store bygning, det fik det hele til og svimle for mig for et kort øjeblik.

Men jeg ville gøre dette for Isaac, jeg ville overvinde min frygt og prøve og være en normal ung voksen.

”Du siger bare til hvis det bliver for meget derinde, så går vi med det samme ud igen okay? Du skal ikke presse dig selv for hårdt, så ender du bare med og gå i sort derinde og besvime. Og det vil jeg ikke have sker” lød det bestemt fra Isaac der havde lagt sin hånd på min skulder, jeg smilede over hans betænksomme ord og nikkede som et svar. ”Det lover jeg” mumlede jeg, inden vi begge steg ud af bilen og jeg holdte jakken tæt ind til kroppen. Tanken om hvor mange mennesker der ville være derinde, gjorde mig ikke ligefrem i humør til og storme derind, men jeg ville gerne udfordre mig selv lidt.

”Lad os komme indenfor” sagde jeg langt om længe, efter og have stået og trukket vejret dybt et par gange. Langsomt greb jeg fat om Isaacs hånd og han trak mig med indenfor, musikken var høj og jeg måtte knibe i øjnene for og få overblik over de mange mennesker på grund af lyset.

Men til mit store held, så var her ikke komplet proppet. Folk så ud til og have kontrol, så det var en god start på en forhåbentlig fantastisk aften og nat.

Jeg havde allerede skrevet til Harry, at jeg nok ikke ville kunne snakke i aften, så en godnat besked havde jeg sendt ham og forsikrede ham om at jeg nok skulle passe på.

Lad mig bare sige, at jeg ikke havde prøvet og være fuld ret mange gange.

”Hvad vil du have? Så henter jeg det til os, der er et ledigt bord henne i hjørnet du kan gå hen og tage. Så kommer jeg så snart jeg har bestilt nogle drinks til os, jeg skal nok finde dig, det lover jeg” Isaac hævede sin stemme lidt og lænede sig mod mig, så jeg kunne høre hvad han sagde.

”Bare nogle søde drinks, så er det fint med mig” svarede jeg tilbage og gav hans hånd et enkelt klem, inden jeg satte kursen hen mod bordet han havde peget på og jeg satte mig ind for og vente på ham.

Heldigvis havde jeg fundet ham i mængden ved baren, så jeg fulgte ham nøje med blikket til han igen var ved min side.

”Så er der serveret, fået øje på nogle jeg skal snakke med?”

Jeg så mig omkring, mens jeg lukkede fingrene om et tilfældigt glas med noget blåt væske i. Jeg fik dog hurtigt øje på en pige der stod med hendes veninder, en mørkhåret en der lignede hun kedede sig lidt sådan som hendes veninder var stang stive og knap nok kunne gå.

”Hvad med hende?” Spurgte jeg og puffede til hans skulder, da han sad og kiggede den anden vej. ”klokken 10, en mørkhåret pige med hvid kjole og står sammen med en flok piger der er helt væk” jeg hævede endnu en gang stemmen lidt, så han kunne høre hvad jeg sagde for den enormt høje musik. Gulvet dunkede helt af bassen i det musik nummer der lige i øjeblikket blev afspillet.

”Bliver du her mens jeg invitere hende herover og sidde, eller går du med?” Spurgte han og trak lidt på smilebåndet i hans ene mundvige, så et skævt smil poppede frem. Jeg tog et par slurke af min drink og nikkede mod hende ”Jeg bliver lige her, det er helt fint” forsikrede jeg ham om.

Der gik ikke mange sekunder, før Isaac havde sættet sin kurs mod hende og jeg fulgte dem med blikket med et smil om læberne. Hun havde tydeligvis allerede fået øje på ham også, og de så ud til og falde hurtigt i snak. Så i mellemtiden, fandt jeg min mobil op af tasken og tjekkede om Harry havde svaret mig. Hvilket han havde.

Hej Elena, det lyder da til i nok skal få en hyggelig aften. Jeg glæder mig til og høre om den i morgen, og om Isaac finder en pige han kan have noget kontakt med. Han må sørme også føle sig ensom, når vi to bare sidder i hinandens favn og sådan. Men pas nu på dig selv, og sov godt når du når så langt. Du kan bare ringe, hvis noget går galt, ikke?

Hans sms fik hurtigt smilet frem igen, og jeg læste den flere gange inden nogle satte sig ved bordet jeg sad ved. Jeg så hurtigt op med et lettere nervøst blik, men faldt hurtigt til ro da jeg opdagede det var Isaac og hende pigen jeg havde udvalgt til ham.

