Nobody Knows What Happened

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2014
  • Opdateret: 22 sep. 2014
  • Status: Igang
Hvad skete der for over 5 år siden da det hele startede? Jo altså jeg begyndte at skrive med denne fyr. vi kendte ikke hinanden og havde aldrig mødtes! Men da jeg var fyldt 15 skete det, han var alderen nær 17, men stadig 16. kunne vi holde alt skjult som vi havde og hvad skete der egentlig? hvordan sluttede det?

3Likes
1Kommentarer
295Visninger
AA

3. 3.

Det var den første gang vi var sammen, efter al' den tid, vi havde skrevet sammen. Og det var også den eneste gang i ferien. Men det var ligemeget, for vi havde mødt hinanden, og i alt hemmelighed! Ret vildt synes jeg.

Vi fortsatte med at skrive sammen, og han kom med i X Factor, gik videre, kom i et boyband osv osv.

Der besluttede vi, at vi blev ved med at holde hinanden hemmelige for alle. Der gik et halvt års tid eller helt, efter X Factor. Der var han 18 og jeg 16. og der begyndte de at få flere og flere fans. Han var bekymret for om vi ville blive opdaget! Men så længe vi holdte lav profil, skulle det nok gå.

Han begyndte at sende mig breve. I brevene sendte han nogle små ting med fra Irland. Fx. Irsk chokolade, en blomst (plukket fra plænen), eller noget helt tredje.

Vi begyndte også at sende kærlihedsbreve til hinanden. Vi skrev ikke afsender på brevene, kun tilsender. For hvis nogen opdagede at han sendte breve til mig, eller omvendt ville vi højest sandsynligt blive opdaget!

Jeg gemte alle de breve jeg fik fra ham i en kasse, jeg havde arvet fra min farmor. Og den kasse havde jeg gemt i en skuffe, som jeg låste. Og nøglen gemte jeg bag en fotoramme. Og hvor tit kiggede folk lige bag en fotoramme?

Jeg tænkte meget på Niall i hverdagen, og kunne ikke vente til jeg fik fri, så jeg kunne komme hjem og skrive med ham.

Jeg var forresten startet på efterskole det år (niende klasse) Jeg husker tydeligt hvordan min værelseskamerat var. Hun var kineser. Meget stilet. Sort hår. Og pandehår, som ikke ville klæde en hver, men hun ville nok ikke kunne bære ikke at have det. Hun havde en skinger stemme, men samtiddig ret bedårende. Hun havde det sødeste ansigt, og lignede en lille dukke. Hun var min første værelses kammerat, og tro mig vi blev veninder efter en uge cirka. Vi havde mange fælles interreser, men samtiddig ret forskellige.

Hun havde ild i røven, læste meget, og gik utrolig meget op i ikke at have grimt tøj på.

Jeg var doven, tjekkede meget de sociale medier og gik i det tøj som nu lå fremme på hylden.

Men vi havde samme musik smag, delte en speciel sort humor som andre ikke forstod og så fik vi altid hinanden til at grine. Hun blev min bedste veninde på efterskolen, og jeg tilbragte det meste af min tid sammen med hende.

 

Jeg fortalte Niall om alt jeg lavede på efterskolen, og om menneskerne. Der var en pigegruppe jeg ikke brød mig specielt meget om. 4 piger, som hang sammen hele tiden, og nærmest så koldt på en hele tiden. Det gjorde de ved mig, men hver gang en helt speciel dreng kom hen til dem blev de forandret, og var sukkersøde. Men bagefter blev de til de største bitches. De minede mig om kaniner, det sødeste dyr udenpå, men bitre og aggresive indeni. Det skal lige siges at jeg hadede og stadig hader kaniner.

Niall var begyndt at spørge ind til sommerferien. Hvad jeg skulle lave og sådan. Jeg vidste det ikke helt, for vi befandt os kun i Oktober måned. Og jeg kunne slet ikke orke at tage stilling til det endu. Jeg vidste jo heller ikke om mine forældre havde planlagt noget, eller om de tog på ferie alene, da min storebror var 23 og min søster 20. de havde begge kærester som de selv havde planer med, og gad højest sansynligt ikke med på familie ferie. Og jeg gad bestemt ikke afsted alene med mine forældre dengang. Det kunne da godt være det lød hyggeligt, men så ville jeg hellere noget selv. 

 

Jeg havde planer om at holde jul i England det år. Altså jeg ville tage alene afsted og det. Men jeg ville købe nogle små gaver med, og tage på et børnehjem lillejuleaften og give hvert et barn en julegave. Se de små børns glade ansigter lyse op, som var de selv juletræet. Og juleaften kunne jeg sidde der hjemme og hygge mig, og bare lade som om at lillejuleaften var juleaften.

Jeg lavede regnskab på det, og besluttede mig for at tage afsted, mine forældre havde sagt, at de gerne ville betale rejsen og hotel ophold, da de vidste jeg ikke flød i penge. Ikke at de gjorde det, men de manglede nu heller ikke noget dengang.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...