Nobody Knows What Happened

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2014
  • Opdateret: 22 sep. 2014
  • Status: Igang
Hvad skete der for over 5 år siden da det hele startede? Jo altså jeg begyndte at skrive med denne fyr. vi kendte ikke hinanden og havde aldrig mødtes! Men da jeg var fyldt 15 skete det, han var alderen nær 17, men stadig 16. kunne vi holde alt skjult som vi havde og hvad skete der egentlig? hvordan sluttede det?

3Likes
1Kommentarer
301Visninger
AA

2. 2.

Det blev sommerferie og om mandagen skulle vi hen på det hotel som lå i københavn, og der skulle jeg se Niall IRL for første gang! Jeg var så spændt.

Jeg havde godt set ham på et par billeder han havde sendt privat til mig, og det samme havde jeg med ham. Så vi vidste godt nogenlunde hvordan hinanden så ud, men at se hinanden du ved, face to face! Det skal nok blive vildt.

Mandag var nået. Fredag, lørdag og søndag var ovre, og tro mig det var de længeste dage i mit liv! Bilen var pakket, vi havde alle sat os ind. Mor og far tjekkede vi havde diverse ting og medicin til min storebror (allergi) jeg havde lavet mig en kasse med de ting som skulle undeholde mig fra Århus (Vejlby for at være mere præcis) til københavn. Den indeholdte bl.a. Slik, vand, et blad, min pc, mobil, en bog og til sidst en ny overlegen maskine, som trådløst viste de ting som skete i verden. Tænk på vi levede trods alt i 2015, og ugen inden sommerferien (altså lidt over en uge siden) fyldte jeg 15!

Køreturen til københavn var længere end forventet, og det gjorde det endu værre at solen bagte ned på vores bil som var overtrukket, af metalplader, som solen bliver tiltrukket af, og varmer derfor denne dødsbumbe op til en hede i Egypten. Jeg havde drukket mit vand på 10 minutter! Jeg havde vidst brug for nogle flere flasker. Jeg havde overvejet at spørge om det var muligt at vende om, men eftersom min mor havde bare det mindste vrede i stemmen over at jeg allerede-havde-drukket-mit-vand gjorde mit bange, så jeg forblev stille. 

 

 

Det var så nervepirrende bare at side i receptionen, og vente på at Niall og hans familie skulle komme. Jeg vidste godt jeg ikke kunne rejse mig op og sige 'hej hvordan går det' for hvordan skulle han lige rede sig ud af den, overfor sine forældre? Jeg måtte vente, og vi kunne jo skrive sammen i mellemtiden.

Jeg husker tydeligt den følelse som susede gennem min krop da han trådte ind af døren. Jeg havde godt set den gå op nogle gange inden, og jeg fik et kort hjertestop hver gang, men denne gang var det helt syrealistisk. Jeg husker tydeligt det store smile som bredte sig i hele mit ansigt, det føltes som om det stak 30 cm ud af mine kinder. Jeg rødmede og kunne ikke få mig selv til at kigge op på ham. Hvad hvis han ikke kunne se det var mig? Det ville da være for pinligt!

De stilte sig ved receptionen, og jeg tog modet til mig efter 2 minutter, og kiggede op på ham, han stod og stirrede på mig. Jeg smilte til ham, han gengældte det, og blinkede til mig med sit ene øje, jeg husker tydeligt jeg blinkede tilbage til ham, og vi fortsatte sådan indtil vi blev afbrudt, af min bror som kaldte på mig, og jeg var nød til at gå.

 

De næste timer efter det, havde jeg ikke tænkt på andet end Niall. Han var virkelig flot, faktisk smuk! Han havde ogle flotte blå øjne, han hår som var lyst, med mørke udgroninger. Lav var han, men det gjorde ikke noget for han var højere end mig. Hans smil var perfekt, og så havde han de sødeste fortænder, hvor den ene spids krøb sig hen over den anden.

Det var alt jeg tænkte på! Jeg skrev lidt med ham den dag, vi skrev mest om hvordan det var endelig at se hinanden. 

 

 

Jeg husker ikke så meget af den tur, men jeg kan huske jeg fik lokkede min forældre til at jeg selv måtte tage ind på strøget i københavn, og han fik lov til det samme af sine forældre.

Jeg var taget der ind lidt før ham, for at det ikke skulle virke underligt.

Der var under 5 minutter til jeg skulle møde ham. Til jeg kunne give ham et kram og snakke med ham uden de sociale medier.

 

Jeg kan huske da han var på vej hen imod mig inde på strøget. Vi smilte begge til hinanden, og da han stod foran mig, følte jeg en form for tilpasselighed. Jeg lagde straks mine arme om hans nakke, og han lagde sine om mit liv. Jeg kan ikke huske hvor længe, men vi stod sådan i noget tid.

Da vi trak os, begyndte vi straks at snakke om alt det her, og hvor vildt det var.

Vi brugte et par timer på en café, hvor vi bare sad og snakkede, grinte og hyggede os. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...