”Så så, vi bider ikke” mumlede Isaac drilagtigt og jeg vendte kort det hvide ud af øjnene, over hans kommentar som pigen fandt morsomt.

”Elena, mød Diana, Diana mød Elena” forsøgte han sig med, og jeg trak på smilebåndet og sendte hende et venligt smil.

”Hyggeligt og møde dig” grinede jeg muntert og hun gengældte hurtigt mit smil.

”Er i to så sammen?” Spurgte hun og jeg lavede straks store øjne, samt rystede ivrigt på hovedet. At hun kunne tro Isaac og jeg var sammen, fik mig til og grine kort efter mens jeg gav hende et svar. Da Isaac så ud til og more sig gevaldigt over det. ”Nej nej, vi er mere som søskende. Bare rolig” grinede jeg og kløede mig lidt op af armen, dette var en smule akavet.

Ingen havde nogensinde troet Isaac og jeg var sammen, alle plejede og se vi mere havde et søskende forhold. Men på den anden side, han var også utrolig bekymret for mig og passede på mig hele tiden hvis vi var ude samen.

Sådan var han bare, den bedste ven man kunne ønske sig.

Diana så ud til og finde det flovt over hendes eget spørgsmål, så jeg sparkede blidt til Isaacs ben over bordet og gjorde et kast med hovedet mod dansegulvet som et lille hint. Det var jo Isaac hun skulle snakke med og lære og kende, ikke jeg.

I mellemtiden de var ude og danse, benyttede jeg lejligheden til og svarer Harry. Da det tiltrak min opmærksomhed væk fra det faktum, at jeg sad alene i en menneskefyldt diskotek.

Hej Harry, Isaac er lige ude og danse med en pige så jeg tænkte jeg lige ville opdatere dig om hvordan det går. For det går fremragende, trods jeg ikke er så vild med at der er så mange mennesker. Men måske jeg kan overvinde min frygt, så jeg en dag kan komme med til en af jeres koncerter, så jeg kan se dig synge? Det vil jeg jo virkelig gerne, og det skal jeg nok også komme til en dag. Jeg håber ikke jeg vækker dig med min sms, og hvis jeg gør så undskyld haha. Savner dig, knus Elena.

Uden og læse den igennem, havde jeg trykket send og jeg opdagede hurtigt jeg allerede havde drukket hele min drink. Da jeg åbenbart havde siddet og nippet til den, mens jeg skrev beskeden til Harry.

Men jeg gik videre til den næste og smagte på den, den smagte sødt af blåbær og brændte svagt i halsen på grund af alkohollen. ”Hmm..” Mumlede jeg lidt for mig selv, mens jeg fulgte Isaac og Diana med blikket på dansegulvet. Dog blev mit udsyn til dem hurtigt spærret af en skikkelse, der stillede sig foran bordet jeg sad ved.

Jeg kunne hurtigt mærke, hvordan nervøsiteten stak til mig og jeg samlede hænderne i skødet og tvang blikket op for og se hvem det var.

”Er bordet optaget af andre end dig?” Spurgte fyren foran mig, bag ham stod et par andre unge mennesker og jeg så lettere skræmt væk, måske de ville jage mig væk så jeg blev væk fra Isaac og Diana.

”Øhm.. Ja det er det, mine venner er bare lige ude og hente en drink” mumlede jeg, men højt nok til at de kunne høre det.

De så længe på mig, før de svarede ”sikker på det?”

Jeg nikkede lidt som svar og nippede til min drink, håbede inderligt på at Isaac og Diana snart ville komme eller de ville opdage de fyre foran vores bord og jeg.

”Hvad med at i tager et andet sted og sidde end og irritere min veninde?” Lød det irriteret og små snerrende fra Isaac, som der banede sig vej igennem menneskemængden ved bordene og i hælene kom Diana.

Jeg åndede lettet ud og lukkede øjnene for nogle korte sekunder, jeg var inderligt taknemmelig for at de kom i tide. For mig og svarer imod, var ikke noget jeg var god til. Jeg kunne godt blankt indrømme at jeg var svag, når det ankom til at andre kunne manipulere med mig.

Fyrene så på Isaac et kort øjeblik, inden en af dem kom med et utilfredst grynt. Men derefter forsvandt de ind i mennemængden og jeg sendte Diana og Isaac et taknemmeligt smil, jeg tør ikke tænke på hvad der havde sket hvis de ikke var kommet.

