Forms Of Love | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
Berømmelse kan ændre en, ødelægge en psykisk, dette er nu sket for Harry Styles, fra verdens største boyband One Direction. Han ser ikke længere nogen mening med livet. For hvor hårdt er det ikke, at alle bare kender ham som Harry Styles, ham fra One Direction? Hans ex- kæreste og venner har brugt ham for berømmelse, og han er ved og opgive håbet om og finde en, der kan elske ham for netop den hán er. Derfor vælger han og tage i en lukket gruppe for mennesker med problemer i deres liv, dem som egentlig bare gerne vil have nogle rigtige venner og støtte. Her finder han en pige, der senere vil tage en helt speciel plads i hans liv, men nemt bliver det ikke.

94Likes
77Kommentarer
20251Visninger
AA

16. 13| Hard questions

Harrys synsvinkel

Lad mig bare sige det lød som i en plat kærlighedsfilm, men fra det øjeblik jeg forlod hende i lufthavnen havde jeg savnet hende som en sindssyg.

”Nå, lad os komme ud i det skrigende vandvid” sukkede jeg dybt og strøg en hånd igennem håret, da vi begge trådte ud af flyveren og begav os mod indgangen.

Der var altid et hav af fans, der stod og ventede på os – altid.

”Prøv og vær lidt positiv, måske er de søde og spørger ind til Elena? Så er jeg fri for og høre på dig, snakke om hende 24 timer i døgnet.”

Hans ord, fik mig kortvarigt til og trække på smilebåndet ”måske, men det kan også være de hater på hende og mig?”

Et suk lød fra Niall og han rystede svagt på hovedet ”hør, vi alle sammen får hate, hele tiden! Også jeg Harry, men du skal bare lade det glide mellem fingrene ligesom sand. Det hele skal nok gå, du kan ringe til hende så snart vi når hen til hotellet vi skal være på.”

Efter det, snerpede jeg læberne sammen til en tynd streg. For ja, han havde ret og jeg glædede mig til og høre hendes stemme. Problemet var bare, at det ville være midt om natten over hos hende når vi nåede hen til hotellet. Men alligevel, som hun selv sagde så måtte jeg ringe dag og nat og det ville jeg benytte mig af.

”Harry! Niall!” Lød en masse ung pige stemmer, lyden af skrig fik mig øjeblikkeligt til og knibe øjnene sammen da det skar i ørerne. Både jeg og Niall, havde et godt antal bodyguards der sørgede for at vi ikke blev overfaldet.

Niall gik straks i gang med og tage billeder med fans og skrive autografer, mens jeg fulgte hans råd og gjorde som han gjorde.

Hvorfor ikke gøre nogle fans glade?

”Harry? Er dig og Elena sammen?” Spurgte en fan og trak forsigtigt på smilebåndet, mens jeg gjorde klar til og tage et billede med hende på hendes mobil. Efter og have taget billedet, valgte jeg og svarer hende.

”Vi er ikke sammen nej, men jeg kan godt indrømme vi har noget sammen” mumlede jeg mens smilet voksede, mit smil smittede af på hende og hun nikkede ivrigt. ”Pas godt på hende” var det sidste pigen sagde, inden hun forsvandt så andre kunne komme til og tage billeder med os.

Efterlod mig tilbage med et kæmpe smil om læberne, dejligt nogle fans godt kunne lide hende, men jeg ville vædde med at der var nogle der blot ville give hende hate.

Efter og have taget billeder med de fans jeg lige kunne komme hen til, valgte Niall og jeg og begive os ud til bilen så vi kunne komme hen til hotellet. Der viste sig og være total omringet af fans.

”Forfanden da” bandede jeg højlydt og gemte ansigtet i hænderne, opgivende over de mange mennesker. Måske lød det tåbeligt, men med så mange udenfor hotellet ville det tage tid og få skaffet plads. Så vi kunne komme indenfor, og lige nu ville jeg bare gerne op på hotellet og ringe til Elena.

”Harry hold dog op, se det på den lyse side. De fans ser ud til og ville samarbejde og skabe plads hurtigt, de er ikke nogen der omringer os.” Prøvede Niall og opmuntre mig med, noget som virkede, jeg så i hvert fald ud af vinduet og åndede lettet ud. ”yes yes” mumlede jeg lidt mere muntert.

Da der blev kaldt på os, trådte vi ud af bilen og blev hurtigt trukket igennem menneskemængden af vores bodyguards. Der gik ikke længe, før vi begge trådte ind af døren og ind til hotellet hvor vi begge åndede lettet ud.

