Forms Of Love | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
Berømmelse kan ændre en, ødelægge en psykisk, dette er nu sket for Harry Styles, fra verdens største boyband One Direction. Han ser ikke længere nogen mening med livet. For hvor hårdt er det ikke, at alle bare kender ham som Harry Styles, ham fra One Direction? Hans ex- kæreste og venner har brugt ham for berømmelse, og han er ved og opgive håbet om og finde en, der kan elske ham for netop den hán er. Derfor vælger han og tage i en lukket gruppe for mennesker med problemer i deres liv, dem som egentlig bare gerne vil have nogle rigtige venner og støtte. Her finder han en pige, der senere vil tage en helt speciel plads i hans liv, men nemt bliver det ikke.

94Likes
77Kommentarer
20253Visninger
AA

13. 10| Unexpected words

Elenas synsvinkel

Det var i dag vores sidste dag i den lille hyggelige hytte, ærligt så ville jeg ønske vi havde mere tid her. Men han skulle snart af sted på tour igen, jeg kommer til og savne ham, men jeg ved han kommer tilbage. Forhåbentlig på min fødselsdag, som er snart. Det lovede han jo.

”Sikker på du vil med ud og spise i aften, efter hvad der skete i går?” Spurgte Harry lavt og lagde hånden på mit knæ, jeg sad og overvejede hvilken kjole jeg skulle tage på. Men valgte så og give ham min fulde opmærksomhed, da han stillede det spørgsmål.

Langsomt nikkede jeg lidt ”helt sikker, vi kan begge ikke finde ud af og lave mad og du har inviteret mig ud og spise. Så selvfølgelig vil jeg gerne prøve Harry, jeg skal nok klarer det.”

”Jeg vil bare ikke presse dig ud i noget, som du i sidste ende ikke kan klarer.”

Hans ord fik mig til og sænke blikket, troede han ikke jeg kunne klarer og sidde og spise med ham foran folk? Det var nok ikke lige det jeg havde brug for og gøre, for og være helt ærlig blev jeg nok en smule fornærmet.  ”Jamen så lad os blive hjemme, for jeg kan jo ikke klarer og være i blandt andre mennesker. Undskyld” hviskede jeg og rejste mig fra sengen vi sad i, med hurtige skridt bevægede jeg mig ud af rummet og gik ud i den lille baghave hvor jeg stillede mig.

Som forventet, kom Harrys skikkelse i syne ved døren kort efter. ”Elena.. Det var ikke sådan ment, jeg tror på du godt kan det. Jeg vil bare ikke presse dig.” Sukkede han dybt og kørte en hånd igennem hans allerede rodede krøller, der sad til alle retninger nu.

”Nej jeg ved godt hvad du mente, og det er okay, jeg har noget jeg kæmper med. Og du har noget du kæmper med, alle har noget de bøvler med og sådan er det bare. Nogle ting sætter en stop klods i vejen, ligesom dette jeg kæmper med. Det er okay, jeg havde bare håbet på noget mere.. Støtte og kampgejst” sukkede jeg svagt og pillede ved en løs tråd i min bodo røde sweater, der gik til hofterne.

”Måske er jeg bare i dårligt humør lige nu, det må du undskylde babe.” Sukkede han og lagde armene om min krop, trak mig ind til ham i et kærligt varmt kram jeg selvfølgelig med det samme gengældte.

”Hvorfor er du så i dårligt humør?” Spurgte jeg og rynkede svagt på panden, nu havde han vel ikke læst en eller anden åndssvag ubetydelig sladder artikel om sig selv igen?

”Jeg er vel bare bange for at det hele ender som de andre venskaber og forhold.”

Hans ord fik mig øjeblikkeligt til og trække mig fra ham, stolede han ikke på mig? Troede han bare jeg var ligesom alle de andre og så ham som en berømthed? Dette kom godt nok som et chok, jeg så ham som Harry, min gode ven og ikke som Harry Styles der er medlem af One Direction.

Tænk han kunne tænke sådan.

Hans blik ændrede sig, og han så på mig med et nedtrykt udtryk i hele ansigtet. ”Elena.. Du må ikke blive sur, selvfølgelig ved jeg du ikke er ligesom alle de andre. Det var bare en dum tanke der strejfede mig.”

”Jamen jeg er sur Harry, jeg troede ikke du tænkte sådan om mig. For nej, jeg ser dig ikke som en berømthed, jeg ser dig som et normalt menneske med et lidt anderledes arbejde. Men jeg troede rent faktisk du stolede på mig, men der tog jeg vidst fejl. Du stoler ikke det mindste på mig, du venter bare på jeg spørger efter nogle penge eller vender dig ryggen. Men så tro om igen, jeg er rent faktisk din ven, som du blot har såret nu.” Ordnende røg bare ud, men jeg fortrød ikke jeg sagde dem, han skulle høre hvordan jeg havde det med det hele.