Det kunne hurtigt have endt galt, vi kunne have blevet væk fra hinanden.

”Jeg trænger lige til lidt, uhm.. Frisk luft, bliv i bare her” mumlede jeg, min stemme rystede svagt og Isaac var hurtig til og gribe fat i min arm da benene gav efter under mig.

”Jeg skal nok klarer dette selv Isaac” sukkede jeg dybt og rev armen til mig, dette var meningen han skulle finde en sød pige, ikke han skulle passe på mig hele tiden. Og Diana så ud til og være en sød pige, plus hun var interesseret i ham. Hvor meget bedre for ham kunne det være? Jeg ville ikke ødelægge det.

”Du ringer hvis der er noget, eller hvis du får det dårligt okay?” Isaac placerede et broderligt kys i min pande, inden jeg begav mig ud i menneskemængden og mod udgangen.

”Tag dig sammen Elena” mumlede jeg svagt hviskende til mig selv, mens jeg skubbede mig fordi nogle mennesker og til sidst trådte jeg ud af døren. Den kolde luft brændte mod mine kinder, og jeg tog nogle dybe indåndinger af den friske luft. Jeg lod mine fingre massere mine tindinger svagt mens jeg så rundt på den bil fyldte parkerings plads, der stod nogle enkle ude og røg. Udover dem, var der en der sad op af væggen og så ud til ikke og have det så godt, ligesom jeg selv.

Men jeg valgte ikke og gå derhen, i stedet bevægede jeg mig væk fra dem og hen til Isaacs bil som jeg lænede mig en smule op af og lod vinden køle mig lidt ned.

Vinden rev svagt i håret og jeg så op mod den stjernefyldte himmel, mon Harry lå og sov lige nu?

Irriteret over at jeg havde glemt min mobil indenfor i tasken, sparkede jeg til en sten og så den trille væk men som blev stoppet af en fod.

”Er du okay?”

Jeg så op og mødte et par ukendte sæt mørkebrune øjne, jeg nikkede svagt og kneb i øjnene så jeg kunne se skikkelsens ansigt i mørket.

”Ja jeg har det fint, tak fordi du spurgte” mumlede jeg, i håb om at det ville få personen til og vende sig om og gå sin vej. Lige nu havde jeg bare lyst til og være alene, få styr på mig selv igen.

Og til mit store held, forsvandt personen tilbage ind i bygningen og jeg kunne høre musikken da døren blev åbnet.

Jeg vidste at hvis jeg ville gå derind igen, ville det højest sandsynligt svimle for mig igen. Men alligevel valgte jeg og gå mod indgangen igen, jeg ville gå imod min frygt og kæmpe videre.

Jeg ville ikke give op denne gang og bare tage hjem, natten var stadig ung og vi havde masser af timer foran os.

”Nu har jeg fået frisk luft og er på benene igen. Diana? Må jeg stjæle Isaac til en lille dans? Jeg skal nok passe på ham” smilede jeg og så mod hende, hun smilede stort og nikkede.

”Jeg venter her” svarede hun og jeg sendte hende et roligt smil, Isaac derimod sprang op og trak mig med mod dansegulvet øjeblikkeligt.

Han vidste det ikke var specielt tit jeg ville danse, for det var ikke det jeg var bedst til, men det musik nummer der spillede i øjeblikket var et af mine ynglings. Så hvorfor ikke benytte tiden på en dans?

”Fik du det bedre af kulden?” Drillede Isaac, mens han gav min hånd et blidt klem inden han igen slap min hånd og trådte et skridt tættere på.

Jeg så mig kort omkring, for og sikre mig jeg ikke stod for tæt på nogle fremmede. Men Isaac havde været så god til, og finde et frit sted vi kunne danse.

”Mhmh, heldigvis!”

Musikkens høje bas fik gulvet til svagt og dirre, jeg lod mig selv følge musikken og begyndte så småt og bruge mine mest enkle danse trin.

Isaac derimod lagde hånden om på min ryg, og han trykkede mig svagt ind til ham. ”Tak” hviskede han mod mit øre, jeg så først forvirret op mod hans øjne inden jeg sendte ham et kærligt smil.

”Selv tak Isaac” hviskede jeg tilbage og så kortvarigt mod Diana, der fulgte os nøje med blikket. ”Inviter hende ud i morgen, ikke? Hun virker sød.”

Han nikkede hurtigt og en anelse ivrigt ”Det vil jeg gøre.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...