”Harry! Niall!” Lød nogle velkendte stemmer, straks så vi begge op og blev mødt af nogen ret så velkendte ansigter. Nemlig Louis, Zayn og Liam.

En efter en fik jeg krammet dem, inden vi alle fik vores værelser. Liam og jeg skulle bo på samme værelse. Mens Louis, Zayn og Niall skulle bo på tremands værelse.

”Nå, noget nyt om dig og Elena?” Spurgte Liam og satte sig ved min side på sengekanten, de alle fire vidste jo allerede en del, selvfølgelig gjorde de det – jeg ville aldrig holde noget hemmeligt.

”Det går fremragende, men jeg er bare lidt.. Nervøs for om det hele kommer til og gå. Med mig der hele tiden rejser” sukkede jeg svagt og løftede blikket ”men jeg vil leve i nuet for eftertiden, vi skal nok holde.” Et smil tegnede sig hen over mine læber igen, ved tanken om hende.

Liam nikkede langsomt, mens han tydeligvis tænkte over hvad han skulle svarer. ”Det lyder godt, regner med at vi en dag får hende at se” mumlede han og lagde hånden på min skulder, som han gav et blidt klem.

”Tro mig, i skal nok møde hende og det bliver forhåbentlig meget snart.”

”Det vil jeg glæde mig til så, og se hvilken pige du lige har fundet Harry.”


Som dagen gik, havde jeg prøvet og få fat på Elena utallige gange, men da jeg for tiende gang prøvede og ringe hende op var der gevinst.

”Hallo?” Lød en træt Elena i den anden ende af røret, bare lyden af hende fik smilet til og vokse gevaldigt.

”Undskyld jeg vækkede dig, jeg ville bare lige høre din stemme inden jeg ligger mig til og sove” mumlede jeg og kløede mig let i hovedbunden, var det nu også dumt og ringe til hende midt om natten og forstyrre hendes søvn?

Men på den anden side, hun sagde selv jeg måtte.

”Du skal ikke undskylde, jeg er glad for at du ringede. Hvordan går det? Hvordan gik flyveturen? Fortæl” mumlede hun og jeg kunne tydeligt høre hende sætte sig op i sengen, da dynen skramlede en lille smule.

Tænkende ventede jeg med og svarer i nogle sekunder, overvejende om hvad jeg mon skulle svarer hende. ”Jo altså det går helt okay, vi er ikke blevet overfaldet endnu.. Så det er altid godt, flyveturen gik fantastisk, jeg sov hele vejen næsten. Undtagen da Niall forstyrrede mig, fordi han vandt i et spil han spillede på sin mobil. Men alt i alt er her nu helt fint, bare du kunne være her.”

Et grin lød fra hende ”Jeg ville også ønske jeg var hos dig Harry, men det må blive en anden gang ikke? Når jeg lige får råd og sådan, for nej du skal ikke betale for mig, lige meget hvor meget du kommer til og plage mig. Jeg vil gerne selv betale, så må du jo give middag” de sidste ord kom ud i en grin fra hendes side af, også jeg begyndte og grine over det.

”Det er en aftale, så betaler jeg middag.”

”Er det ikke mærkeligt hvordan man allerede kan savne en person? Jeg mener, det er jo ingen gang et døgn siden jeg så dig. Og jeg føler bare du mangler, at jeg bare kan tage over til dig eller sådan noget” sukkede hun dybt, jeg derimod sænkede blikket en lille smule over hendes ord.

”Det er ikke mærkeligt, jeg savner også dig Elena. Tro mig, det gør jeg virkelig. Men jeg kan desværre ikke bare komme, men til gengæld så tænk over dette jeg fortæller dig nu. Jeg kommer over på din fødselsdag, som er om mindre end en uge. Glæd dig til det, se frem til det ligesom jeg. Så føltes vente tiden ikke så meget som en pinsel, ikke? Det plejede jeg og gøre med min familie, i starten altså, nu har jeg sådan lidt vænnet mig til det hele.”

”Så vil jeg gøre som du siger, se frem til jeg ser dig igen. Men så få det hår klippet inden da, ikke?” Grinede hun og jeg rystede kort efter på hovedet over hendes ord, mens et grin banede sig vejen op og slap ud. ”Jo, det lover jeg så” svarede jeg.

Samtalen gik som smurt, ingen akavet stilhed eller hvor vi ikke kunne finde noget og snakke om. Men da klokken var ved og være mange, og vi havde snakket i godt og vel to timer, var vi i gang med og afslutte samtalen.