Men da han ikke svarede mig, valgte jeg og fortsætte med og tale. ”Var det derfor du tog mig med hertil? Så du kunne sætte mig på prøve? Se om jeg var vild med og blive set med dig offentligt så jeg også får lidt berømmelse? Den eneste grund til at jeg vil ses med dig offentligt, det er fordi jeg stoler på dig, eller i hvert fald stolede på dig nu.” Afsluttede jeg, mens jeg trak mig væk fra ham og derefter bevægede mig indenfor.

”Hvad skal du?” Lød det nedtrykt fra ham og han greb ud efter min hånd, som han fik fat omkring og holdte mig tilbage. ”Jeg stoler på dig, Elena.. Det hele er bare lidt svært, det er det her jeg kæmper med. Ligesom du bøvler med og være offentligt. Jeg er blevet stukket i ryggen for mange gange til, at jeg bare sådan lige kan tro på at alt er så godt som det ser ud til og være.”

Hans ord fik mig til og nikke en enkelt gang ”Så ring til mig når du har fundet ud af, at jeg rent faktisk kun vil dig det bedste og holder af dig. Så må vi se om jeg kan stole på dig igen, jeg tager hjem og du behøver ikke køre mig.”

Hans greb om min hånd blev løsnet, hvorefter han vendte mig ryggen og så ind i skoven, der lå nær hytten. Men jeg var skam lige så trist og træt af det hele som ham, jeg ville bare ønske han stolede på mig og at han ikke havde sagt det han sagde.

”Jeg håber ikke du lader vores venskab smuldre imellem dine fingre Harry, for jeg holder virkelig af dig. Derfor gør det her også virkelig ondt på mig, jeg troede ikke du havde de tanker omkring mig.” Mumlede jeg usikkert og trådte et skridt tilbage indenfor, han drejede hovedet og skabte øjenkontakt.

”Jeg er ked af det Elena, jeg ringer til dig når jeg finder ud af hvad vi skal gøre.”


Isaac havde været så venlig og smide alt han havde i hænderne, og komme og hente mig. Aldrig havde jeg været så taknemmelig for og blive hentet fra noget, men alligevel gjorde det ondt og vinke farvel til Harry. Uden og vide om dette ville blive den sidste gang jeg ville se ham, for ville han virkelig ofre det hele på grund af hans tåbelige tanker? Det håbede jeg ikke.

”Han skal nok ringe, jeg kan se det i hans øjne hvor meget han holder af dig. Måske han holder lidt for meget af dig, det er nok derfor han ikke rigtig kan finde ud af det lige nu. Men tro mig, han skal nok ringe. Det her lader han ikke smuldre mellem hans fingre” prøvede Isaac med, men jeg sad med blikket klistret ud af vinduet med et nedtrykt udtryk i øjnene.

En del af mig, troede virkelig dette lille eventyr snart var ovre.

”Hvad sagde han til sidst?” Spurgte Isaac og så mod mig for nogle korte sekunder, der var jo ham der kørte bilen og han skulle selvfølgelig holde øje med vejen.

”At han er taknemmelig for, at han har fået mugeligheden for og lære mig og kende. Efter det, sagde han farvel og krammede mig virkelig kort..” Sukkede jeg og strøg en løs tot af det mørkebrune hår om bag øret, mine hænder føltes iskolde mod mit øre så jeg rakte ud og tændte mere op for varmen i bilen.

Der gik noget tid, inden et svar forlod Isaacs læber ”Nå, han lyder virkelig forvirret må jeg indrømme. Men stol på mig, han skal nok ringe eller skrive. Jeg er sikker på at han allerede skriver i aften eller ringer, måske jeg skulle blive og overnatte hos dig i dag? Så du ikke er alene hjemme, din mor er jo hjemme hos en veninde og sove. Hun troede jo du først ville komme hjem i morgen, så du har huset for dig selv. Eller vi har, hvis du vil have jeg bliver hos dig.”

”Du må meget gerne blive og sove, vi kan bare lige køre forbi dig så du kan hente dine ting, ikke?”

Han nikkede og drejede ned af vejen, ind til han nåede hen til hans hus, der parkerede han i indkørslen og steg ud af bilen. ”Jeg skynder mig, tror også jeg tager nogle film med. Der er en du skal se, den er så fed og helt ny” mumlede han spændt og smækkede bil døren i, efterlod mig med et lille smil i mundvigen. Men som hurtigt forsvandt, da han var ude af mit synsfælt igen.