”Jeg ringer til dig i morgen, ikke? Og du kan bare ringe hvis der kommer noget, så skal jeg nok se om jeg kan tage den. Men hvis jeg ikke tager den, er det fordi jeg er i gang med noget hvor jeg ikke kan blive forstyrret. Okay?” Spurgte jeg langt om længe og sukkede svagt over tanken om og sige farvel, det var noget af det jeg hadede når man endelig snakkede med en man savnede igen.

”Jo selvfølgelig, du ringer også bare. Jeg glæder mig til og høre fra dig” mumlede hun og jeg kunne lige forstille mig hende sidde og smile, hvilket jeg gjorde. Sad og smilede som en lalleglad idiot, hvis man kunne sige det sådan.

”Jeg savner dig.”

”Jeg savner også dig Harry.”

Derefter blev der lagt på og længe sad jeg bare og kiggede ud i rummet, tænkte over de mange emner vi havde haft oppe og snakke om.

”Endelig!” Lød det beklagende over fra Liams seng, han grinede kort efter og vendte sig i sengen så han kunne se mig og jeg kunne se hans ansigtsudtryk. Der var tydeligt trækket op i et drillende smil, som jeg sukkede dybt over.

”Har du ligget og fulgt med?” Lo jeg og kastede puden hen mod ham, ramte ham direkte i hovedet så en utilfreds lyd kom ovre fra ham.

”Hvad skulle jeg ellers gøre? Jeg kan ikke sove når du sidder og griner og snakker så højt, men det er også helt okay. Du skal jo også høre på Sophia og jeg snakke sammen konstant.”
”Ja se det er et helved! Jeg forstår ikke hvordan du og Sophia kan være så bekymrede om hinanden hele tiden” lo jeg muntert og trak op i et smil i den ene mundvige, så det typiske Harry smil kom frem.

”Ikke mere snak, jeg vil sove” gryntede Liam, en smule fornærmet over min kommentar nok men han skulle nok komme sig over det, han var bare træt.

Da jeg trak gardinerne for og stikkede hovedet ud af vinduet, lød en høj skrigen fra en flok piger der allerede tidligt om morgnen stod ude foran vores hotel. Jeg vinkede lidt til dem og sendte dem et kort smil, inden jeg lukkede det igen og traskede mod døren. Dagen i dag ville foregå med et lille interview, ikke noget specielt men dog var jeg lidt nervøs for de spørgsmål jeg ville blive stillet. Så tiden derover foregik med og gennemgå mine svar inde i hovedet, til de spørgsmål han muligvis kunne stille mig.

”Harry? Harry? Forfanden sidder du nu og dagdrømmer igen?” Lød det fra Louis i den typiske drillende tone, jeg derimod sendte ham et lidt irriteret blik ”ikke dig der skal svarer på muligvis pisse trælse spørgsmål” snerrede jeg lidt, ved et uheld så og sige for jeg sendte ham kort efter et undskyldende blik. ”Sorry, jeg er bare lidt nervøs og så .. Ja det må du undskylde” sukkede jeg dybt og begravede ansigtet i mine hænder, sæt nu hvis jeg svarede forkert på noget?

Det hele ville jo komme i tv’et i morgen, og måske ville Elena se med så jeg skulle svarer rigtigt på alt. Ikke tøve et eneste sekund, for dette mellem Elena og jeg skulle om ingen omstændigheder ødelægges.

”Det er helt okay, men hvis du tøver en enkel gang skal jeg nok svarer for dig ikke?” Mumlede Louis opmuntrende og gav mig et lille klap på skulderen, mens vi nu var på vej hen til sofaen hvor vi alle sammen satte os.

Om få minutter ville det hele starte, alle var i gang med og sætte mikrofoner i vores tøj og rette på vores hår. Mens ham der skulle interview os, sad og gennemgik hans spørgsmål efter han havde givet os hånden.

”Vi går på om, 5 sekunder!” Råbte en og skyndte sig ud af rummet vi sad i, og da kameraet lyste vidste jeg vi var på.

”Vi er her med selveste One Direction, der i morgen starter deres tour igen efter et lille break hvor i har haft nogle dage fri.” - ”Hvordan var det og have nogle dage fri drenge?” Spurgte han.

Vi alle sammen så på hinanden for en kort stund, og Niall valgte og svarer først. Så vi alle sammen fik lov til og svarer en efter en i rækken, så det ville altså betyde at jeg skulle svarer sidst.

”Det har været helt fantastisk, og tilbringe tiden med familien, det har jeg virkelig savnet. Men tro mig, jeg har også savnet touren, så vi alle sammen glæder os til koncerten i morgen” begyndte Niall med, de andre svarede nogenlunde det samme, men da turen kom til mig afbrød intervieweren mig.

”Harry, jeg ser at du har tilbragt tiden med en pige, hvem er hun?” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...