I mellemtiden trak jeg mobilen op af tasken, for og tjekke om Harry muligvis havde skrevet. Men nej, han havde ikke skrevet, derimod var der en besked fra et ukendt nummer jeg ikke kendte til. Som viste sig og være Nialls nummer, da jeg åbnede beskeden og læste den igennem.

Hej Elena. Kunne du ikke ringe til Harry når du får tid, han er helt ude af den og jeg har ikke set ham sådan i lang tid. Det bekymre mig, så vil du ikke gøre mig den tjeneste og ringe til ham? Han ønsker ikke at i skal skilles, og det tror jeg heller ikke du ønsker. Håber vi engang ses, Niall Horan.

Hans besked fik smilet til og snige sig frem igen, så Harry ønskede altså ikke at vi skulle skilles. Men hvorfor skulle jeg ringe til ham, når han sagde han ville ringe når han havde fundet ud af alting?

De mange spørgsmål fyldte mit hoved, og jeg opdagede knap nok at Isaac satte sig ind i bilen. Før han havde lænet sig hen til mig, hans blik læste tydeligvis beskeden igennem og han nikkede langsomt.

”Ring til ham, når vi kommer hjem til dig, ikke? Så laver jeg aftensmaden imens du snakker med Harry, er det en aftale?” Spurgte han og strøg en tot af mit hår om bag mit øre, så han kunne se mit ansigt.

”Det er en aftale, tak” smilede jeg forsigtigt og nussede hans arm venskabeligt for nogle korte sekunder, efter det satte vi kursen hjem af.

Men da vi nåede hjem og jeg skulle til og ringe Harry op, dukkede der en besked op igen fra Niall. Den besked valgte jeg og tjekke først, hvilket vidst var den bedste ide jeg havde fået i dag.

Hej Elena, undskyld forvirringen, men måske er det bedst hvis du lader Harry være i et par dage. Sidder med ham lige i øjeblikket, og han ved ikke jeg skriver til dig så ikke nævn det for ham når i engang snakker sammen igen. Jeg ved ikke hvad Harry vil, men giv ham lidt tid til og finde ud af det ikke? En ting er sikkert dog, han opgiver jer ikke bare sådan lige, det lover jeg dig. Kram, Niall.

Hans besked fik mig til og sænke blikket nedtrykt, først skulle jeg ringe til ham og nu måtte jeg ikke kontakte ham? Men måske havde han ret, Harry skulle have den tid han behøvede og jeg skulle nok vente i den tid. Nervøsiteten steg bare over ventetiden jeg havde mig i vente.

”Niall skrev at jeg skulle give ham lidt tid, lade ham være.. Så det gør jeg” sukkede jeg da jeg nåede ud i køkkenet til Isaac, der straks vendte sin fulde opmærksomhed mod mig og strakte armene ud efter et kram. Jeg var hurtig til og ende i hans favn, sådan stod vi i nogle minutter inden jeg trak mig og trak kortvarigt på smilebåndet i noget der skulle forestille et smil.

”Så giv ham lidt tid, hvornår var det han tager af sted på tour igen?” Spurgte Isaac og begyndte og rører rundt i gryden, vi skulle vidst lave lasagne. En af de få retter vi begge kunne finde ud af, jeg var ikke den fødte kok. – Og heller ikke Isaac.

”Han tager af sted om to dage, og så er han vel væk i nogen måneder kunne jeg forestille mig. Trods han har lovet mig og komme til min fødselsdag, men det ved jeg ikke om det sker efter alt det her.”

”Mon ikke han tager sig sammen og finder ud af hvad han vil, indenfor de næste to dage? Ellers skal jeg nok tage en snak med ham, det kan ikke passe han skal opføre sig sådan overfor dig Elena. Sorry to say, men det kan han ikke være bekendt.”

Isaacs ord fik mig til og nikke lidt, tænkte grundigt over hans ord og fik mig trukket op og sidde på køkkenbordet ved siden af ovnen. ”Harry er en klog fyr, han skal nok finde ud af det, det tror jeg på” mumlede jeg som svar, hvorefter jeg sendte ham et lille forsigtigt smil.

”Der er jo også snart det møde igen i Holmes Chapel Centrum, der er et lige inden han tager af sted, mon ikke han kommer der? Så kan jeg i det mindste måske nå og sige farvel inden han tager af sted, det har jeg aftalt med mig selv om at jeg vil. Om det så bliver et – vi ses snart igen farvel, eller et permanent farvel finder jeg vel ud af.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...